En tværfaglig indsats for borgerne
Hvad sker det, når man inviterer terapeutfaglighed ind i en arbejdskultur, der er domineret af socialpædagoger? Erfaringer viser, at det kræver prioritering, vedholdenhed og hårdt arbejde – men når samarbejdet fungerer, kan borgerne blive hjulpet på en mere nuanceret måde.
At prioritere tværfaglighed og ansætte nye fagligheder i et botilbud er andet end et projekt, hvor en bestemt metode skal afprøves. Det er et ledelsesvalg at satse på, at ansættelse af flere fagligheder vil styrke arbejdet.
Integration af fagligheder kræver et fælles sprog
Men ansættelse kan ikke stå alene. For at undgå at de forskellige fagligheder arbejder parallelt med hvert sit, skal man beslutte sig for at arbejde aktivt med integration af faglighederne. Her er det vigtigt at få et fælles sprog, hvor det fælles repertoire af faglige termer bliver udvidet for at kunne arbejde bedre sammen. Det er også væsentligt at beskrive de monofaglige kompetencer for at forbedre muligheden for at spille sammen tværfagligt.
Erfaringer fra Hillerød og Odense: Borgerne bliver mere selvstændige
Erfaringer fra Bocenter for Unge og Voksne med særlige behov i Hillerød Kommune har vist, at når socialpædagogernes blik på helheden og det relationelle og ergoterapeuternes evne til at fokusere på selvhjulpenhed og progression fletter sig ind i hinanden, kan borgerne blive hjulpet på en mere nuanceret måde.
På Grevenlund i Odense Kommune blev de inspireret af Hillerøds arbejde med at bringe tværfagligheden systematisk i spil i arbejdet med borgerne. Erfaringen her er, at det tværfaglige arbejde kan fremme borgerens selvstændighed og understøtte borgeren i at sætte sine egne ressourcer i spil.
Alle er kontaktpersoner
Socialpædagoger udgør ofte den største faggruppe i personalegruppen på kommunale bosteder, og borgerens møde med andre faggrupper, som ergoterapeuter og fysioterapeuter, begrænser sig oftest til afgrænsede, konsulentorienterede forløb. Efter en beslutning om at ansætte ergoterapeuter, gjorde ledelsen på Bocenter for unge og voksne med særlige behov i Hillerød sig grundige overvejelser omkring ansættelsesforhold.
Ledelsen ville væk fra sundhedsvæsenets typiske brug af ergoterapeuter til konsulentforløb, hvor borgere trækkes ud af tilbuddet, undersøges ude af kontekst og uden for den normale hverdag og derefter sættes tilbage. Der skulle derfor ikke oprettes en ny stillingsbetegnelse for ergoterapeuter. Tidligere erfaring med at lade en specifik personalegruppe varetage medicinering, var, at det gjorde opgaveudførelsen skrøbelig, fordi resten af personalet ikke indgående kendte til medicinhåndtering. Med den erfaring in mente besluttede man, at uanset hvilken faglighed, man kommer ind med, bliver man ansat i en funktionsbeskrivelse som ”kontaktperson”.
Samme opgave – forskellige faglige blikke
På den måde er ergoterapeuterne og socialpædagogernes arbejdsopgaver de samme. Det bidrager til at mindske en potentiel polarisering mellem faggrupperne. Det faglige blik på borgeren kommer i spil i den fælles praksis. Opgaven er den samme, den bliver blot løst med forskellige faglige blikke og redskaber.
Indledningsvist krævede det, at den ergoterapeutiske faglighed skulle tilpasses netop denne kontekst og borgergruppe, ligesom pædagogfagligheden skulle "forstyrres" af en anden faglighed med andre grundlæggende perspektiver på centrale forhold, som eksempelvis selvhjulpenhed.
I videoen nedenfor ser du et eksempel på, hvordan medarbejderne samarbejder om at hjælpe en borger til bedre at mestre spisning. I det opstillede eksempel har borgeren over et stykke tid tabt sig. Se, hvordan ergoterapeutens sans for struktur møder socialpædagogens erfaring med relationsarbejde.
