Vi står i en helt usædvanlig arbejdssituation. Derfor skal vi dele tanker og oplevelser med hinanden og vise stor rummelighed.

Det siger forsker ved CBS, Pernille Steen Pedersen, der her giver råd til, hvordan arbejdspladser kan tage hånd om arbejdsmiljøet i en tid præget af forandringer og stor usikkerhed.

Vi skal forholde os til Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Vi mødes ikke ved kaffemaskinen som normalt. Uanset om vi arbejder hjemme eller er mødt ind til en ny virkelighed på jobbet, skal vi sammen skabe mening og trivsel i en uforudsigelig tid.

- Den ændrede hverdag er en stor krise for de fleste mennesker, og der er mere end nogensinde brug for at have fokus på psykisk arbejdsmiljø og spørge hinanden, hvordan vi har det. For vi reagerer forskelligt under pres, siger Pernille Steen Pedersen, der forsker i stress, ledelse og arbejdsfællesskaber og er ansat som post.doc. på CBS. 

Corona kan stille os i en moralsk konflikt

Pernille Steen Pedersen understreger, at hun ikke er ekspert i COVID19 men har valgt at stille op med refleksioner over, hvad hendes forskning omkring stress og skam kan sige ift. at belyse nogle af de ting, der sker lige nu.

Hun har under coronakrisen talt med en række medarbejdere om, hvad den ændrede hverdag betyder for deres arbejdsmiljø. Det gælder både ansatte, der arbejder hjemme og medarbejdere, der har fået ekstra travlt på jobbet eller er mødt ind til en ny hverdag.

- Hvis vi tager eksemplet, pædagoger og pædagogmedhjælpere, så betyder den ændrede hverdag, at de pludselig skal agere overvågningsvagter og sikre, at børnene ikke kommer for tæt på hinanden. De oplever, at de skal sætte regler op for børnene, som strider mod deres pædagogfaglighed og ønske om at kunne give børnene den omsorg, de har brug for, siger Pernille Steen Pedersen.

Sådanne konflikter mellem, hvad ens faglighed tilsiger én at gøre, og hvad man konkret har mulighed for at gøre, kan være meget belastende, understreger hun.

- Her kan det for mange være en støtte at få mulighed for at dele sine frustrationer med andre uden at blive mødt af en dom om, at man har ”nej-hatten på”, siger Pernille Steen Pedersen, der samtidig understreger, at det har gjort stort indtryk på hende, hvor professionelt de nye retningslinjer bliver håndteret.  

Se video med Pernille Steen Pedersen

Følelsen af at stå udenfor fællesskabet

Medarbejdere, der arbejder hjemme, kan opleve en følelse at skulle præstere mere for at bevise, at de ikke bare sidder og slapper af.

- De bliver usikre på deres prioriteringer, og om de gør det godt nok. De oplever at stå udenfor fællesskabet og savner dialog med kolleger og ledere. Her er det vigtigt at få talt sammen og få delt erfaringer og oplevelser. Også om det, der er svært, siger forskeren, der har skrevet ph.d. om stress og skam.

Ifølge Pernille Steen Pedersen er stress og skam tæt forbundet, og følelsen af skam og utilstrækkelighed udvikler sig over tid. Hvad der starter som usikkerhed og selvkritik kan ende som handlingslammelse og en overvældende følelse af ikke at være god nok. 

- Derfor skal vi snakke om, hvordan vi hver især håndterer pres, og hvordan vi gerne vil støttes og hjælpes. Hvor nogle tager ja-hatten på og forsøger at se positivt på de nye muligheder, har andre brug for at ventilere deres bekymringer og blive mødt i, at det er ok at være bekymret. For der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert, siger hun.

Lederen skal skabe et tillidsfuldt rum

Ledelsesopgaven både i forhold til de grupper, der er mødt ind på arbejde, og dem der arbejder hjemme, er at huske at tage fat i medarbejderen og høre, hvordan det går, understreger forskeren.

- Lederen skal rumme medarbejderens frustrationer på en helt anden måde, end vi er vant til. Når man er usikker, kan det være helt afgørende at få mulighed for at få et tillidsfuldt rum med et andet menneske fx en leder og blive mødt i 'Ja, jeg kan godt forstå, du er frustreret', siger Pernille Steen Pedersen.

Arbejder medarbejderen hjemme, er en vigtig ledelsesopgave at være tydelig omkring, hvad der forventes.

- Få nu talt sammen, få nu skrevet sammen, også selvom I ikke kan mødes fysisk. Del jeres usikkerhed og erfaringer med, at det kan være svært. Lederen skal være tydelig og hjælpe medarbejderen med at kunne hvile i den nye situation, men det kan lederen kun, hvis medarbejderen også sætter ord på og beder om hjælp, siger Pernille Steen Pedersen.

Gratis værktøjer kan åbne dialogen

Pernille Steen Pedersen har på baggrund af sin forskning og interviews med kommunale ledere og medarbejdere udviklet en række materialer og forebyggelsesværktøjer, der kan hjælpe til at få en dialog om det, der er svært.

Og disse værktøjer er der også brug for i en tid, hvor fokus på at holde afstand og vaske hænder kan komme til at skygge for dialogen om, hvordan vi egentlig har det - og hvad der fylder lige nu. 

Værktøjerne består af videoer, hæfter og dialogkort, som gratis kan downloades og bruges i arbejdet med at lære hinanden bedre at kende og få indsigt i forskellige reaktionsmønstre på arbejdspres.

Sådan kan I bruge materialerne lige nu

Som leder kan man bruge materialerne til at blive klogere på, hvordan medarbejdere reagerer forskelligt under pres, og hvordan man stiller de rigtige spørgsmål, hvis man fx tager kontakt til en medarbejder for at høre, hvordan det går.

Som arbejdsmiljørepræsentant kan man bruge materialerne til at forstå begreber omkring skam og moralske konflikter, sætte sig ind i forskellige reaktionsmønstre på pres og evt. forberede et personaleseminar til efteråret, hvor man 'spiller' dialogkort.

- Det er vigtigt allerede nu at tænke over forskellige typer at tiltag for at styrke relationerne og det psykiske arbejdsmiljø. Her er dialogkortene et godt værktøj til at få drøftet, hvad vi kan gøre for at støtte op omkring hinanden i en hektisk hverdag, siger Pernille Steen Pedersen.

For medarbejdere kan materialet bruges til at få et sprog for stress og til at beskrive nogle af de følelsesmæssige konflikter, de selv og deres kolleger oplever.

- I en tid, hvor vi let kan føle os ensomme og usikre, kan materialerne bekræfte os i, at vi ikke er alene, siger Pernille Steen Pedersen.