De arbejdspladser, der har størst gavn af velfærdsteknologi i dag, har én ting til fælles: Der er fokus på borgerens udbytte. Og så er der lagt en plan for, hvordan medarbejderne undervises i velfærdsteknologien, og hvordan den bliver et fagligt værktøj.

Det siger Anna Marie Lassen er lektor ved UCN Nordjylland og ekspert i velfærdsteknologi. Sammen med sine kolleger har hun undersøgt arbejdspladser, som for over ét år siden købte og afprøvede ny velfærdsteknologi som led i Fremfærd projektet "Velfærdsteknologi i dag- og botilbud".

Jo tættere på borgeren – jo mere mening

- Mange ledere og medarbejdere kan sagtens se muligheder i velfærdsteknologi og tænke ’ja, det er smart’, men først når den bliver anvendt meningsfuldt hos konkrete brugere og beboere, og man kan se den gør en forskel, bider det sig fast, siger hun.

I projektet blev én eller et par nøglepersoner fra hvert bo- eller dagtilbud klædt på til at arbejde med teknologien.

Anna Marie Lassen og hendes kolleger har set nærmere på, om brugen af velfærdsteknologi spreder sig til de øvrige ansatte, hvilken forskel teknologien gør for borgerne, og hvordan brugen folder sig ud i praksis efter endt projekt.

- Vi interesserer os for, om teknologien spiller den samme rolle i dag, som da projektet var på sit højeste. Vi vil gerne vide, hvilken læring der har været, og om arbejdspladsens holdning til og måde at arbejde med teknologien på har ændret sig, siger hun.

Systematik for udrulning af know-how

Konklusionen er, at det ikke er nok at købe en velfærdsteknologi og så tro, og medarbejderne selv lærer at bruge den i forskellige sammenhænge. Den skal plantes solidt i fagligheden og i praksis - tæt på borgeren, og det kræver en analyse af borgerens udfordringer og ressourcer.

- Mange steder går brugen af velfærdsteknologi i stå, når nøglepersoner forsvinder. Derfor er det så vigtigt, at viden og know-how bliver spredt bredt i kollegagruppen, siger Anna Marie Lassen.

En god introduktion falder ofte i tre hovedtrin:

• Observering
  Medarbejderen, der skal oplæres, får i første omgang lov til at være fluen på væggen og se velfærdsteknologien blive brugt i forskellige situationer med en eller flere borgere.
• Mestring og overvejelser
  Medarbejderen får teknologien i hænderne og lærer den at kende, samtidig med der brainstormes over hverdagssituationer med konkrete borgere, hvor man kan forestille sig, at teknologien vil give værdi.
• Hands-on
  Teknologien afprøves og bruges i arbejdet med borgeren. I starten ofte med en erfaren kollega på sidelinjen.

Jo mere viden medarbejderne har om, hvad andre institutioner og medarbejdere har brugt samme velfærdsteknologi til, jo bedre bliver de til at matche velfærdsteknologi med egne brugere og beboere i oplæringsfasen. Samme teknologi kan fx ofte anvendes i flere forskellige situationer og have forskellige formål.

- Vi skal have velfærdsteknologien ind og understøtte brugerne og beboernes indsatsmål. På en måde kan man sige, at borgeren er ”the missing link” i forhold til en god udrulning af velfærdsteknologi, siger Anna Marie Lassen.