Otte ud af ti børn i plejefamilier er blevet bedre til at læse, og seks ud af ti børn er blevet bedre til matematik. Det er de foreløbige resultater af et forsøg, Mariagerfjord Kommune har gjort med særligt fokus på læring i arbejdet med anbragte børn. 

Forsøget har løbet over et år og er støttet af Fremfærd Særlige Behov. En gruppe tilfældigt udvalgte plejefamilier med børn i skolealderen blev tilbudt støtte af en læreruddannet supervisor, hvor samtaler og vejledning havde fokus på læring og de udfordringer, der kan være ved at gå i skole. For at kunne vurdere, om supervisionen havde effekt, blev der også udvalgt en kontrolgruppe, som i første omgang ikke fik tilbuddet. Her gik kun 25 pct. af børnene frem i læsning og matematik.  

Supervisionen og hele arbejdet med de anbragte børns læring har gjort en stor forskel, konstaterer projektleder Louise Skovhus. 

- Vi er blevet positivt overraskede både over de udtalelser, der er kommet fra plejefamilierne og over den fremgang, der har været for børnene. Den overgår de forventninger, vi havde, især fordi forsøget er forløbet over en ret kort periode, fortæller hun. 

Forsøget er blevet evalueret dels gennem sammenligning af LUS-test og Mattest for børnene før og efter supervisionen, så man har kunnet måle, om der er en fremgang for børnene. Dels gennem spørgeskemaer til plejefamilier og lærere.

Erfaringer gives videre til andre kommuner

Mariagerfjord Kommune har gjort sig en række erfaringer med pilottesten, som man nu giver videre til andre kommuner, der har vist interesse for at gøre noget lignende. Men erfaringerne tager kommunen også selv videre med sig i arbejdet med læring og udsatte børn fremover. Den læreruddannede supervisor Niels Graarup er blevet fastansat, og i man overvejer at udbrede metoderne og det særlige fokus på læring til arbejdet med andre målgrupper af familier. F.eks. udsatte familier eller plejefamilier med yngre eller ældre børn. 

Den faglige fremgang for børnene er en succes, men derudover er der især én ting, som er lykkes rigtig godt, mener supervisor Niels Graarup:

- Det mer-fokus, vi har haft på skolegang, er smittet positivt af i hele organisationen. Det gælder alle, der har med familierne at gøre, lige fra socialrådgivningen til PPR. Man har ofte tendens til at kigge på opvækst og de sociale ting først med argumentet, at vi skal have folk til at fungere, før vi kan fokusere på det faglige. Her har vi vendt det rundt. Det har været rigtig spændende, fortæller Niels Graarup.

I arbejdet har Niels Graarup og hans kollegaer ikke kigget så meget på, hvad barnet har svært ved, og hvilke særlige indsatser, der kan gøres rundt om barnet, men mere på, hvad der rent fagligt kan skrues på lige nu og her. 

Tilgangen har krævet et stærkt tværfagligt samarbejde og en af de erfaringer, Niels Graarup har gjort sig, er at samarbejdet med skolerne skal være på plads, inden man går igang. 

- Min leder og jeg tog ud på alle skolerne og mødtes med skolelederne midtvejs i projektet, men det skulle vi have gjort meget tidligere, forklarer han.

Selvom det ikke er mange timer, den enkelte lærer skal bruge på samarbejdet med supervisoren og familierne så kræver det alligevel, at der er afsat tid og opmærksomhed også fra skoleledelsens side. Samarbejdet med lærerne er gået godt, men hellere tage dialogen en gang for meget end en gang for lidt, lyder endnu en erfaring fra Niels Graarup. 

- Lærerne er de nærmeste samarbejdspartnere, så det er vigtigt, at de ved, hvad projektet handler om, siger han. 

Niels Graarup har i arbejdet med børn, skole og familier også været meget opmærksom på, at den særlige indsats ikke måtte føles ekskluderende for børnene i klassen, for hvorfor er det kun dette barn, der skal gøre en særlig indsats derhjemme?

- Inklusionssnakken er rigtig vigtig, så vi har talt med både lærerteamet og plejefamilierne om, hvordan vi arbejder med det, uden at børnene bliver marginaliserede eller udelukket fra fællesskabet, siger han. 

Få juraen på plads

I forvaltningen i Mariagerfjord Kommune har man også gjort sig nogle vigtige erfaringer, som andre kan have glæde af. En af dem går på det juridiske aspekt, når man går ind og arbejder med anbragte børn. 

- Helt lavpraktisk, så skal man have sin jurist med ind tidligt. Man skal være sikker på, at man ikke kommer til at gøre noget forkert f.eks. i forhold til de biologiske forældre, i samarbejdet med skolerne og i det tværfaglige samarbejde, siger Louise Skovhus. 

Gruppesupervisionerne er heller ikke bare noget, man kan gøre, når der er tale om plejefamilier og anbragte børn.

- Vi har haft stor glæde af, at vi valgte, at den ene af tre supervisioner skulle foregå som gruppesupervision. Selvom familierne ikke har præcist de samme faglige udfordringer, så giver det sparringsmæssigt mening, og de får meget ud af hinanden. Men man skal huske at tænke det juridiske aspekt ind, fortæller Louise Skovhus. 

I Mariagerfjord Kommune udfærdigede juristen en kontrakt inden gruppesupervisionen, der skitserede, hvilke typer oplysninger, det var ok at dele.

Fra pilotprojekt til drift

Et spørgsmål, som både Niels Graarup og Louise Skovhus har mødt i løbet af projektet, er: Hvorfor er det lige de udvalgte børn og familier, der får støtten? 

Projektdesignet betød, at plejefamilierne og børnene var tilfældigt udvalgt i projektperioden, ligesom plejefamilier og børn i kontrolgruppen var tilfældigt udvalgt. I projektgruppen kunne der derfor godt være børn, som klarede sig fint i skolen. Det gjorde man for at kunne påvise, at forskellen i resultaterne før og efter forsøget sandsynligvis skyldes arbejdet med familierne og skolen. 

Det bliver der lavet om på nu, hvor projektet står overfor at blive et fast tilbud. 

- I ledergruppen er vi igang med at overveje, hvordan vi i fremtiden udvælger børn og familier. Er det alle, der skal have tilbuddet? Skal nogle have ekstra supervision og vejledning? Og skal vi have sat en ekstra supervisor ind, som har blik for de små børns læringmønstre, så vi kan gøre en tidlig indsats, siger Louise Skovhus.