Faste didaktiske samtaler i kalenderen

Faglig ledelse i skolen kræver både mod og benhård prioritering

Faste didaktiske samtaler i kalenderen er vejen frem for flere skoleledere, som prioriterer at arbejde med faglig ledelse for at understøtte elevernes læring og trivsel.

Af Bettine Romme Andersen 01/03/2021
KL,
Skolelederforeningen

Det handler om benhård prioritering, når skoleledelser skal skabe plads til faglig ledelse, for der er rigelige mængder af driftopgaver, som kan skygge for ledelse tæt på.

Det fortæller skoleleder Henrik Fenger Lynggaard, som har prioriteret fokus på faglig ledelse i sin dagligdag og deltaget i et projekt om at finde veje til at lykkes med faglig ledelse i skolen, som KL og Skolelederforeningen står bag.

- Der kan let gå drift i hverdagen, så udvikling og ledelse tæt på praksis kommer i baggrunden, og det skal man vende. Derfor prioriterer jeg tid til faglig ledelse og har nogle faste blokke i min kalender til det hver uge, siger Henrik Fenger Lynggaard, skoleleder fra Øster Nykirke Skole i Vejle.

Men det handler også om mod. Mod til at turde stå i det åbne og stille spørgsmål til medarbejdernes praksis og lytte til dem, fortæller skolelederen. Det med modet vender vi tilbage til senere.

Didaktiske samtaler hver uge

Først skal vi forbi Øster Nykirke Skole i Vejle, hvor Henrik Fenger Lynggaard holder en af sine faste didaktisk samtale med et team af medarbejdere. Inden samtalen har han været på observation i en klasse, og de oplevelser skal være udgangspunktet for samtalen.

- Det er en samtale, som skal skabe opmærksomhed og bevidsthed om det, der sker i klasserummet. Man skal skabe en refleksion hos medarbejderne og stille nysgerrige spørgsmål ind i praksis, siger skolelederen.

Fem gange om året holder han disse læringssamtaler med medarbejderne. Det er samtaler, som tager udgangspunkt i noget fælles observeret og den praksis, som er lige netop i den time. Lærer Annette Skov oplever samtalerne som meget givende.

- Jeg synes, det er en rigtig god måde at få bredt mulighederne ud. Man kommer mere rundt og ender ofte med noget, som man ikke havde tænkt på i forvejen, fordi man reflekterer sammen. Derfor tænker jeg, at det er med til at udvikle ens faglige praksis og ens egen evne til at flytte sig, siger Annette Skov, som også er PLF-koordinator.

Øster Nykirke Skole har gennem et lille års tid arbejdet med en 4-trins-model for didaktiske samtaler, som er udviklet i projektet.

Modet til at stille sig åbent frem

Henrik Fenger Lynggaard forstår faglig ledelse, som ledelse af kerneopgaven, hvor fokus er på elevernes læring og trivsel. Så hans ledelse har til formål at styrke lærere og pædagoger i at løse kerneopgaven.

Derfor prioriterer han netop tid til ledelse tæt på og udvikling af undervisningen via de ugentligt didaktiske samtaler med medarbejderne. Han erkender, at det ikke er en let opgave at gå ind på medarbejdernes banehalvdel, hvis man ikke har gjort det i årevis. Og det er her modet kommer i fokus.

- Det er klart, at man som skoleleder kan være i tvivl om, hvad man skal tale med lærere og pædagoger om og usikker på, hvad det vil sige at have en didaktisk samtale. Man skal have mod til at turde stille sig frem og stille spørgsmål til praksis og lytte til medarbejderne, siger han.

Også fordi en didaktisk samtale ikke nødvendigvis fører til et resultat eller en handling, der skal udføres.

- Når vi går ud af rummet, så har vi haft en samtal om undervisningen, hvor det ikke ender med, at i morgen skal medarbejderen gøre sådan og sådan. Samtaler sætter sig spor, og forhåbentligt skaber de forandring og forbedring hos medarbejderne på sigt, siger Henrik Fenger Lynggaard.

LÆS OGSÅ: 5 svar fra skolechef om vigtigheden af faglig ledelse

Samtaler giver nærhed med lærerne

Det med at have mod til de didaktiske samtaler kender skoleleder Louise Høybye og souschef Karen Goul Kjær fra Skive også godt til.

De er ledere på Højslev Skole og har været en del af projektet fra KL og Skolelederforeningen, som er mundet ud i materialet "Faglig ledelse kalder på didaktiske samtaler".

De har henover et coronapræget år lykkedes med at afholde didaktiske samtaler efter fire-trins-modellen med en større del af skolens lærere.

- Man bliver selv superinspireret af at have de her samtaler. Man får den her nærhed og forståelse af, hvordan læreren fungerer i klasserummet med eleverne, og man opdager i fællesskab nogle nye ting, siger Louise Høybye.

Ikke kontrol, men fælles opdagelsesrum

Og netop den fælles udforskning i samtalen er vigtig at understrege, mener Louise Høybye.

