- Der er simpelthen for få borgere, der får lempet eller kommer ud af deres dom. Det kan vi gøre bedre. Sådan tænkte vi, og det var derfor, vi gik i gang med at udvikle KRIGU - kriminalpræventivt gruppeforløb til mennesker med udviklingshandicap.

Det fortæller psykolog Nina Navntoft-Pedersen, der holder oplæg på kurset ”Bedre støtte til mennesker med udviklingshandicap og dom”. Nina Navntoft-Pedersen er VISO-specialist og ansat i Specialområde Udviklingshandicap, som er Region Midtjyllands højt specialiserede tilbud til voksne med udviklingshandicap. Samtidigt sidder hun i samrådet for udviklingshæmmede lovovertrædere i Region Midtjylland.  

Over en årrække har hun og kollegerne bemærket en stigende tilgang af kriminalitetstruede og domfældte indenfor specialområdet, og sammen med sin kollega kriminolog Line Søgaard gik hun derfor i gang med at tænke i nye baner og ideudvikle KRIGU.

Udgangspunkt i borgerens oplevelse

KRIGU er rettet mod kriminalitetstruede og domfældte borgere, der har vanskeligt ved selvregulering. Forløbene tager udgangspunkt i, hvordan borgeren oplever det at have en dom og systemet omkring det.

Mange borgere mangler en grundlæggende forståelse af ikke bare systemet omkring dommen, men også deres egen altafgørende rolle i det at have en foranstaltningsdom. De har ofte ikke helt forstået, hvad det præcis er, de skal ændre på, og har som en konsekvens heraf haft en dom i lang tid.

- Mange er et sted, hvor de har mistet al håb og tro på, at de kan få lempet eller ophævet deres dom, og de er derfor dybt mistroiske og ikke-samarbejdende over for systemet, fortæller Nina Navntoft-Pedersen.

Absolut transparens

- Min AHA-oplevelse er, hvor stor en forskel det gør for borgeren, at vi er helt transparente. De kan godt have en følelse af, at systemet skjuler noget for dem. Med KRIGU giver vi dem en oplevelse af, at det gør vi ikke, og vi svarer helt ærligt på deres spørgsmål på en måde, der giver mening i forhold til deres kognitive niveau. Når der står en række repræsentanter for systemet, og de oplever, at de vil dem og vil dem det godt OG har svar, som de kan bruge til noget, så sker der en forandring, siger Nina Navntoft-Pedersen.

Den store AHA-oplevelse for borgeren er ofte, at de først på kurset forstår, at der ikke er en fast formel for, hvordan de bliver straffri, men at domslempelse handler om en individuel vurdering af den enkelte borgers udvikling. Og at det, dommeren og samrådet kigger på, først og fremmest er stabilitet i aktiviteter og adfærd samt risikoen for recidiv (tilbagefald).

Borgerne bliver også klar over, at de selv har den altafgørende rolle for, om de slipper af med deres dom. Det er ændringer i deres adfærd, der afgør, om de kan få lempet dommen. De slipper ikke af med den ved blot at vente – de skal kunne bevise, at der er sket en positiv forandring.

Ligesindede giver nye perspektiver

Nina Navntoft-Pedersen fortæller, at hun og kollegaen i starten var optagede af, hvordan de kunne skabe en ramme, hvor de samlede en flok udadreagerende borgere med dom, og samtidig ville tale med dem om deres uhensigtsmæssige mestringsstrategier. For hvordan styrer man sådan et rum, der ovenikøbet er fyldt med frustrationer?

Men bekymringerne blev gjort til skamme, for et gruppeforløb kan noget helt specielt, fortæller hun.

Mens 1:1 samtaler om kriminel adfærd kan opleves meget intenst og nogle gange skamfuldt, så giver grupperummet en anden oplevelse. Man kan tjekke en lille smule ud mentalt, mens man samtidig bliver i emnet og forholder sig til det. Det, at der sidder andre i rummet, der har lignende domme, kan fjerne lidt af skammen, så fokus i stedet bliver på handlemuligheder. Og så påvirker borgerne hinanden i forhold til åbenhed og vilje til at acceptere præmisserne for dommen.

Endelig er det en fast del af programmet, at kursusdeltagerne møder en tidligere domsanbragt, som er lykkedes med at slippe ud af sin dom. Det er med til at nære borgerens drøm om og tro på, at det kan lade sig gøre at få lempet sin dom.

Huskemakker er afgørende

De 5 kursusgange i KRIGU er naturligvis vigtige, men ifølge Nina Navntoft-Pedersen, så ligger de allervigtigste skridt mellem og efter møderne, for det er der, borgeren øver sig i at omsætte det lærte til sin egen virkelighed. Det er et fortløbende arbejde, de skal støttes i, før det bliver til deres nye mestringsstrategier, når de får det vanskeligt.

Det er derfor, der altid deltager 1-2 medarbejdere i KRIGU sammen med en borger. Under selve kursusgangene skal medarbejderne forholde sig stille, så det er borgerne, der får plads, og møderne foregår på borgernes præmisser. Medarbejdernes opgave er at motivere, støtte og hjælpe borgerne før, under og efter forløbet. De er borgernes huskemakkere - og så er der også en medarbejderopgave i at understøtte, at læringen fra KRIGU kommer med tilbage til bostedet og når hele medarbejdergruppen.