Små videofilm hjælper personalet til at gøre borgerne mere selvhjulpne
Et SPARK-forløb fik botilbud i Nordjylland til at arbejde med kerneopgaven på en utraditionel måde. "Det giver humør i hverdagen," lyder det fra medarbejdere og leder.
Botilbuddet Egehuset i Jammerbugt Kommune er et socialpædagogisk tilbud til voksne med betydelig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.
Botilbuddet, der er forholdsvis nystartet, søgte ved årsskiftet 2018/19 om et SPARK-forløb for at få defineret deres kerneopgave og finde fælles pædagogisk fodslag.
Det førte til et forløb, hvor SPARK-konsulent Karin Thomassen har hjulpet bostedet med at få sat ord på det, der definerer dem som arbejdsplads.
- Da Egehuset startede op, var der en god pionerånd, men efter et stykke tid måtte vi erkende, at vi i personalegruppen var meget forskellige og også arbejdede på forskellige måder. Vi søgte derfor om et SPARK-forløb. Allerede på første møde blev vi opmærksomme på, at vi var nødt til at formulere vores kerneopgave ordentligt, hvis vi skulle nå videre, siger Bo Byrial Nielsen, der er omsorgs- og pædagogmedhjælper i Egehuset og medlem af lokal-MED.
Dilemmaer omkring kerneopgaven
Selvom det lokale MED-udvalg har været primusmotor i SPARK-forløbet, er alle medarbejdere i Egehuset blevet inddraget i processen. Det var således efter et personalemøde, at kerneopgaven blev defineret, og man endte på formuleringen: "At gøre borgeren så selvhjulpen som muligt."
Denne formulering blev efterfølgende slået op på personalekontoret, så medarbejdere og ledere hver dag kan minde hinanden om, at lige netop det er botilbuddets kerneopgave.
Men der skulle mere til for at få kerneopgaven i spil. Derfor opstod ideen om at lave små film, der giver eksempler på selvhjulpenhed eller det modsatte.
- Vi har løbende diskuteret, hvad der ligger i ”at gøre borgeren så selvhjulpen, som muligt", og vi har forskellige bud på det. Vi oplever mange dilemmaer omkring kerneopgaven hver dag, og video blev en perfekt måde at anskueliggøre dilemmaerne og en fantastisk mulighed for at komme videre i processen, siger Bo Byrial Nielsen.
Borgerne ser med
Videoerne bliver sendt rundt og lagt i den interne Facebook-gruppe og taget op på personalemøde og drøftet. Og borgerne er med som tilskuere og deltager på den måde også i skabelsen af produkterne.
Ind til videre er der blevet lavet tre videoer. Det er korte film af 1-2 minutters varighed, hvor det er medarbejderne selv, der er aktører, og de er filmet med mobiltelefon. Ideen er, at filmene ikke skal tage lang tid at lave og bringe humor og lethed ind i de faglige drøftelser.
- Filmene giver et godt grin, fordi nogle er villige til at sætte sig selv lidt til skue. Det løfter stemningen, siger Berit Melgaard Levisen, der er socialpædagog på Egehuset og medlem af lokal-MED.
Givet et boost til arbejdet
Medarbejdere og ledere i Egehuset har besluttet at arbejde videre med videoproduktionen og med tiden gøre eksemplerne lidt mere komplekse, så dialogen får endnu mere tyngde.
For Gitte Røge Christensen, der er tilbudsleder i Egehuset, er det givende at se, hvordan medarbejderne har fået et nyt redskab til at tale om faglighed. Gitte Røge Christensen blev først leder af Egehuset i foråret 2020 og har derfor ikke deltaget i hele SPARK-forløbet.
- Man træder ud af rollen og ser sig selv udefra. Video er en sjov måde at arbejde på, der giver mod og et boost til arbejdet, siger hun.
Vi gør allerede en masse
SPARK-forløbet er slut, men der er aftalt et opfølgningsmøde til maj. Allerede nu er ledere og medarbejdere meget bevidste om, at forløbet har givet Egehuset fornyet energi til arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø.
- Noget af det gode ved forløbet er, at vi er blevet bevidste om, at vi allerede gør en masse. Vi blev set, hørt og rost. Vi kom til møder og tænkte: 'Hvad har vi dog at bidrage med. Vi har jo ikke udrettet noget siden sidst'. Karin hjalp os med at se, at vi faktisk havde rykket os ret meget, siger socialpædagog Berit Melgaard Levisen.
Lydhørhed overfor forskellighed
For leder Gitte Røge Christensen har SPARK-forløbet givet redskaber til at arbejde med kerneopgaven og skabe et godt grundlag for samarbejdet.
- Vi har fundet et fælles afsæt og er mere lydhøre overfor, at vi kommer med forskellige kompetencer, og at vi ikke kan køre hvert vores sololøb, siger hun.
Videoerne handler om selvhjulpenhed, altså hvordan borgeren kan klare mest muligt selv med de forudsætninger, de nu har. En video viser en situation, hvor en borger kommer ned for at få hjælp til vasketøjet. Skal man hjælpe eller skal man ikke hjælpe? Det kommer an på en faglig vurdering.
- Vi skal ikke tage opgaver fra borgerne, som de selv kan klare, fordi vi er for servicemindede. På den anden side skal vi kunne tage bestik af situationen og træde til med hjælp, hvis vi vurderer, at borgeren har haft belastninger nok den dag, siger Berit Melgaard Levisen.
En anden video handler om, hvordan man kan drikke kaffe i en coronatid, hvor man bærer maske eller visir.
- Jeg agerer en borger, der skal til at drikke kaffe. En kollega sidder overfor og viser mig, hvordan jeg kan løfte visiret og drikke kaffe. På den måde bliver jeg mere selvhjulpen, siger Bo Byrial Nielsen.
Gitte Røge Christensen (tv), leder af Poppelhuset og Egehuset, Berit Melgaard Levisen, pædagog på Egehuset og Bo Byrial Nielsen, omsorgs- og pædagogmedhjælper på Egehuset.