Marte Meo

Grundtanken i Marte Meo er, at vi lærer mest af at se, hvad der lykkes. Metoden benytter sig derfor af at filme medarbejdere i positiv interaktion med borgerne.

Af Metoder Mod Vold 20/03/2018

Marte Meo betyder ‘ved egen kraft’ og bygger på den pædagogiske tilgang, at vi lærer mest af at se, hvad der lykkes for os. Metoden, der er videobaseret, viser helt konkret, hvordan man opnår et positivt støttende samspil mellem mennesker.

En central­ tanke i Marte Meo er, at vold og adfæ­rdsprobl­emer oftest er en reaktion på afmagt - og på et uhensigtsmæ­ssigt samspil­.­ Alle mennesker vil gerne det gode samarbejde, og hvis det ikke lykkes, er det fordi vi enten ikke har lært bedre, eller fordi vi har mistet vores samarbejdskompetencer.

Marte Meo har sit teoretiske grundlag i den moderne udvikl­ingspsykol­ogi, hvor samspillet er af afgø­rende betydning. Metoden er konkret og løsningsorienteret - fokus ligger på det der lykkes for medarbejderen i kontakten med borgeren, peger på det medarbejderen skal gøre mere af - for at forbedre samspillet med borgeren.

Marte Meo der oprindeligt blev benyttet i arbejdet med børn, bruges nu i alle sammenhænge, hvor mennesker interagerer med hinanden.

Marte Meo i praksis

Plejecenter Byageren i Rudersdal Kommune er et af de steder, hvor man arbejder systematisk med Marte Meo. I denne video kan du se en Marte Meo supervision.

Byageren i Rudersdal Kommune er et plejecenter med 72 borgere i egen lejlighed, et såkaldt leve - bo miljø, hvor man inddrager borgerne mest muligt.

På Byageren bruger man metoden Marte Meo, og 4 medarbejdere på Byageren er uddannede Marte Meo terapeuter, der har fokus på det gode samspil - på at se på det, der lykkes mellem medarbejdere og borgere. Man lærer af at se det, der lykkes for en, er filosofien bag metoden, der er videobaseret.

Hvis nu jeg for eksempel skal forklare dig hvordan du kommer til København herfra, og jeg så starter med at sige, at når du kommer ud til indkørslen, så skal du ikke dreje til venstre og bagefter, når du kommer op til krydset, så skal du ikke dreje til højre. Hvis jeg fortæller dig hvad du ikke skal - så bliver det svært

Plejecenterleder Jane Hald

Marte Meo metoden peger på, hvad der gøres godt i samspillet mellem borger og medarbejder og giver konkrete anvisninger til det, der fungerer, frem for korrektioner. Metoden har fokus på at skabe en god følelsesmæssig stemning, sætte ord på egne forventninger, anerkende initiativer og følge initiativer.

- Rigtig mange medarbejdere bliver jo magtesløse, når de vil gøre noget godt og hjælpe - og borgeren så slår dem - det giver en stor magtesløshed. Det gode ved Marte Meo er, at man får et redskab, hvor man kan hjælpe borgeren, og hun bliver glad, så man får et godt samspil, siger Jane Hald.

Sådan gjorde vi på Byageren

Plejecenterleder Jane Hald og Marte Meo terapeut Janet Rasmussen deler i disse videoer deres overvejelser om Marte Meos styrker, og hvordan man indfører metoden.

VIDEO 1: Tag afsæt i de positive eksempler

Det kan godt betale sig at lade de mest positive og ivrige medarbejdere kaste sig over metoden først, så deres entusiasme kan forplante sig til kollegerne.

Man skal være indstillet på, at der går tid fra den umiddelbare pleje, når Marte Meo terapeuten skal arbejde. Men investeringen skulle gerne komme igen.

Feedback og fokusområder kan skræddersyes til medarbejdernes personlige kompetencer, og teorien kan doseres, så den passer til modtagerens baggrund.

 Kom godt i gang med Marte Meo

Marte Meo bygger på den pædagogik, at vi lærer mest af at se, hvad der lykkes. Marte Meo betyder ”Ved egen kraft” og er en metode, som bruger videooptagelser til at forbedre samspillet mellem mennes

Er Marte Meo mon en metode, der er velegnet til jeres arbejdsplads? Eller er der elementer af metoderne og hverdagen på Byageren, som I kunne lade jer inspirere af? Her får I en række spørgsmål til refleksion og faglig dialog.

Refleksionsspørgsmål om Marte Meo
  • Lærer man mest af at se hvad der lykkes – i din erfaring?
  • Grundtanken i Marte Meo er, at alle mennesker vil det gode samarbejde, og hvis det ikke lykkes, er det fordi vi enten ikke har lært bedre, eller fordi vi har mistet vores samarbejdskompetencer.Diskuter denne tilgang.
  • Metoden har fokus på muligheder frem for begrænsninger og tager udgangspunkt i hvad man gør godt. Helt konkret optages ca. 10 minutters videofilm af samvær mellem beboeren og medarbejderen. Herefter laver Marte Meo terapeuten en interaktionsanalyse for at afdække beboerens og medarbejderens kompetencer. Terapeuten udvælger nogle få videoklip, der vises for medarbejderne på en efterfølgende supervision. På videoklippene ser man helt konkret, hvad der lykkes i samspillet og som medarbejderne skal gøre mere af, for at give beboeren mulighed for at udvikle sine potentialer og for at medarbejderne og beboeren har mulighed for at samarbejde positivt.Hvad tænker du / I om denne metode?
  • Metoden er konkret, løsningsorienteret og handlingsanvisende - Når man bruger Marte Meo, får man en konkret handlingsanvisning.
  • Diskuter hvordan det ville være for jer?
  • "Vi havde brug for en læring i medarbejdergruppen, der skulle foregå i det daglige arbejde (og ikke på kursus), så der ikke gik tid fra arbejdet med beboerne," udtaler Jane Hald, leder på Byageren. Er det for jer at se, en værdi i sig selv, at Marte Meo metoden foregår på arbejdet, at læringen ikke kræver ressourcer i forhold til kursus/undervisning af medarbejdergruppen eller megen hjemmeforberedelse?
  • I en supervision efter Marte Meo metoden får medarbejderen helt konkrete svar: ”Se – når du gør præcis sådan, så kan du se, at beboeren kan samarbejde med dig” Hvordan giver I anvisninger hos jer?
  • Hvad siger I typisk?
  • Benytter I mange abstrakte begreber?
  • Hvad er det mest spændende ved denne tilgang /metode?
  • Hvad fordrer metoden af medarbejdere?
  • Hvad ser I som det mest udfordrende ved metoden Marte Meo?
  • Er der noget i denne tilgang/metode, der inspirerer jer?
Flere metoder til forebyggelse

Metoder mod vold