- Det er afgørende for os at sige, at det ikke er vejledning, kontrol eller bedømmelse. Det er et fælles udviklingsrum og opdagelsesrum og ikke sat i værk for at finde fejl, siger skolelederen på Højslev Skole.

Og i Vejle har lærer Annette Skov heller ikke oplevet de didaktiske samtaler som kontrol.

- Det handler jo om tilgangen til det, hvor lederen går ind med et åbent sind og reflekterer sammen med os og på forhånd siger, at der ikke er noget facit, og at det kan gå mange veje, siger Annette Skov.

I Skive har skolelederen og souschefen også lagt tider til didaktiske samtaler i kalenderen, og alle medarbejdere har taget positivt imod tilbuddet.

- Med samtalerne mærker de, at vi har dem på sinde og er oprigtigt interesserede. At vi synes, det, de laver, er vigtigt, siger souschef Karen Goul Kjær.

Viden og forberedelse er en forudsætning

En didaktisk samtale kræver dog en hel del af ledelsen - både i form af tid til forberedelse, observation i klasserummet og noget fagligt at byde på.

- Hvis vi skal bidrage med noget ind i det rum, så handler det om at få fagsproget i brug og sætte viden om læring, motivation og klasserumsledelse i spil, så der kommer mere bredde og dybde i de samtaler. Og det er bestemt krævende at skabe de her refleksioner, siger Louise Høybye.

Det kræver både øvelse og sparring på samtalerne. I Skive har skoleleder og souschef observeret hinandens måde at holde en didaktisk samtale for at give feedback, fortæller souschefen.

- Vi har måttet have paraderne nede og være åbne for den læringskurve, vi stod foran og er i gang med, siger Karen Goul Kjær.

Sparring og uddelegering følger med

I Vejle inddrager skolelederen udover sit lederteam også vejledere i sparringen.

- Hver fredag har vi lederudviklingsmøder med sparring på hinanden. Vi har også et tæt samarbejde med ressourcepersoner, så vi har koordinatorerne tæt på, og der får vi også sparring på vores tiltag. Så vi inddrager medarbejdere rigtig meget i udviklingen, siger han.

Ifølge Henrik Fenger Lynggaard handler faglig ledelse også om at kunne give opgaver fra sig for at skabe tid til udvikling og ledelse tæt på.

- Man skal også sørge for at uddelegere nogle af de opgaver, man sidder med, og man skal tænke på, at man er et ledelsesteam, som løfter sammen. Og nogle gange er der bare opgaver, som man ikke når og som må vente, siger han.

Didaktisk model er god at støtte sig op ad

Både skoleledelsen i Vejle og Skive har arbejdet med 4-trin-modellen for didaktiske samtaler, som projektet har udviklet som en vej til at lykkes med faglig ledelse.

Og begge steder finder man modellen brugbar og relevant.

- Det blev meget tydeligt ved de første prøvehandlinger, at det er så bevidstgørende at bruge modellen. Man skulle lige vænne sig til, at det er en meget rammesat samtale, men den er god til at etablere et refleksionsrum omkring kerneopgaven, siger Karen Goul Kjær.

I Vejle er Henrik Fenger Lynggaard slet ikke i tvivl om, at de didaktiske samtaler og modellen har gjort en forskel på hans skole.

- Det har givet en forbedrings- og læringskultur og fælles forståelse af, at vi er her for børnenes skyld, og eleverne har fået bedre undervisning og mere læring, fordi de bliver set og hørt mere, fordi medarbejderne har større bevidsthed om, hvad de laver, siger han.

Billedtekst

Kortere spontane snakke på gangen kan også være læringssamtaler, fortæller skoleleder Henrik Fenger Lynggaard og lærer og PLF-koordinator Annette Skov.

Om projektet: Faglig ledelse kalder på didaktiske samtaler

I projektet, som er styret af KL og Skolelederforeningen, er der indsamlet viden om, hvad der skal til for at lykkes med faglig ledelse i folkeskolen gennem interview med skolechef, skoleledelse og pædagogisk personale fra ti skoler i seks kommuner.

Faglig ledelse kan bedrives på forskellige måder og bygge på forskellige typer af data. I dette projekt er den didaktiske samtale udfoldet som en metode til at bedrive faglig ledelse.

Læs mere om, hvad der skal til for at lykkes med faglig ledelse i skolen.

Gå til fase 1 i en didaktisk samtale

Her kan du finde en introduktion til fase 1, som handler om, at fokuspersonens perspektiv og oplevelser kommer klart og tydeligt frem.

Se alle videoer om skoleledelse og didaktiske samtaler
5 svar fra skolechef om vigtigheden af faglig ledelse

Læs artikel med Ulla Riisbjerg Thomsen, skolechef i Vejle Kommune, om hvorfor faglig ledelse er vigtig, og hvilke udfordringer hun oplever.

Gå til projektforsiden: Skoleledelse og didaktiske samtaler