Hvordan ser arbejdsopgaverne ud på fremtidens jobcenter, og hvilke kompetencer skal i spil for at løse dem? Vi har spurgt fire medarbejdere, der repræsenterer fire faglige profiler. Karina Christensen er rådgiver i Lejre Kommune og repræsenterer virksomhedsprofilen.

Hvorfor passer du godt ind i virksomhedsprofilen?

Jeg arbejder til daglig med borgere, der modtager sygedagpenge. I den kommune, hvor jeg arbejder, er der stor fokus på tidlig opfølgning i virksomheden. I praksis betyder det, at den første samtale, som før foregik på jobcentret og kun med borgeren, nu foregår på virksomheden, hvor også den daglige leder medvirker. Det er en ny kultur, der passer godt til min måde at arbejde på. Jeg har arbejdet mange år i udlandet i hotel- og restaurationsbranchen og er vant til at være servicemindet. Som menneske er jeg udadvendt og kan lide at have kontakt til virksomhederne. Det giver en afvekslende dagligdag at være ude af huset den ene dag og lave sagsbehandling på kontoret den næste. Jeg er god til kommunikation og er god til at formidle svært lovgivningsstof på en let forståelig måde. På den måde synes jeg, at jeg passer godt ind i profilen.

Hvordan bruger du disse kompetencer i det daglige arbejde?

Min opgave er at fastholde medarbejderne i det job, de allerede har, når de bliver sygemeldt. Det giver god mening at tage snakken på virksomheden, fordi det ofte er lederen, der ved, hvad der kan lade sig gøre i lige dén virksomhed. Borgeren kender jo sine grænser for arbejdsbelastning under sin sygdom, og jobcentret kender beskæftigelseslovgivningen. Det kan være, at medarbejderen kan omplaceres og/eller i stedet for at være fuldtidssygemeldt være delvist sygemeldt. Nogle gange kontakter jeg fagforeningen, hvis medarbejderen f.eks. er bange for at blive fyret eller ikke ønsker at vende tilbage til sin arbejdsplads. Min vigtigste opgave er at bidrage til en plan for fastholdelse af den enkelte og yde service til virksomhederne. Ofte kan virksomhederne være i tvivl om, hvad det vil sige at have en syg medarbejder, og hvor længe de kan få refusion, og hvad de skal gøre, hvis medarbejderen er delvist tilbage. Mange virksomheder kender jo ikke sygedagpenge-lovgivningen, som jobcentret gør, eksempelvis paragraf 56, der betyder, de kan få refusion fra dag ét, hvis de har ansat en medarbejder med en kronisk sygdom. Jeg kan også komme med forslag til, hvordan arbejdspladsen kan indrettes. Det kan være en ansat, der vender tilbage efter en stresssygemelding og har brug for ro og afskærmning. Her kan man f.eks. etablere en hjemmearbejdsplads en dag eller to om ugen, trappe langsomt op i sine arbejdstimer eller tænke kreativt i forhold til hjælpemidler og f.eks. indrette kontoret med skillevægge. Hjælpemidler kan jo være alt muligt. Ergonomisk kontorstol, særlige lamper, et talegenkendelsesprogram eller ordblindesoftware. Der kan også bevilges en mentor på arbejdspladsen som støtte i at blive fastholdt i arbejdet.

Hvilken uddannelsesvej har du taget for at få netop de kompetencer?

Jeg har en kontoruddannelse og har netop færdiggjort en kommunomuddannelse på COK, som jeg har taget over to et halvt år på deltid. Kommunomuddannelsen giver adgang til en diplomuddannelse, som jeg rigtig gerne vil tage på et tidspunkt. Det er Kompetencefonden, der økonomisk har støttet min uddannelse. Når jeg ser på de kompetencer, jeg bruger i det daglige f.eks. det med at være servicemindet, er det ikke mine uddannelser, men derimod mit lange udlandsophold, der har bidraget mest, og når jeg skal være helt ærligt, er det lidt af en tilfældighed, at jeg i dag arbejder på et jobcenter. Men jeg synes, at det er sjovt. Det er fedt at kunne være en del af at motivere og inspirere andre mennesker

LÆS mere om virksomhedsprofilen

Hvad er vigtigst for dig i dit arbejde?

Det vigtigste for mig er at kunne bidrage med noget værdifuldt til den enkelte. Jeg øver mig hver dag på at møde borgeren lige dér, hvor han er og tage udgangspunkt i det. Der er jo ingen, som har bedt om at blive sygemeldt, og alle ønsker brændende at komme tilbage til sit arbejde eller arbejdsmarkedet. Værdien for mig er, når jeg kan inspirere til at se situationen fra en anden vinkel, så føler jeg, at jeg har rykket den enkelte. Det giver også en god relation og tillid, og det er ligeså vigtigt. Mødet med virksomhederne er positivt. Mange af de lidt større virksomheder kender til processen med at have en syg medarbejder, men de byder jobcentret velkommen, fordi de jo ligeså gerne vil tage det ansvar at fastholde en medarbejder.

Hvilke fagligheder/kompetencer vil du gerne blive endnu bedre til i fremtiden?

Jeg kunne godt tænke mig at blive bedre til at navigere i lovgivningen og udvide min viden omkring hjælpemidler. Jeg kunne også godt tænke mig at blive dygtig til at tale om stress og med stressramte. Det sidste, man som arbejdsgiver skal gøre med en stressramt medarbejder, er at give vedkommende ro og fred og sige: Du kommer bare, når du er klar. Så bliver det jo først helt uoverstigeligt at vende tilbage, hvis man ikke har haft noget at gøre med sin arbejdsplads i flere uger. Og det er jo også lang tid for en arbejdsgiver at undvære sin medarbejder fuldtid i flere uger. En plan med en gradvis tilbagevenden, om det så bare er én time om ugen, hvor man deltager i personalemøder, det giver jo en følelse af, at man stadig er en del af sit arbejde. Noget andet, jeg godt kunne tænke mig, er at blive bedre til at kommunikere kort og konkret omkring lovgivningen til virksomhederne. Man kan let drukne i ord, og virksomhederne har ikke meget tid. Jeg øver mig på at formidle tingene kort og konkret og let forståeligt, for jeg kan godt se, når lederne bliver tomme i øjnene: Så ved jeg, at jeg har snakket for meget.