Kom med i SPARKs nye netværk om psykologisk tryghed
Bliv en del af fortroligt læringsrum om at skabe psykologisk tryghed. Netværket faciliteres af SPARK og er gratis.
Arbejder I med komplekse arbejdsopgaver, hvor løsningerne skal findes i samarbejdet på arbejdspladsen, og hvor der er behov for, at I deler faglig viden og kan diskutere jeres tvivl og usikkerheder for at kunne løse jeres opgaver bedst muligt?
Så er det nu, I skal tilmelde jer SPARKs nye netværk om psykologisk tryghed
Interessen for netværksforløb i Aarhus og Odense har været overvældende, og derfor har SPARK valgt også at oprette netværksforløb i både København (fuldt booket) og Aalborg med start i hhv. november 2024 og januar 2025. Det er gratis for kommunale arbejdspladser at deltage.
Hvad er SPARK netværk?
SPARK netværk er et forum for dialog og videndeling for ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter og tager udgangspunkt i deltagernes hverdag og praksis.
SPARK vil præsentere jer for værktøjer og dialogformer, som I kan bruge på jeres egne arbejdspladser, når I arbejder med psykologisk tryghed. I vil få inspiration til forskellige veje, I kan gå, i forhold til håndtering af det psykiske arbejdsmiljø og tage de første skridt til at skabe lærende arbejdsfællesskaber.
Netværket mødes tre gange, og det er jeres egne erfaringer og viden, der sættes i spil på netværksmøderne.
Det får I
- Et trygt læringsrum, faciliteret af SPARKs erfarne konsulenter.
Her kan I dele udfordringer og succeser med hinanden til fælles læring og sparre med hinanden om konkrete problemstillinger fra egen praksis med input fra SPARK - Mulighed for at trække på hinandens viden og praksiserfaring, kopiere, justere og afprøve hinandens og SPARKs forslag til metoder
- Et fortroligt rum hvor I kan eksperimentere, udvikle og sætte gang i små prøvehandlinger
- Mulighed for at styrke jeres samarbejde i TRIO/MED-udvalg eller arbejdsmiljøgruppen
- Mulighed for at gå i dybden med problemstillinger om psykologisk tryghed
- Mulighed for at omsætte retningslinjer på den enkelte arbejdsplads til konkrete hverdagshandlinger
Hvem kan være med?
Netværket er rettet mod alle brancher indenfor det kommunale område. I skal tilmelde jer som TRIO / MED-udvalg eller arbejdsmiljøgruppe. Det vil sige, at der fra hver arbejdsplads skal være repræsentanter fra både ledelses- og medarbejdersiden. Der må max deltage seks personer fra en arbejdsplads.
I hvert netværk er der plads til ca. 45 deltagere (dvs. omkring 12-14 grupper).
Tilmeld jer
Lyder SPARK-netværk som noget for jer?
Ansøg via dette link
Ansøgningsfristen er 18. november 2024 for Aalborg
I bliver kontaktet for en kort samtale med forventningsafstemning i forhold til jeres deltagelse kort efter ansøgningsfristen.
- Det er gratis. I betaler selv transport, arbejdstid m.m.
- Der er tre møder á fire timers varighed kl. 10.00- 14.00
Datoerne er:
Aalborg (ledige pladser)
- 22. januar 2025, FOA, Rendsburggade 6, 9000 Aalborg
- 12. marts 2025, FOA, Rendsburggade 6, 9000 Aalborg
- 30. april 2025, FOA, Rendsburggade 6, 9000 Aalborg
København (fuldt booket)
- 14. november 2024, HK, Svend Aukens Plads 11, 2300 København S
- 14. januar 2025, KL-huset, Weidekampsgade 8, 2300 København S
- 25. februar 2025, KL-huset, Weidekampsgade 8, 2300 København S
I skal tilmelde jer som gruppe, fx som MED-udvalg (dog max 6 personer fra en arbejdsplads) TRIO eller arbejdsmiljøgruppe. I skal tilmelde jer med både repræsentanter fra ledelsen og tillidsvalgte.
- Alle fra gruppen skal så vidt muligt deltage hver gang
- Der vil være en let forplejning
- Deadline for ansøgning: Aalborg 18. november 2024
Har du spørgsmål til netværk? Skriv til info@sparkweb.dk eller ring til SPARK-linjen på 3370 3400
Hverdagen på mange kommunale arbejdspladser er ofte præget af arbejdsopgaver, der kræver et godt samarbejde for at kunne skabe de bedst mulige løsninger sammen med borgerne. En stigende grad af kompleksitet i vores arbejdsopgaver kan gøre os usikre på, om vi gør det rigtige, ligesom der kan opstå situationer, hvor de løsninger vi vælger, ikke går, som vi havde håbet på.
Hvis vi oplever at blive mødt med mistillid, blive nedgjort eller ikke blive lyttet til, så er der en risiko for, at vi bliver mentalt slidte over tid, og det psykiske arbejdsmiljø kommer under pres.
Her er psykologisk tryghed afgørende. Det er essentielt, at vi trygt kan dele vores faglige tvivl og spørgsmål, at vi oplever, at det er okay at begå en fejl eller løbe en risiko for derefter at lære af dem. At vi kan have dialoger, hvor alle kommer til orde og bliver hørt.
Derfor tilbyder SPARK nu netværksforløb med fokus på, hvordan I som TRIO, MED-udvalg eller arbejdsmiljøgruppe kan arbejde med psykologisk tryghed i jeres praksis.