I efteråret 2019 var ti skolelederteams samlet for at udveksle erfaringer med faglig ledelse og for at afprøve, hvordan didaktiske samtaler med de fagprofessionelle kan udformes, så samtalerne kan inddrage og bearbejde forskellige typer af relevante data om samspillet mellem undervisning og elevers læring.

De ti skolelederteams var samlet som led i et projekt aftalt i OK18 mellem KL og Skolelederforeningen.

Formålet med projektet er at afdække, hvad der skal til for at lykkes med at bedrive faglig ledelse. Der har været fokus på at identificere udfordringerne og udvikle konkrete redskaber, som ledelserne kan bruge i hverdagen.

KL og Skolelederforeningen har interviewet seks skolechefer og ti skolelederteams, som alle er enige om behovet for faglig ledelse. Det er ikke en nem ledelsesopgave, men det er tydeligt, at det er noget skoleledelser og medarbejdere efterspørger.

Fire skoler har efterfølgende afprøvet og arbejdet med didaktiske samtaler som én måde at gøre faglig ledelse konkret og håndterbar på. I projektet er der udviklet en 4-trins-model for den didaktiske samtale. Og de fire skoler har erfaret, at den systematiske fremgangsmåde, der er indbygget i modellens struktur, er en god støtte i deres faglige ledelsespraksis.

Lederen skal monitorere forud for samtalen

Den faglige udvikling på skolen kræver, at skoleledelsen stiller sig i spidsen for den faglige udvikling og bedriver faglig ledelse af medarbejderne.

En måde at lykkes med dette er at opbygge professionelle læringsfællesskaber. Det indebærer, at lederne monitorerer fordybelsesforløb så som aktionslæring eller lektionsstudier, samt deltager i analyser af didaktiske spørgsmål og observerer prøvehandlinger i undervisningen forud for didaktiske samtale med medarbejdere.

Professionelle læringsfællesskaber, der arbejder systematisk og kollektivt tager ansvar for at fremme alle elevers læring, udvikler sig ikke af sig selv, jf. ’Den kollaborative proces - uden effektiv ledelse på teamniveau - er tilbøjelig til at drive bort fra de spørgsmål, der er mest afgørende for elevernes læring. Transformationen fra en isolationskultur til en samarbejdskultur kræver skoleledernes effektive og faglige lederskab’. (DuFour & Marzano, 2015)

Instruerende ledelsesform har effekt

Den seneste litteratur baseret på forskning i faglig ledelse peger samstemmende på, at den instruerende ledelsesform har størst effekt på elevernes læring, fordi lederen retter sin daglige opmærksomhed på kerneopgaven og selv hjælper til med at oversætte og omsætte skolens strategiske mål til faglige løsninger i undervisningen.

’Instruerende’ forstås ikke som at give ordrer, eller at lederen skal være alvidende, men at lederen skaber og fastholder en diskurs og en didaktisk samtalepraksis, der inddrager data og holder fokus på elevernes læringsprogression.

Se også litteraturreview ved Malene Ringvad, september 2019, der også indgår i dette projekt.