Da Boligerne ved Grønningen slog dørene op i 2019, var forstander Lizette Rohde Madsen fast besluttet på én ting: Struktur skulle være det bærende i arbejdet med borgerne.

I de tre levegrupper i Boligerne ved Grønningen bor 24 voksne borgere med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, autismespektrumsforstyrrelser og synshandicap. 

- Hvis vi skulle lykkes, så skulle vi arbejde med struktur og forudsigelighed. Borgerne ved ikke, hvad de skal, hvis ikke vi bygger et skelet for dagen for dem og styrer alt, hvad der sker i deres hverdag ned til mindste detalje - fra de står op om morgenen, til de siger godnat om aftenen, siger forstander Lizette Rohde Madsen.

Sammen med teamleder Karna Christiansen står hun for en workshop om struktur på Fremfærds vidensdag om det specialiserede voksenområde.

Individuelle strukturmapper er et vigtigt redskab

I dag har alle 24 beboere på Grønningen deres helt egen struktur-mappe. Den indeholder et program for hele ugen, et individuelt tilrettelagt dagsprogram og detaljerede handleanvisninger for alle rutiner og aktiviteter i dagsprogrammet. 

Når affekterne er i ro er der overskud

I borgernes strukturmappe indgår også et affektskema, som beskriver, hvad der trigger og stresser borgeren, hvilken adfærd det udløser - og hvad medarbejderne helt konkret kan gøre for at hjælpe borgeren til at erstatte kaos med ro og komme i en tilstand af low arousal.

Når borgeren derimod er i trivsel, er der fokus på borgerens ressourcer, fortæller Lizette Rohde Madsen.

- Det er her, vi kan gå ind og udnytte den plads til udvikling, som strukturen giver overskud til. Så hvad er det, vi kan gå ind rykke ved, når genkendeligheden i hverdagen har skabt ro til, at borgeren kan udvikle sig? Det beskriver vi også i borgerens affektskema.

Medarbejderne skal ikke være robotter

Strukturmapperne bygger på, at alle medarbejdere gør tingene på samme måde. Det betyder dog ikke, at de skal opføre sig som robotter. 

- Borgerne har jo lige som os andre gode og dårlige dage. Og når de har en dag, hvor det hele er op ad bakke, er vi nødt til at tilrette den struktur, der er omkring dem. Hvis der i strukturplanen står, at borgeren skal ud på gåtur, så kommer vi ud på tur. Men så kan det godt være, at det bliver en lille tur rundt om Grønningen og ikke ned i Gammelmosen. Men vi har været ude på tur og kan komme videre i dagsprogrammet, forklarer Karna Christiansen.

Det vigtige er nemlig at holde fast i rækkefølgen i dagprogrammets aktiviteter, for både rækkefølgen og den ens tilgang er med til at skabe den forudsigelighed, som borgerne har brug for.

Og rækkefølgen og tilgangen skal være den samme, uanset hvem der er på arbejde.

- Så behøver borgerne ikke bruge en masse krudt lige fra morgenstunden på, hvad der nu skal ske. Det betyder, at de får ro i hovedet til at udvikle sig, siger Lizette Rohde Madsen.

Relationer er vigtige, men de må aldrig blive det bærende, for så svigter vi borgerne. Tænk bare på, hvor mange pædagoger borgerne har haft i deres liv. Hver gang en medarbejder holder op, så vælter deres system. Så deres trivsel skal ikke være afhængig af os. Den skal bygges på struktur.

Forstander Lizette Rohde Madsen

Borgeren har brug for mange øjne

På Grønningen har alle borgere to kontaktpersoner. En kontaktperson bliver set på som en funktion. Det betyder bl.a., at man ikke kan omtale en borger som "Min borger".

-  En medarbejder, der har kendt en borger i lang tid, kan blive rigtig fastlåst i sit syn på borgeren. En borger er ikke en ejendel. Det er et helt menneske, som har brug for, at der er rigtig mange øjne på vedkommende, understreger Karna Christiansen.

Af samme grund arbejdes der på Grønningen med kontaktgrupper for den enkelte borger. Det skal sikre, at borgeren bliver set fra flere vinkler, så man kan få øje på, om der er brug for ændringer i struktur og i handleanvisninger.

Teamleder Karna Christiansen viser det årshjul, som bliver brugt, når personalet systematisk gennemgår og revurderer beboernes mål, delmål og handleanvisninger.

Den tavse viden skal i spil

Det stringente arbejde med struktur kræver, at medarbejderne konstant observerer, vurderer og dokumenterer borgerens adfærd og stiller nysgerrige spørgsmål til hinandens praksis.

- Det gælder om at få den store tavse viden om borgerne i spil og talt os til rette om, hvad vi kan gøre pædagogisk for at hjælpe dem bedst muligt, forklarer Karna Christiansen.

Hvis en borger fx aldrig kommer på den gåtur, som er beskrevet, så er det noget, man skal have kigget på og justeret i strukturen: Er det vores tilgang? Er det lydene på vejen? Eller det bare, fordi borgeren ikke kan sige: "Jeg gider faktisk ikke jeres dumme ture?"

Strukturen skal være i bevægelse

Strukturen skal flytte sig, for der er brug for, at en strukturplan, der blev  lavet for en borger tilbage i 2019, ser anderledes ud i dag. 

-  Strukturen må aldrig blive for firkantet. Vores borgere er mennesker i udvikling, og det er utroligt vigtigt, at man har den bevidsthed med sig i sin faglighed, når man arbejder med struktur, fastslår Lizette Rohde Madsen.