I Fremfærd-projektet 'En sammenhængende ungeindsats' deltager 15 kommuner for at styrke deres tværfaglige samarbejde om de 42.000 unge, som er uden job og uddannelse.

I projektet vidensdeler kommunerne på fire temadage om, hvordan de i den kommunale ungeindsats (KUI) på tværs af beskæftigelses-, social- og uddannelsesområdet skaber et velfungerende og stærkt samarbejde.

På temadagen i januar havde deltagerne fået en opgave, de skulle forberede sig på hjemmefra og derefter præsentere for hinanden i grupper.

Opgaven tog udgangspunkt i casen Emma og lød: Hvordan er Emmas vej gennem jeres kommunes ungeindsats?

I en af grupperne var Bornholm og Lyngby-Taarbæk Kommuner sat sammen for at præsentere og drøfte, hvordan Emmas KUI-forløb kunne have set ud i deres kommune. Og den drøftelse viser meget godt, hvor komplekst, tværfagligt og tværsektorielt sådan en sag kan være.

Lyngby-Taarbæk lagde ud med at fortælle, at de ud fra casens oplysninger ville vurdere, at deres Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) ville have været inde over i løbet af grundskolen - og højest sandsynligt også deres Center for Sociale Indsatser (CSI), eftersom Emma fik social støtte under sin skolegang.

Emma ville først blive en sag i KUI, når hun stoppede i grundskolen.

- Når hun er færdig med grundskolen, ville en ungevejleder overtage. Og senere ville ungevejlederen overgive det til en ungerådgiver i jobcenteret, fordi Emma søger om uddannelseshjælp, siger Maja Rasmussen, der er ungerådgiver på beskæftigelsesområdet i Lyngby-Taarbæk.

Hvem skal have tovholderrollen?

Sideløbende ville der stadig være en familiebehandlingsindsats i regi af CSI - højst sandsynligt med den samme socialrådgiver, fordi den sociale indsats kører fra den unge er 15-29 år.

Og her kan der potentielt opstå udfordringer, for hvor skal tovholderfunktionen ligge, når der både er en indsats på socialområdet og i beskæftigelsesområdet?

- Vi har ikke et it-system, der understøtter den fælles plan, og vi kan ikke kigge i hinandens systemer, så det kunne blive en udfordring, siger ungerådgiver Maja Rasmussen.

Den potentielle udfordring bliver i Lyngby-Taarbæk opvejet af, at mange af aktørerne omkring den unge sidder i samme bygning. Og det er en stor styrke i forhold til at have et stærkt arbejde på tværs, fortæller Rikke Frederiksen, der er koordinator for grundskolevejledningen.

- Alle os, som er vigtige aktører omkring den unge – grundskolevejleder, ungevejleder, ungerådgiver, SSP, STU, CSI - vi kender hinanden godt, og har den uformelle kontakt på gangene. Vi ved godt, hvem hinandens børn og unge er, og vi har en grundviden om dem, fra de er 14 år, siger Rikke Frederiksen.

I casen med Emma ville Lyngby-Taarbæk Kommune også inddrage rådgivnings- og behandlingstilbud for stofmisbrug, fortæller afdelingsleder af Ungeafdelingen Charlotte Olsen.

- Når Emma er 19 år, vil vi nok også koble vores konsulenter fra alkohol- og stofrådgivning på og sparre med dem om, hvad vi kunne gøre i forhold til Emmas overvejelser om at kvitte hash, siger hun.

Ungeguide og ungeforce omkring Emma

På Bornholm har de indrettet KUI på den måde, at den unge får udpeget en ungeguide, som er den unges indgang til kommunen. I 80 procent af tilfældene er det en UU-vejleder.

Dertil vil der blive knyttet en ungeforce, som er en dynamisk gruppe af videns- og fagpersoner, som kan indgå i sparringen omkring Emma efter behov. Det er ungeguidens opgave at koordinere med de nødvendige fagligheder.

- Emma møder forhåbentligt ikke ret mange, men forhåbentligt er der rigtig mange fagligheder tilknyttet, siger leder Gitte Svart. Men selvfølgelig vil Emma komme i kontakt med forskellige medarbejdere løbende, understreger hun.

- Hverken en rådgiver i Serviceloven, Barnets lov eller i Jobcenteret vil jo give køb på en gang imellem at have en samtale med Emma.

Udfordringer og de gode løsninger

Efter kommunerne havde præsenteret Emmas vej for hinanden, skulle de pege på 3 koordinationsudfordringer og 3 gode løsninger/der hvor de lykkes.

De sammenfattede udfordringerne til:

• At holde relevante aktører aktive hele vejen igennem - ikke kun af navn men også af gavn.
• Manglende automatisk adgang til hinandens planer - hvor er der ellers en sag?
• Når der er udskiftning på poster og særligt i ledelsen, og når KUI ikke er eneste ansvarsområde.

De sammenfattede de gode løsninger til:

• Det relationelle kendskab til hinanden er afgørende.
• At få samlet de relevante parter tidligt i forløbet og prioriteret at mødes og koordinere.
• De fysiske rammer kan understøtte de uformelle drøftelser og kendskabet til hinanden.