Stress opleves individuelt, men skal forstås og løses kollektivt.

Det mener psykolog, Tanja Kirkegaard fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning. Hun har skrevet ph.d. om emnet kollektiv stress.

- Der mangler en forståelse af, at stress hænger sammen med de strukturer, vi som medarbejdere er underlagt og den kultur og de normer, der er på arbejdspladsen. Ofte kommer debatten til at handle om, hvorvidt det er medarbejdernes eller ledelsens skyld, at folk er stressede. Det er alt for forsimplet, siger hun.

I sit ph.d.-projekt har Tanja Kirkegaard fulgt to afdelinger i en større dansk virksomhed for at undersøge, hvordan normer, kultur og ledelsesstil på arbejdspladsen spiller ind på, hvordan den enkelte vælger at håndtere stress.

I den ene afdeling var medarbejderne meget selvkørende og vant til at klare problemerne selv. I den anden gruppe var der et stærkt, socialt fællesskab, hvor man hjalp hinanden. De to kulturer gav vidt forskellige udfordringer i forhold til stress og forskellige muligheder for at handle.

- I den ene organisation var kulturen, at travlhed er sundt, og at man blev opfattet som svag, hvis man bad en kollega om hjælp. Det gjorde det svært at sige fra. Eneste alternativ var at arbejde sig ud af problemerne og derved få endnu mere travlt. Det blev skruen uden ende, siger Tanja Kirkegaard.

Negativitet smitter

Omvendt var der også problemer i den afdeling, hvor medarbejderne arbejdede tæt sammen og hjalp hinanden i pressede situationer. Her blev der udviklet det, Tanja Kirkegaard kalder ’kollektive stressprocesser’, hvilket betyder, at medarbejderne som gruppe oplever, at noget er stressende – og til en vis grad snakker hinanden op i stressniveau.

- Udfordringen i den kollektivt orienterede gruppe var, at ledelsen ikke anerkendte, at der var et problem. Dermed var medarbejderne overladt til sig selv og deres egne frustrationer og havde ikke mulighed for at handle sig ud af det. Det skabte negativitet og modløshed, hvilket blev en ekstra stressfaktor for medarbejderne, siger Tanja Kirkegaard.

Hun understreger, at det ikke altid er muligt for en ledelse at skabe optimale rammer for arbejdet. Men det vigtigste er at lytte, vise forståelse for medarbejdernes situation og forsøge at være kreativ i løsningen af problemet inden for de rammer, der nu er.

- Lederen føler måske ikke, at han eller hun har økonomi til at løse problemet og f.eks. ansætte flere medarbejdere, men det afgørende er, at medarbejderne føler sig taget alvorligt og lyttet til, at der er gennemsigtighed omkring, hvad der skal lade sig gøre, og at medarbejderne bliver inddraget i mulige løsninger på problemet, siger Tanja Kirkegaard.

Hun fik ideen til sin ph.d., da hun arbejdede som psykolog på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og havde fire medarbejdere fra samme arbejdsteam i stressbehandling.

Tanja Kirkegaard følte ikke, at terapien hjalp, fordi medarbejderne holdt hinanden i fast i negative tanke- og tankemønstre. Den 40-årige forsker satte sig for at studere, hvordan disse gruppedynamikker virker.

Ledere presses oppefra

Problemet med stress på danske arbejdspladser bliver ikke mindre af, at mange mellemledere oplever stigende arbejdsbyrde. For at gøre en god figur ’pleaser de opad’ og bliver øverste leders mand frem for medarbejdernes mand.

- Som leder er man nødt til at kigge på, hvilke vilkår man byder medarbejderne og være en buffer mod krav oppefra. Det er vigtigt at kunne sige til sin chef: ’Nu kan mine medarbejdere ikke mere’, siger Tanja Kirkegaard.

Trivsel og stressforebyggelse er ikke kun ledelsens ansvar. Som medarbejder bør man gribe ind, hvis kontoret forpestes af brok og negative vibrationer.

- Man må aldrig opgive at finde en konstruktiv løsning. Hvis den nærmeste leder ikke lytter, må man overveje alternativer. Er der en HR-afdeling, man kan gå til? Eller kan man gå til den øverste ledelse? I den case, jeg undersøgte, gik tillidsrepræsentanten til HR og fik en konsulent ud. Det hjalp på stressniveauet, idet de fandt frem til en løsning, der afhjalp situationen.

Generelt mener Tanja Kirkegaard, at vi skal væk fra tankegangen om, at stress skyldes svage medarbejdere, der mangler psykisk robusthed.

- Det er for ensidigt at tilbyde mindfulness og andre individuelle teknikker og fokusere på omstillingsparathed og psykisk robusthed, hvis man samtidig forringer ansattes arbejdsforhold og mulighed for at agere i stress. Omvendt er det også for simpelt at sige, at det hele er ledelsens skyld, siger hun.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) anslår, at 35.000 danskere hver dag er sygemeldt med stress, og at godt 400.000 danskere dagligt har symptomer på alvorlig stress.