"Det er ikke dine eller mine unge - det her er vores fælles unge".

Sådan sagde en af deltagerne på et temamøde i Fremfærd Borger-projektet "En sammenhængende ungeindsats til gavn for den unge".

Og netop mindsettet om at være fælles om - på tværs af fagligheder og siloer - at løfte opgaven med de 42.000 unge uden job eller uddannelse er altafgørende.

For det kræver enorm meget samarbejde og koordinering på tværs, en helhedstankegang og et stærkt ledelsesfokus - og meget meget mere at skabe en positiv forskel i de unges liv.

Der er en ledelsesmæssig opgave i at prioritere medarbejder-tid til, at man rent faktisk mødes på tværs og taler ned i problemstillinger, fagligheder og relationel kompetence

Ole Larsen, leder af Ungeindsatsen Lolland Kommune

Anbefalinger til et styrket samarbejde

Det er en kompliceret opgave at lykkes med en sammenhængende ungeindsats, der strækker sig over både beskæftigelses-, social- og uddannelsesområdet.

Men erfaringer fra projektet viser, at der er veje til at styrke og udviklet det tværfaglige samarbejde i kommunerne omkring og sammen med de unge.

Og de veje er samlet i en række anbefalinger, som fx handler om,

• at sikre politisk og strategisk forankring
• fælles målsætninger på tværs
• faste strukturer og klare rammer
• fælles kultur og mindset
• opbygning af relationel kapacitet
• inddragelse af de unge
• og afholdelse af tværfaglige møder

Læs meget mere om anbefalingerne i praksiskataloget, som findes i bunden af artiklen.

Fælles samtale om det som er svært

En central del af projektet har været at sætte 60 ledere og medarbejdere fra KUI i 15 kommuner sammen på fire temadage over et år. Her har de videndelt og fået adgang til hinandens maskinrum på en måde, de ikke havde prøvet før.

- Det har været spændende at opleve, hvordan kommunerne på temamøderne har været nysgerrige og har kunnet inspirere hinanden. De har fortalt åbent om deres udfordringer og fået sparring og input fra andre kommuner, som de har kunnet gå hjem og arbejde videre med, siger projektleder fra Socialrådgiverne Mette Grostøl.

Projektet har udarbejdet et praksiskatalog, som indeholder en række anbefalinger til, hvordan alle kommuner kan udvikle og gøre KUI endnu bedre.

- Vi håber meget på, at kommunerne kan bruge anbefalingerne i praksiskataloget til at kigge på deres indsats og se, om der er behov for at justere i KUI. Praksiskataloget er bygget på de 15 kommuners egne input og er derfor et godt udgangspunkt at bruge aktivt i arbejdet med KUI, siger projektleder fra KL Ellen Sveistrup Dahl.

Vigtig og brugbar viden indsamlet

Projektet har også gennemført en national survey om kommunernes og de unges egen opfattelse af KUI samt skabt et overblik over eksisterende viden, analyser og erfaringer om unge uden job og uddannelse i en vidensopsamling.

Og det har samlet set givet vigtig og brugbar viden i forhold til at kunne styrke den tværfaglige koordinering, fortæller de to projektlederne fra Fremfærd.

- Projektet har givet et godt indblik i ungeområdet helt generelt. Vidensopsamlingen peger blandt andet på, hvilke indsatser, vi ved, virker, mens den nationale survey skaber overblik over, hvordan kommunerne har organiseret indsatsen, både i forhold til hvad der fungerer, og hvor der er udfordringer, siger Mette Grostøl fra Socialrådgiverne.

Politisk og ledelsesmæssigt fokus er afgørende

Kommunerne har siden opstarten af KUI i 2019 grebet arbejdet meget forskellig. Nogle har samlet KUI i en enhedsorganisering, mens andre har lavet en struktureret eller mere ad hoc baseret netværksorganisering.

Den ene organisering viser sig ikke nødvendigvis bedre end den anden. Dog viser erfaringerne i projektet, at det er helt afgørende at have en stærk
tværfaglig ledelse, der sikrer faste strukturer for koordinering og sammenhæng på tværs af enheder og fagområder.

- Det har været godt at få bekræftet, at det er det politiske og ledelsesmæssige fokus, som er afgørende for, om den helhedsorienterede indsats for unge lykkes - og ikke hvilken organisering kommune har, siger projektleder fra KL Ellen Sveistrup Dahl.