Praksis erfaringer med den kommunale ungeindsats

Dyk ned i 15 kommuners erfaringer med ungeindsatsen

Få anbefalinger til, hvordan I kan styrke og udvikle KUI i jeres kommune på baggrund af erfaringer fra praksis i 15 kommuner.

Af Bettine Romme Andersen 02/12/2024
Fremfærd

Siden 2019 har alle kommuner været forpligtet til at oprette en sammenhængende indsats for de 42.000 unge under 25 år, som ikke er i job eller uddannelse.

Det er Den kommunale ungeindsats (KUI).

I Fremfærd-projektet "En sammenhængende ungeindsats til gavn for den unge" har 15 kommuner deltaget i fire temadage, hvor de har videndelt og udvekslet erfaringer med indsatsen.

Anbefalinger til indsatsen

Som opsamling på de temadage har projektet udgivet et praksiskatalog, som kommer med anbefalinger til, hvordan alle kommuner kan styrke og videreudvikle KUI.

I praksiskataloget kan I få anbefalinger til, hvordan I:

  • arbejder med politisk og strategisk forankring og fælles målsætninger
  • skaber klare rammer og faste strukturer samt fælles mindset og kultur
  • opbygger relationel kapacitet, fælles møder og inddrager de unge

Kataloget retter sig mod faglige ledere med ansvar for tilrettelæggelse af indsatserne samt chefer og direktører med ansvar for at skabe rammebetingelser, som gør det muligt at arbejde koordineret og sammenhængen de.

Vi har tæt forbindelse til hinanden, og vi trækker i samme retning. Det er vigtigt for, at vi kan hjælpe de unge

Uddannelsesvejleder

Kataloget er udarbejdet af Carelink Gruppen for KL og Dansk Socialrådgiverforening i regi af Fremfærd Borger.

Udover praksiskataloget er der i projektet også udarbejdet en landsdækkende kortlægning af kommunernes praksis og erfaringer, som blev gennemført i perioden oktober 2023 til maj 2024.

Foruden kortlægningen og de fire temadage er der desuden lavet en vidensopsamling om området.

Praksiskatalog - En sammenhængende ungeindsats
En sammenhængende ungeindsats til gavn for den unge

Projektet har undersøgt og understøttet kommunernes arbejde med en tværfaglig og sammenhængende ungeindsats.

Det er sket via fire temadage med deltagelse fra 14 kommuner med ledere og medarbejdere samt inddragelse af unge i en survey.

Projektets formål har været, at flere unge motiveres til og opnår de relevante færdigheder og personlige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

De 15 deltagende kommuner

Middelfart, Horsens, Frederikssund, Lolland, Tårnby, Gentofte, Hedensted, Faxe, Vallensbæk, Egedal, Langeland, Gladsaxe, Odense, Lyngby-Taarbæk og Bornholm.

Den kommunale ungeindsats (KUI)

Alle kommuner har en kommunal ungeindsats, der koordinerer de unges samlede forløb på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.

Unge under 25 år, der ikke er i gang med eller ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse, kan få vejledning om Uddannelse og Job hos den kommunale ungeindsats.

Jobcenteret og den kommunale ungeindsats samarbejder om unge under 25 år, når det er relevant.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet