Vi løser kerneopgaven bedre når vi tør være sårbare
Psykologisk tryghed på botilbud efter SPARK-forløb.
I Egedal Kommune ligger Skelhøj, som er et større socialpædagogisk botilbud for voksne med udviklingshæmning med mere end 100 ansatte fordelt på 8 teams.
Skelhøj havde et ønske om at styrke samarbejdet og blive bedre til at tale frit om tvivl, fejl og bekymringer.
- Nogle af vores teams var kørt skævt, og der var en grad af mistillid. Vi var i tvivl om, hvordan vi bedst kunne gribe det an, og da vi hørte om SPARK, tænkte vi, at det kunne være en god start, fortæller botilbudsleder Tina Falk Nielsen.
Derfor søgte og fik Skelhøj et SPARK-forløb, og allerede i det første møde blev det klart, at man gerne ville styrke teamsamarbejdet ved at arbejde med psykologisk tryghed.
TRIO startede med sig selv
Der blev nedsat en SPARK-arbejdsgruppe bestående af Skelhøjs TRIO og to daglige ledere.
- Vi var en ny konstellation, der endnu ikke kendte hinanden så godt, og vi blev enige om, at hvis vi ville have kollegerne til at følge trop, så måtte vi først selv arbejde med at skabe psykologisk tryghed og prøve metoderne af på egen krop, fortæller arbejdsmiljørepræsentant Sandra Holm Mørk Christensen.
Grundtanken i arbejdet med psykologisk tryghed er, at når vi kender hinanden i et team og ved, hvad der trigger os og gør os glade i arbejdet, og vi kender til hinandens forskelligheder og ømme tæer, så bliver det lettere at arbejde sammen. Men det kræver, at man tør åbne op i fællesskabet.
Det var lidt af en øjenåbner for den udvidede TRIO, for det kan opleves som sårbart og også lidt grænseoverskridende i en professionel sammenhæng, hvor man normalt ikke er så personligt. Men heldigvis var det mest i starten, for i takt med at alle gav lidt af sig selv, føltes det mere naturligt, siger Sandra Holm Mørk Christensen.
Vi kommer hurtigere til sagens kerne
Botilbudsleder Tina Falk Nielsen er enig. Men selvom de indledende øvelser var strabadserende, så var hun ikke i tvivl om, at det var den rigtige retning at gå i:
- De snakke, vi har haft i vores TRIO, har gjort en kæmpe forskel for det samarbejde, vi har i dag. Vi er blevet meget mere åbne for hinandens perspektiver og kommer hurtigere til sagens kerne – det betyder, at vi er blevet skarpere på, hvad der er vigtigt, og hvordan vi rykker på det.
Læring videre til MED-udvalget – og så ud i hele organisationen
De gode erfaringer havde givet TRIOen blod på tanden, men nu rejste spørgsmålet sig om, hvordan man bedst kunne brede den nye læring om psykologisk tryghed ud til hele Skelhøj.
- Vi ved, at hvis vi skal have hele stedet med, så skal vi være flere, der kan se en mening det, og derfor var det bedste sted at starte i MED-udvalget, siger Tina Falk Nielsen.
I samarbejde med SPARK-konsulenten skræddersyede TRIOen derfor et temamøde om psykologisk tryghed for MED-udvalget, hvor de selv deltog på lige fod.
Det var der flere fordele i: Dels handlede det om at ’sprede det gode budskab’ og få flere med ombord, og ikke mindst styrke samarbejdet mellem TRIO og udvalget. Dels blev det muligt at få udvalgets input til, hvordan læringen bedst muligt kunne spredes til resten af Skelhøj, og slutteligt valgte flere medlemmer af MED-udvalget at engagere sig i at udbrede læringen og selv være med til at afholde temamøder for Skelhøjs teams.
”Godt at vide at det ikke har noget med mig at gøre”
Efterfølgende har alle Skelhøjs medarbejdere deltaget i et temamøde i deres eget team, opbygget på samme måde som temamødet i MED-udvalget. Og der har været flere øjenåbnere undervejs.
- Vi har været positivt overraskede over, hvor villige folk har været til at åbne op og dele. Der har været nogle eksempler, hvor vi næsten fysisk har kunnet se, hvordan folks skuldre har sænket sig, når de har fået indsigt i baggrunden for en kollegas måde at kommunikere eller opføre sig på. Det, at folk har kunnet sige til sig selv, at det ikke har noget med dem at gøre og forstå, hvad der er på spil hos hinanden, er guld værd, siger arbejdsmiljørepræsentant Sandra Holm Mørk Christensen.
Det er dog ikke alle på Skelhøj, der har taget imod arbejdet med psykologisk tryghed med vidt åbne arme. Nogle medarbejdere har skullet finde sig til rette i at åbne op, og her er det vigtigt ikke at forcere folk til at dele noget, de ikke har lyst til, fortæller botilbudsleder Tina Falk Nielsen.
- Den største bekymring, vi støder på, er dog, om arbejdet med psykologisk tryghed bare er en døgnflue og går i sig selv. Men det, vil vi gøre alt for, ikke sker – og vi er godt i gang med at planlægge det videre forløb for Skelhøj, siger hun.
Læring skal spredes i Egedal
Skelhøjs arbejde med at højne den psykologiske tryghed har allerede givet flere ringe i vandet i Egedal Kommune. Tina Falk Nielsen har bl.a. holdt oplæg for kommunens chefgruppe og er blevet inviteret til at give flere oplæg i kommunen i den kommende tid.
- Psykologisk tryghed er noget, der er fokus på i alle centre i Egedal kommune, så vi er glade for at kunne bidrage. Men vi står stadig selv foran den vigtigste opgave, nemlig at holde fast i de gode takter her på Skelhøj, siger hun.
Tidsestimat: ca. tre timer
1: Viden om psykologisk tryghed
Teamet starter med at læse en artikel om psykologisk tryghed og efterfølgende lytte til en podcast på 35 min. Undervejs noterer hver enkelt 3-5 udsagn eller pointer, som man hæfter sig ved.
2: Refleksioner
Herefter overvejer man to og to, hvorfor man har hæftet sig ved netop det, og skriver pointerne på post its, som gennemgås i plenum. Det leder videre til en række fælles refleksioner over teori og praksis med udgangspunkt i disse spørgsmål:
- Hvorfor er psykologisk tryghed vigtigt her på Skelhøj?
- Hvilken virkning ville det have, hvis vi højner graden af psykologisk tryghed på Skelhøj?
- Konkrete erfaringer: Prøv at komme i tanke om en situation, hvor der var psykologisk tryghed til stede.
3: Øvelsen: Sådan arbejder du godt sammen med mig
- Alle får udleveret skemaet ”Sådan arbejder du godt sammen med mig”.
- Der afsættes 10 min til at vælge og besvare mindst 4 af spørgsmålene i skemaet.
- Spørgsmål i plenum: Hvordan var det at svare på spørgsmålene? Hvorfor tror du, at det var sådan?
- Herefter går man i grupper på to og to, hvor man deler et af svarene med hinanden efter eget valg. Derefter går man videre til en ny partner og deler et svar, dernæst en ny osv. Til sidst deles et svar foran hele teamet. NB Deltagerne vælger selv hvilke svar de har lyst til at dele hele vejen igennem.
- Spørgsmål i plenum: Hvordan var det dele og lytte?