Psykologisk tryghed giver mod og lyst til at lære nyt
På arbejdspladser med stor appetit på læring er der tit en høj grad af psykologisk tryghed. Bliv klogere på, hvordan det hænger sammen.
- Jeg har svært ved at læse og skrive. Jeg kan da umuligt tage på kursus.
- Jeg sad sidst på skolebænken for 30 år siden - jeg kan slet ikke gennemføre noget kompetenceudvikling.
- Hvad mon kollegerne siger, hvis jeg gerne vil lære noget nyt? Synes de, at jeg er skør? Er der fare for, at jeg ikke er en del af flokken, hvis jeg går en anden vej, end de måske gør?
Der kan være alt muligt på spil, når medarbejdere på en arbejdsplads står overfor at skulle lære nyt.
Giv plads til personlige erfaringer
Graden af motivation og læringslyst er nemlig meget afhængig af de personlige erfaringer med at lære, som den enkelte bærer med sig i rygsækken helt fra barndommen.
De fylder og præger vores liv på både godt og ondt - også som voksne. At det forholder sig sådan, det er en viden, man bør have med sig, når man som leder eller tillidsvalgt på en arbejdsplads skal tale med sine medarbejdere om faglig udvikling og kompetenceudvikling.
Sådan lyder det fra organisations- og udviklingskonsulent i Rubato Mie Vitus Grønlykke.
- Som leder skal man anerkende, at der er meget personlig historik forbundet med at skulle sætte sig på skolebænken igen, og det kan være med til at komplicere tingene for den enkelte. Så når man skal have samtalen om kompetenceudvikling, skal man give plads til de følelser og oplevelser, som er til stede, anbefaler hun.
Tryghed giver mod på at udvikle sig
For mange er det en meget sårbar ting at skulle sætte sin faglighed i spil på en ny måde. Det kræver, at man er tryg og tør tale højt om den tvivl og usikkerhed, der kan være forbundet med at skulle lære nyt. For tænk, hvis man ikke kan finde ud af det og ikke kan leve op til egne eller andres forventninger.
Derfor er det ikke spor tilfældigt, at der på arbejdspladser med en høj grad af læringslyst også er en høj grad af psykologisk tryghed. De to ting hænger uløseligt sammen, fastslår Mie Vitus Grønlykke.
- Når vi er psykologisk trygge, så har vi også mere mod på at flytte os og lære nyt – med den sårbarhed, der følger med at blotte sig og vise sin frygt og tvivl, siger hun.
Psykologisk tryghed handler nemlig i bund og grund om troen på, at man ikke bliver ydmyget eller straffet, hvis man taler højt om fejl, tvivl, usikkerhed, uenighed eller ideer.
- Det vil sige, at man tør fortælle om situationer, hvor man fagligt kommer til kort, og har mod på at række ud efter hjælp hos kollegerne. Forudsætningen for at blotte en faglig utilstrækkelighed er, at man føler sig tryg i sit team i forbindelse med den daglige opgaveløsning, siger hun.
Kan vi løse opgaverne på en bedre måde?
I psykologisk trygge miljøer er der en forventning om, at alle har hinandens ryg. Man stoler på hinanden og passer på hinanden og fællesskabet. Dermed føler man sig også forpligtet til bringe sine input frem, så kerneopgaven løses bedst muligt.
Ifølge Mie Vitus Grønlykke er psykologisk tryghed derfor med til at bane vejen for, at man som medarbejder tør sige højt, hvis man får øje på, at man selv eller kollegerne i fællesskab kunne gøre tingene på en bedre måde.
Lakmusprøven på et psykologisk trygt miljø er således, at man godt kan være tryg, selvom man er uenige.
- Det er udtryk for en høj tillid i teamet, at man kan udfordre hinanden og stille spørgsmål til hinanden og teamets måde at løse opgaverne på. Og derfra er der ikke langt til at tage hul på snakken om, at hvis vi skal løse opgaven endnu bedre, har vi så de kompetencer, der kræves? Og hvis ikke hvad er så mulighederne for at tanke på med ny læring og kompetencer?
Alle skal med ombord
Men hvordan kan man skabe en psykologisk tryg kultur med lyst til læring?
Mie Vitus Grønlykke understreger, at det kræver bred involvering på alle niveauer, fra både organisation, leder og medarbejdere:
- Et team der håndterer medarbejdernes input på en nysgerrig og anerkendende måde
- En leder der sætter klare rammer og er tydelig omkring forventninger
- Medarbejdere der bringer sig selv og deres faglige input i spil
- Og så er en vigtig byggesten i psykologisk tryghed, at vi giver hinanden feedback og går dialog med hinanden, siger hun.
SÆT RAMMERNE
- Rammesæt arbejdet: Hvad er det for en opgave, vi har? Hvordan ser den ud, når den er løst på en god måde? Hvem samarbejder om opgaven?
- Fremhæv formålet med opgaven: For hvem er opgaven vigtigt?
Resultat: Klarhed om opgavens form og formål og på forventninger til samarbejdet om opgaven.
INVITÉR TIL DELTAGELSE
- Opstil strukturer og processer: Hvornår skal vi dele erfaringer og samle op? Hvad er strukturen for, hvordan vi sætter erfaringsudvekslingen i spil?
- Vær ydmyg og nysgerrig: Interessér dig for hvordan kolleger/medarbejdere oplever tingene? Hvornår oplever de at komme fagligt til kort? Hvornår oplever de at have brug for hjælp?
- Spørg og lyt: Hold igen med egne løsninger.
Resultat: Alle har tillid til, at deres input er ønsket og vil derved have mod på at bidrage i højere grad.
REAGÉR KONSTRUKTIVT
- Vis at du værdsætter input.
- Gør det klart, at fejl er kilde til læring.
- Reagér ved overtrædelser: Stå på mål for den aftale, I har om, hvad der bidrager til den psykologisk tryghed hos jer.
Resultat: Fokus på kontinuerlig læring. Det er trygt og meningsfuldt at give sit input, og medarbejdere og organisationen udvikler sig.