Det er ikke lige til at se, hvis man ikke ved det. Selv om de færreste af lederuddannelserne nævner ordet stress i deres uddannelsesplan, så indgår stresshåndtering alligevel i undervisningen.

Den Kommunale Lederuddannelse (DKL) har blandt andet til formål at ruste de offentlige ledere til de krævende opgaver, der følger med strukturreformen. Men ikke ét sted på uddannelsens hjemmeside er ordet stress nævnt. Det betyder dog ikke, at de studerende kommer uden om fænomenet.

- Vi benævner ikke ordet stress direkte, men det ligger som en klangbund under hele undervisningen. Lederne får nogle redskaber til at iagttage sig selv og deres ansatte og gøres bevidste om den sammenhæng, de arbejder i, siger underviser på uddannelsens første modul, Anette Adelhardt.

Læs også: Forsker: Stress kræver kollektive løsninger

Uddannelsen er opdelt i tre moduler, hvoraf det første - Personligt Lederskab - fylder mest med 54 timer. Her bliver lederne blandt andet opdelt i kompetenceteams, hvor de interviewes om deres dagligdag og lærer at se sig selv udefra.

Derfor har det ikke den store betydning, at stresshåndtering ikke indgår som et selvstændigt fag i uddannelsen, mener professor i ledelse på Handelshøjskolen, Flemming Poulfelt.

- Ideen er jo at opkvalificere lederne, og dermed skulle de gerne blive bedre til at håndtere de faktorer, der forårsager stress, som for eksempel dårlig planlægning. Man kan sige, at lederuddannelsen er stressforebyggende i sig selv, siger han og tilføjer:

- Vi er jo skruet forskelligt sammen og har forskellige behov. Hvis nogle har brug for at lære mere om stressforebyggelse efter grunduddannelsen, har de mulighed for at tage suppleringskurser.

Ledere ved ikke nok om stress

Netop suppleringskurser kan give lederne større indsigt i konkrete områder som for eksempel forhandling, stress eller coaching. Gitte Daugaard er konsulent i Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, FTF, og står for mange af de kurser i stresshåndtering, som forbundet tilbyder. Hun synes, de grundlæggende lederuddannelser kommer for let omkring emnet.

- De ledere, der tager vores kurser, har ikke været specielt meget omkring stress i deres grunduddannelse. Vores indtryk er, at mange af lederne slet ikke føler sig rustede til at håndtere stress. De vil vide, hvordan de skal reagere og har svært ved at finde ud af, hvor tæt de kan gå på deres ansatte, siger hun.

På FTF's suppleringskurser får lederne først og fremmest en viden og indsigt i, hvad stress er, hvilke faresignaler de skal være opmærksomme på, og hvordan de skal reagere på dem. Men også træning i at tage samtalen med den stressede medarbejder er en del af undervisningen.

Læs også: Sådan kan arbejdspladsen forebygge stress

Anette Adelhardt medgiver, at DKL ikke har decideret undervisning i stress, som den FTF tilbyder. Men lederne får stadig de værktøjer, de skal bruge for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

- Lederne lærer at konstruere deres egen måde at lede på ud fra den værktøjskasse, vi giver dem. Vi underviser altså ikke i stress som sådan, men lærer dem at se sig selv i den hverdag, de har. Så kan de selv finde ud af, hvad de kan og skal gøre i de enkelte situationer, forklarer hun.

Stress stadig tabu

Når undervisning i stress ikke indgår direkte i lederuddannelserne, kan det også skyldes, at begrebet simpelthen er for udefinerbart.

- Når jeg har læst om de grundlæggende lederuddannelser, kan jeg se, at stress indgår, men på meget forskellige måder. Det er nok fordi, stress er så stort og udvandet et begreb, at det kan være svært for en leder at forholde sig til, siger Gitte Daugaard, FTF.

Og så er stress heller ikke ligefrem det ord, lederne helst tager i deres mund.

- Nogle ledere opfatter det som et nederlag at sige, at de vil tage et stressmanagement-kursus. For hvis de ikke kan tackle stress, er de så overhovedet kvalificerede som ledere? Men med det øgede fokus på stress, vi har fået, kan det være, det bliver knap så tabu og kommer mere på dagsordenen, siger professor i ledelse, Flemming Poulfelt.