- Det er ikke en bageopskrift, jeg har udviklet.

Sådan sagde forsker Pernille Steen Pedersen om de materialer og forebyggelsesværktøjer, hun har udviklet som led i forskningsprojektet 'Ledelse, kerneopgaver, arbejdsfællesskaber og stress'.

- Det handler om, at man får et nyt syn på sig selv og på hinanden. Det er grundstenen i værktøjerne, fastslog CBS-forskeren fra podiet.

I salen sad godt 600 ledere, medarbejdere og konsulenter primært fra kommunerne var samlet for at høre, hvordan de nye værktøjer kan give nye måder at arbejde på som led i en forebyggende stressindsats.

Styrk dialogen på arbejdspladsen

Materialerne består bl.a. af hæfter med ny viden om, hvordan stress og skam hænger sammen og begreber for, hvordan vi reagerer forskelligt under pres. Der er også dialogkort og øvelser til, hvorpå man kan bringe den nye viden i spil bl.a. i MUS-samtalen. 

Ideen er, at de nye værktøjer kan understøtte dialogen både mellem kolleger internt og mellem ledere og medarbejdere.

- Hele min forskning handler om at styrke arbejdsfællesskabet og lære at støtte hinanden i at kunne navigere i det arbejdsliv, der er lige nu anno 2020, hvor mange går på arbejde med liv og sjæl, sagde Pernille Steen Pedersen, der er ansat som post.doc på CBS og har skrevet ph.d. om stress og skam.

LÆS OGSÅ: Få værktøjer til at arbejde med stress-forebyggelse og arbejdsfællesskaber

Frygten for at blive afsløret

Blandt de centrale begreber er moralske konflikter - en følelse af, at der er uoverensstemmelse mellem det, vi gerne vil udføre og kan stå inde for, og de faktiske muligheder.

Ordet skam er også helt centralt i Pernille Steen Pedersens forskning. Hun kom på sporet af skam, da hun opdagede, hvor mange ledere og medarbejdere, der er bange for at blive afsløret i ikke at være gode nok eller dygtige nok.

- Ordet afsløret gik igen i mine interviews, og skam handler om tanken om, hvad andre tænker, og angsten for at blive afsløret. Det er dette skambegreb, jeg nu har fået testet blandt ledere og medarbejdere på en række arbejdspladser. Gav det overhovedet mening derude, og det gjorde det, sagde hun.

Godt 600 var mødt op til konferencen

Ny vinkel på arbejdsfællesskabet

At stress er et vigtigt emne, vidnede det store fremmøde om. Ovnhallen, det store auditorium på CBS i København, var fyldt til sidste plads med tilhørere, der håbede at kunne gå hjem med tasken fuld af hands-on værktøjer.

Én af dem var Karin Hjort, der til daglig arbejder som arbejdsmiljøkoordinator i Københavns Kommune.

- Jeg er kommet for at få redskaber, som jeg kan bruge i min hverdag. Der er meget fokus på arbejdsfællesskaber i Københavns Kommune, og dette er en ny vinkel på, hvordan disse fællesskaber kan være med til at forebygge stress-sygemeldinger. Jeg vejleder også ledere, og de er ikke så opmærksomme på denne vinkel, sagde hun.

Skulle vi ikke forsøge at lade være med at bruge vores energi på at interessere os for, om stressreaktioner er knyttet til noget privat eller knyttet til arbejdslivet?

Citat Pernelle Steen Pedersen

God forskning skal ud at leve

Rektor på CBS Nikolaj Malchow-Møller slog fra konferencens start fast, at forskning skal ud og gøre en forskel helt ude i forreste linje – og at det netop er styrken i Pernille Steen Pedersens forskning, der bl.a. bygger på interview med over 100 ledere og medarbejdere og afprøvning af værktøjer i samarbejde med arbejdspladserne.

- Den forskning, Pernille laver om stress, er konkret, og den viser vej til forandringer, der kommer os alle til gode. Det er mit håb, at vi efter i dag kan gå herfra med et fælles sprog om stress og med værktøjerne til at løse ét af vor tids helt store problemer, sagde han.

Rektor på CBS, Nikolaj Malchow-Møller

Gode erfaringer med dialogværktøjer

Forskningsprojektet er foregået som et partnerskab mellem CBS, de kommunale parter i Fremfærd og tre kommuner: Skanderborg, Rudersdal og København.

