Vi arbejder med KUI og ambitionerne er store
15 kommuner er godt på vej med at skabe en endnu mere tværfaglig og sammenhængende indsats for unge uden job og uddannelse.
Bøgen er lysegrøn, og solen skinner på Ungdomsskolen i Gentofte. Salen i Kranhallen fyldes stille og roligt med ledere og medarbejdere fra 15 kommuners ungeindsatser (KUI).
Det er fjerde og sidste gang de mødes. Dagens program står på vidensdeling, refleksion og arbejde med hjemmeopgaven om fælles mål for KUI i egen kommune.
De 15 kommuner er med i Fremfærd-projektet En sammenhængende ungeindsats, fordi de ønsker at styrke den tværfaglige indsats til gavn for de unge, som ikke er i uddannelse eller job.
KUI står for at koordinere de unges samlede forløb på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.
Hvor stiller I jer på det levende barometer?
Dagen starter blødt ud med kaffe og rundstykker, men deltagerne skal ikke sidde stille længe - de skal op at stå og lave et "levende barometer".
Barometeret er en skala, der går fra 1 til 10, hvor 1 betyder, at man er uenig i udsagnet og 10, at man er meget enig.
Da "trykket skal måles" på det første barometer-spørgsmål, klumper de fleste kommuner sig sammen omkring midten:
”Vi har klart definerede, fælles mål på tværs af faggrupper, enheder involveret i ungeindsatsen”.
Egedal Kommune stiller sig mellem 6 og 7.
- Vi har et rimeligt defineret fælles mål, som går på, at vi vil gøre alt for en håndholdt indsats. Og vi prøver at lave klare aftaler og har nogle indsatsrum, hvor vi får defineret de unges behov, siger Allan Hänsch, afdelingsleder i Egedal Ungeindsats.
Odense Kommune står ved 3-tallet. Her oplever medarbejderne i KUI, at det fælles mål ligger lidt langt ude i horisonten.
- Jeg synes, at der i nogle grupper, er et fælles øje for mål og forventninger til samarbejdet. Men når vi kigger i den lidt større boble, så er der ikke helt det samme fokus. Vi er en stor kommune, og vi styrer ikke alle sammen efter det samme mål, derfor står vi her, siger Randi Gregersen, UU-vejleder i Odense Kommune.
Hun suppleres af sin kollega Hannah Lind Olesen, der også er UU-vejleder.
- Vi har fundet ud af, at vi ikke er de eneste, som tumler med at skabe en sammenhængende indsats. KUI er bare svært, men vi har via projektet her fået nogle perspektiver på, hvordan vi kan gøre og fået øjnene op for, hvor vi kan arbejde videre, siger hun.
Flere fremhæver netop pointen om, at dialogen og vidensdelingen mellem kommunerne i projektet er meget inspirerende og brugbar i det videre arbejde.
Hvordan styrker man så den fælles målsætning - på tværs?
Inden deltagerne er mødt op, har de arbejdet med en hjemmeopgave, som skal udfoldes endnu mere ved hjælp af IGLO-metoden.
Med metoden i hånden sætter kommunerne sig for at formulere helt konkrete tiltag for at styrke arbejdet med fælles målsætninger i ungeindsatsen ud fra fire parametre: Individ, Gruppe, Ledelse og Organisation.
Louise Rye-Romme, der er UU-vejleder i Lolland Kommune, fortæller, at IGLO-modellen har blotlagt nogle udviklingspunkter.
- Der er ting, som allerede fungerer godt, fx på individ- og gruppe-niveau. Og vi har en leder, der prioriterer medarbejdertimer til det – men måske kunne der være mere fokus på mål mellem lederne i ungeindsatsen. For når vi kigger på tværs, kan vi godt se, at der mangler en målsætning om samarbejdet på tværs af sektorer, siger hun.
Refleksion på O-løb
Det er blevet eftermiddag og deltagerne bliver inddelt i grupper, som skal på orienteringsløb. Det er en kombination af en quiz og en skattejagt med spørgsmål, som indbyder til refleksion. Spørgsmålene kommer frem i en app på fire poster fordelt i området omkring ungdomsskolen.
På første post skal deltagerne reflektere over de mest centrale indsigter, tilgange og metoder, som de har fået øjnene op for under temadagene - og som har haft betydning for deres tilgang til ungeindsatsen.
I gruppe 8 er der repræsentanter fra Lolland, Gladsaxe, Bornholm og Gentofte Kommune.
- I Gentofte har vi taget meget af det med os om, hvordan vi kan skabe en fælles kultur, fælles mål, fælles fodslag og fælles vision. Det nytter jo ikke, at der sidder nogle enkelte og træffer beslutninger, hvis det skal være en netværksbaseret model. Vi har også talt om, at KUI skal være fast punkt på alle team-møder i alle afdelinger, siger Rosa Haumark Carlsen, uddannelsesvejleder og projektkoordinator.
Katrine Dollerup Hartmann, teamleder af grundskolevejledningen i Gladsaxe Kommune fortæller, at de har KUI med som punkt på alle møder, så de er særligt observante på nye medarbejdere.
- Vi har taget det med om, hvor vigtigt det er, at nye medarbejdere bliver introduceret ordentligt, for ellers bliver de ikke bærer af kulturen, siger hun.
Ole Larsen, der er leder af Ungeindsatsen i Lolland Kommune, peger på vigtigheden af at prioritere tid til det tværfaglige arbejde.
- Der er en ledelsesmæssig opgave i at prioritere medarbejder-tid til, at man rent faktisk mødes på tværs og taler ned i problemstillinger, fagligheder og relationel kompetence.
Og så understreger han, at den erfaringsudveksling, som kommunerne har med hinanden, er meget værdifuld.
- Det har været supergodt at tale sammen og vidensdele. Det har klart været det bedste for mig, siger han.
Postkort fra fremtiden
Lige inden taskerne bliver pakket sammen og drømmekagens sidste krummer spist, er det tid til dagens sidste opgave. Den går ud på, at kommunerne skriver et postkort om deres langsigtede ønsker og drømme for ungeindsatsens fremtid. Postkortet skal dateres til maj måned 2029.
Formålet med øvelsen er at fastholde de gode intentioner, som kommunerne har for ungeindsatsen, og forpligte dem på næste skridt - så arbejdet med at styrke den sammenhængende indsats fortsætter - også efter temadagen.
Postkortene viser, at ambitionerne er store på både de unge og KUI's vegne.
Projektet afsluttes med en erfaringsopsamling fra det seneste års arbejde i de 15 kommuner med en tværfaglig og sammenhængende ungeindsats.