Faglige kompetencer supplerer hinanden
Erfaringerne fra både Hillerød og Odense er, at terapeuterne er meget mere redskabsorienterede end de øvrige fagligheder, der er på tilbuddene. Ergoterapeuterne er uddannede til at tænke i systemer, eller i kasser, som de selv siger. Et eksempel kunne være: ”ud fra den her sanseprofil giver det mening at bruge et visuelt board”.
Socialpædagogerne tænker mere i helheder og i det relationelle. Ergoterapeuterne drager stor nytte af at sparre med socialpædagogerne omkring det relationelle: Det relationelle er ofte det afgørende i hverdagens praksis. Selvom målet er, at der skal afdækkes en sanseprofil, så er det vigtigste i processen at nå dertil: relationen og oplevelsen af samspillet. Den pædagogiske faglighed bidrager til at tilrettelægge indsatsen i forhold til det sted, hvor borgeren er lige nu, og til at kunne kommunikere med borgere, som er svagt kommunikerende.
Sagt med andre ord er terapeuterne i stand til at operationalisere pædagogikken i målbare skemaer. Og pædagogikken gør, at man lykkes i samspillet med borgeren.
Sådan arbejder I med at integrere terapeut- og pædagogfaglighed
Der skal arbejdes aktivt for at lære af hinanden. En erfagruppe, der udgøres af flere fagligheder, er ansvarlige for, at hele medarbejderflokken bliver klogere på hinandens fagligheder.
Erfagruppen udveksler både metoder og erfaringer og vælger årligt en række temaer, de vil beskæftige sig med, fx "handicap og seksualitet", "egen mestring" eller en egentlig metode, fx "narrativ systemisk teori".
Erfagruppen har til opgave at tilrettelægge workshops, temadage eller lignende for de øvrige medarbejdere om emnerne.
Kom i gang her: Udarbejd spilleregler for den tværfaglige erfagruppe
Et metodekatalog er en måde at blive eksplicit omkring de metoder og tilgange, de forskellige fagligheder arbejder med.
Metodekataloget kan være med til at styrke bevidstheden om de faglige termer og det kan give afsæt for kompetenceudvikling. Det er et afsæt for at gøre tavs viden tydelig. Metodekataloget kan se ud på flere måder. På de to tilbud, Grevenlund og Bocenter for unge og voksne med særlige behov er der erfaring med flere former:
- Et egentligt katalog med grundige beskrivelser af metoder og tilgange, herunder også værktøjer og referencer til teori.
- En "pixibog" med illustrationer, der giver et overblik og en hurtig introduktion, men ikke en grundig indføring
- E-læring med videosekvenser, der indfører medarbejderne i et bestemt emne, fx udarbejdelse af taxonomier
På tværfaglige casemøder tager en gruppe af medarbejdere afsæt i en bestemt borgercase. De forskellige faggrupper har mulighed for at give deres monofaglige blik på borgerens udfordringer og ressourcer. Intentionen er ud fra en struktureret, faglig drøftelse at skabe en tværfaglig plan for arbejdet med borgerens mål. Et andet formål med casemødet er, at faglighederne hører hinandens observationer og vurderinger af borgerens situation.
I kan tage afsæt i disse spørgsmål til casemødet: Vurderingsspørgsmål til tværfaglige casemøder
Forsiden: Faglighed i fremtidens boformer
Trivselsplaner: Øg borgerens trivsel i udfordrende hverdagssituationer
Prøvehandlinger: Sæt borgernes drømme i centrum
Find frem til borgerens håb og drømme
Integration af borgerne i lokalsamfundet
SMTTE-modellen: Understøt borgerens trivsel og udvikling
Tværfagligt samarbejde - integration af fagligheder løfter borgerne
Etik som værdiskabende overligger
Årshjulet – en vej til mere borgerinddragelse og bedre pårørende samarbejde