På konferencen deltog bl.a. en daginstitution fra Skanderborg Kommune og et hjemmeplejeteam i Rudersdal Kommune, der begge har været med i udvikling og afprøvning af værktøjerne bl.a. dialogkortene.

Fra begge arbejdspladsen lød det, at dialogværktøjerne kan noget i forhold til en kollektiv forebyggelse af stress.

- De nye værktøjer understøtter dialogen mellem kolleger og mellem ledere og medarbejdere. Vi bruger bl.a. dialogkortene i vores MUS-samtaler, og de nye begreber gør, at stressrelaterede problemer bliver løftet fra at være individuelle til, at vi kan kigge på det som arbejdsplads, sagde Mette Munkholm Bisbo, leder af Børnehuset Bifrost i Skanderborg Kommune.

Et kvarter om ugen kan gøre en forskel

Selvom hjemmeplejen i Rudersdal Kommune er udfordret på tid og har ansatte med sprogvanskeligheder og fra mange forskellige nationaliteter, er værktøjerne anvendelige. Det gælder ikke mindst dialogkortene, fortalte distriktsleder i hjemmeplejen Maria Friis Wivel. 

- Alle kan bruge dem - også uden på forhånd at kende til Pernille Steens Pedersens forskning. Og selvom det optimale er at have en temadag til rådighed, så kommer man langt med at afsætte et kvarter om onsdagen, sagde hun.

Medarbejdere og ledere fra Skanderborg og Rudersdal

Dialogkort gav snak om godt kollegaskab

I Sorø har HR-konsulent Rikke Mauritzen brugt dialogkortene sammen med forskellige faggrupper bl.a. sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sagsbehandlere.

En APV viste, at kommunen er udfordret på samarbejdet, og at mange medarbejdere oplever samarbejdsproblemer i forhold til kolleger.

Det fik Rikke Mauritzen til at takke ja med glæde, da hun fik tilbud om at afprøve dialogkortene, der er ordnet i fire forskellige temaer: ledelse, anerkendelse, moralske konflikter og kollegaskab og indeholder spørgsmål, dilemmaer, citater og viden, som gruppens deltagere på skift forholder sig til.

 - Vi har brugt dialogkortene på teamdage, hvor jeg har introduceret og faciliteret forløbet. Spillet kan afmystificere nogle af de kommunikative udfordringer, der er mellem kolleger, og give medarbejderne en mulighed for på en tryg måde at vise deres sårbarhed og fortælle, hvad der er svært, sagde Rikke Mauritzen på konferencen.

Ny forskning skal skabe værdi for arbejdspladser

Konferencen sluttede med en paneldiskussion om perspektiverne for samarbejdet mellem forskning og praksis.

Her var der enighed om, at partnerskabet mellem CBS, Fremfærd og tre kommuner er et udtryk for nytænkning og helt afgørende for, at ny viden nu omsættes til konkrete handlingsanvisninger på arbejdspladserne.

For støvede reoler med ubrugt forskningsviden er der ikke brug for, konstaterede professor på CBS Niels Åkerstrøm Andersen, mens Ulrik Gensby, forsker og ph.d. hos TeamArbejdsliv, slog fast, at vi skal gøre op med forestillingen om, at forskningsformidling er en lineær proces.

- Vi antager, at vi laver forskning og frembringer nogle resultater, som andre bagefter kan bruge. Her skal vi åbne forskningsprocessen mere op, så vi løbende sammen med praksis får viden om, hvordan forskningen bliver anvendt, sagde Ulrik Gensby.

Paneldiskussion om forskning og praksis

Forskning repræsenterer nyt menneskesyn

For Pernille Steen Pedersen har det stået klart fra start, at hendes forskning skal bruges direkte ude på arbejdspladserne. Også gerne uden at hun eller andre skal facilitere et forløb.

Derfor er der sammen med værktøjerne produceret videoer og en podcast, der forklarer mere, om hvordan man bruger materialerne, og hvad baggrunden for værktøjerne er. Det hele ligger gratis tilgængelig på vpt.dk.

At værktøjerne går hånd i hånd med et nyt menneskesyn, hvor der er plads til sårbarhed og irrationalitet, pointerede hun flere gange.

- Min forskning repræsenterer et menneskesyn, hvor vi tager vare på hinanden i en hektisk hverdag og har forståelse for, hvor komplekst det er at være menneske, og at vi ikke hænger vores følelser i garderoben, inden vi går på arbejde, sagde hun.