
Kommune! Hvordan skal Fremfærd styrke plejehjemsområdet?
Kvalitetssikring, velfærdsteknologi og stigende kompleksitet hos borgerne, er nogle af de emner, kommunerne gerne vil arbejde med de kommende år.
Der er turbo på ældreplejen i disse år. Værdier som helhedspleje, selvbestemmelse til borgeren, tillid til medarbejdere og samspil med pårørende og civilsamfund gennemsyrer den nye ældrereform.
Små teams rulles ud i landets kommuner, og tværfagligt samarbejde er det nye sort. Der er stor fokus på hjemmeplejen, men hvordan ser det ud på plejehjemsområdet? Er der temaer, som Fremfærd Sundhed og Ældre med fordel kan tage fat på?
Og er der indsatsområder, der endnu ikke er udforsket? Det spørgsmål stillede Fremfærd Sundhed og Ældre en række ledere og medarbejdere i landets kommuner på en netop afholdt session på Vidensdagen i Nyborg.
"Vi skal sammen lyse på de gode løsninger"
Lene Hald, chefkonsulent i FOA, slog fast, at der er meget på spil på plejehjemsområdet i disse år, og at ældrelovens gode intentioner om helhedspleje, selvbestemmelse til borgerne og tillid til medarbejderne også gælder på plejehjemmene.
- På denne workshop får I lejlighed til at præge, hvilke projekter Fremfærd skal igangsætte på plejehjemsområdet. Så jo bedre, I kan beskrive den kompleksitet, arbejdet på plejehjemmene er forbundet med, og hvor de gode løsninger er, jo mere kan vi sammen lyse på det, med de midler, vi nu har i Fremfærd, sagde hun.
Stor kompleksitet blandt borgerne
I Esbjerg Kommune er chef for plejehjem Jane Klemmentsen (billedet) optaget af at få det omkringliggende samfund til at forstå, hvor stor kompleksitet, der er hos de borgere, der er på plejehjem.
Det er vigtigt ikke kun at vise et glansbillede af, hvor ofte man kan holde fester, fastelavn og halloween. Vi skal vise det rigtige billede, understreger hun.
- Den største udfordring på plejehjemsområdet er at få politikere og samfund til at forstå, hvor svært syge beboerne er. Jeg er chef for 17 plejehjem i Esbjerg Kommune, og jeg kan se det på samtlige plejehjem. Mange borgere er kognitivt udfordret med svære demenssygdomme, multisygdom, og der er psykiatriske borgere. Selvom vi arbejder tværfagligt, er det meget, medarbejderne skal rumme, sagde hun.
Psykiatriske borgere fylder
I salen er der enighed om, at landets plejehjem generelt leverer høj faglig kvalitet i det daglige og har fokus på helhedspleje. Det svære er kompleksiteten og borgernes forventninger til plejehjemmene, ikke mindst fra de pårørende.
- Pårørende har forventninger om, at når mor kommer på plejehjem, så skal hun aktiveres. Så er der fællessang, og der bliver gået med hende, og hun tager også på i vægt. Det er ikke altid realistisk, lød det fra salen.
Flere påpeger, at borgerne ofte ikke er udredt, når de flytter på plejehjem. De kan have kroniske sygdomme, neurologiske sygdomme og psykiatriske lidelser.
- Det fylder hos os, at vi ikke er klædt ordentligt på til at håndtere alle de forskellige borgertyper, der kommer på plejehjem. Det gælder ikke mindst psykiatriske borgere, sagde en medarbejder, mens en anden fortæller, at de er begyndt at få borgere med udviklingshæmning fra bostederne, fordi de er blevet plejekrævende.
Supervision af medarbejdere
Det er tydeligt, at medarbejdere og ledere efterspørger kompetenceudvikling og et realistisk billede af, hvad man som medarbejdergruppe kan gøre for at hjælpe og støtte plejehjemsbeboerne.
- Vores personale er ikke uddannet til psykiatri. Derfor taler vi meget om, at vi skal begynde at tænke supervision, lød det fra en plejehjemsleder.
En anden påpeger, at det bør hedde "realistisk helhedspleje" fremfor bare helhedspleje.
- Som medarbejder står du i alle mulige dilemmaer. Du skal håndtere pårørende i krise og borgere med komplekse problemer. Derfor er det vigtigt allerede ved indflytningssamtalen at melde klart ud: Det er det her, vi kan tilbyde, lød det fra salen.
Faste plejehjemslæger
Efter gode snakke i mindre grupper, bliver der samlet op i plenum.
- Hvad har I af ideer til, hvad Fremfærd skal arbejde med? spørger Lene Hald fra FOA.
Salen påpeger, at noget af det, der synes at virke, er faste plejehjemslæger og en bred personalesammensætning, der også inkluderer fx pædagoger og musikterapeuter.
Hvordan arbejder vi med kvalitet?
Andre peger på øget brug af velfærdsteknologi.
- Hvordan kan vi bruge teknologierne i fremtidens plejehjem, hvor medarbejderne bliver færre og skal holde i længere tid, lyder det.
En anden foreslår, at Fremfærd skal arbejde med kvalitetssikring.
- Hvad er kvalitet på et plejehjem? Også set i lyset af det nye ældretilsyn. Meget kvalitetsarbejde bygger på en sygehuskontekst. Men hvad nu hvis man ser det i omsorgskontekst, hvor det betyder mere for borgeren, at hun fik god mad i går end hvilken medicin, hun fik, lyder det fra en konsulent i salen.
Fremfærd: Mange gode forslag
Kirsten Sallling (tv) fra DSR runder dagen af sammen med Lene Hald fra FOA (th):
- Tak for jeres bidrag. Vi tager jeres ideer med hjem og laver et oplæg til Fremfærd. Vi har hørt mange gode forslag om bl.a. kvalitetssikring, pårørendesamarbejde, velfærdsteknologi og den stigende kompleksitet i borgergruppen. Allerede her er der mange gode ideer, lød det fra de to.
Fremfærd Sundhed og Ældre har i 2025 gennemført et projekt om organisering og tværfaglighed på plejehjem.
Projektet er mundet ud i en rapport, der kaster lys over organisering, barrierer og muligheder i forhold til tværfaglighed på landets plejehjem - på baggrund af observationer og interviews på fem plejehjem.
Af rapporten fremgår det tydeligt, at der er meget stor forskel på, hvordan plejehjemmene organiserer sig.
- Der er også stor forskel på det faglige sammensætning. Alle arbejder tværfagligt, men generelt mangler de forskellige faggrupper viden om hinanden. Og så er der en helt klar tendens til, at der er flere og flere ufaglærte, og det er svært at rekruttere arbejdskraft, sagde Kirsten Sallling fra DSR.
Læs om projektet her.








