Sådan kan den enkelte tackle stress
For den enkelte handler håndtering af arbejdsbetinget stress om, hvordan man kan tackle ubalancen mellem sine ressourcer i form af fx tid, kvalifikationer og kompetence med de krav, som arbejdet stiller.
Coping, dvs. individets evne til at tackle de stressfyldte situationer, har en central placering. Coping kan både være konstruktiv (fx løse problemet, skabe nyorientering, eller føre til jobskifte) og destruktiv (fx benyttelse af alkohol eller rusmidler).
Når kravene overstiger personens ressourcer, vil personen forsøge at håndtere den situation ('Hvad kan jeg gøre?'). Denne coping har til hensigt at fjerne ubalancen mellem krav og ressourcer.
Man kan skelne mellem to former for coping. Personen kan fokusere på de problemer, der skaber ubalancen (en aktiv ydre handlen) eller fokusere på en følelsesmæssig regulering (en aktiv eller passiv indre handlen). Typisk optræder begge former samtidigt.
Hvilken type coping, der har den største beskyttende effekt mod stress, afhænger af personen og den konkrete situation. Coping-adfærden har især positiv virkning, hvis personen samtidig oplever, at mulighederne for at ændre på forholdene eller for at få hjælp og støtte er reelle.
Copingstrategier
Fokus på følelserne
Planlæggende problemløsning: 'Jeg vidste, hvad der skulle gøres og gjorde mig store anstrengelser for at få tingene til at fungere'. 'Jeg lavede en handlingsplan og fulgte den'.
Distancering: 'Jeg prøvede at glemme det hele'
Konfronterende coping: 'Jeg stod fast og kæmpede for det jeg ønskede'. 'Jeg gav udtryk for vrede over den person, som var skyld i problemet'.
Selvkontrol: 'Jeg prøvede at reagere ikke for hurtigt'. 'Jeg fulgte ikke min første indskydelse'.
Social støttesøgning: 'Jeg talte med nogen for at få situationen yderligere belyst'. 'Jeg talte med nogen om mine følelser”.
Accept af medansvar: 'Jeg lovede mig selv, at tingene skulle blive anderledes næste gang'.
Flugt og undgåelse: 'Jeg ønskede, at problemet ville forsvinde eller gå over af sig selv'. 'Jeg håbede på et mirakel'.
Positiv genfortolkning: 'Jeg prøvede at se problemet i et positivt lys - se på muligheder for personlig vækst frem for på begrænsninger'. 'Jeg havde det bedre efter situationen end før'.
Indflydelse hjælper
Vores muligheder for at mestre stress bliver bedre jo større indflydelse og magt, vi har over vores eget arbejde og liv i det hele taget.
Gode muligheder for hjælp, støtte og gode kontrol- og indflydelsesmuligheder kan være en stødpude, der beskytter mod arbejdsrelateret stress.
Andre gevinster ved indflydelse
Der kan være andre gevinster forbundet med, at den enkelte medarbejder har høj grad af kontrol og indflydelse.
- Færre fysiske helbredsproblemer
- Psykisk velbefindende
- Trivsel i arbejdet
- Færre der overvejer at skifte job
- Mindre personaleomsætning
- Motivation
- Engagement
- Forbedret kvalitet
Samarbejde om håndtering af stress
Arbejdspladskultur
- Forsøg at fremlægge konstruktive ideer til, hvordan tingene kan forbedres.
Krav
- Prioritér arbejdsopgaverne. Hvis der er for mange, så foreslå hvilke der kan udelades, udskydes eller gives videre, uden at det kræver for meget af andre.
- Underret din leder, tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant, hvis du begynder at føle, at du ikke kan overskue arbejdssituationen. Kom med forslag til, hvordan situationen kan forbedres.
- Identificer nye opgaver, som du kan udføre, hvis du har behov for aflastning eller afveksling.
Hjælp til kolleger
Hvis det er en kollega, der har problemer, kan du opfordre vedkommende til at drøfte dem med en leder, tillids- eller sikkerhedsrepræsentant. Hvis chefen er en del af problemet, kan du måske foreslå en anden leder, som vil kunne hjælpe med at håndtere situationen. Det er altid en god idé at kortlægge mulige løsninger på problemet, og det kan man selv bidrage til.
Individuel stressbehandling
Den individuelle terapeutiske behandling af stress praktiseres i forskellige former. Effekten af de forskellige tilgange er endnu kun sparsomt dokumenteret.
Et forsøgsprojekt på Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus tyder på, at den kognitive tilgang kan afhjælpe stress. Et centralt tema blandt deltagerne i projektet var en tilbøjelighed til at være overansvarlig og stille urealistisk høje krav til deres egen indsats. Gennem forløbet arbejdedes der målrettet med at motivere den enkelte til at tilpasse sin indsats til de reelle præmisser og aktuelle ressourcer, så indsatsen er ’god nok’, men ikke nødvendigvis perfekt.
Der arbejdedes således med at modificere typiske leveregler blandt deltagerne så som:
- Hvis jeg ikke når alle opgaver til tiden, er jeg ikke dygtig nok.
- Det er mit ansvar og min pligt at få tingene til at fungere.
- Jeg bør være i stand til at gøre alle tilfredse.
- Hvis jeg ikke klarer der, er jeg svag.
- Jeg bør altid være god og dygtig til mit arbejde, ellers dur jeg ikke.
Projektet viste, at det gav god mening for deltagerne at deltage i stresshåndteringsgrupper.
En effektiv indsats mod stress retter sig både mod de påvirkninger, der fører til stress, og mod den reaktion, den enkelte har på påvirkningen. En række artikler ser på, hvad den enkelte medarbejder og arbejdspladsen kan gøre for at forebygge og håndtere stress: