I det lange frikvarter er der for alvor aktivitet på gangene. Skolens omkring 600 elever går til og fra boder og klasseværelser, mobiltelefoner ringer og snakken går, mens drenge og piger bevæger sig tilsyneladende planløst rundt om hinanden.

På lærerværelset hersker der mere ro. Medarbejderrepræsentant Gertrud Tessing fortæller om Nordre Skole og det, lærerne har gjort for at forebygge stress, efter at stress-undersøgelsen blandt Viborgegnens lærere blev offentliggjort.

- Resultatet af undersøgelsen var nemlig en stor overraskelse, siger hun.

- Ingen havde troet, at det stod så slemt til, at nogle simpelthen var nødsaget til at søge professionel hjælp.

Ny mødekultur

Viceinspektør Ida Jensen er inde på det samme. Kortlægningen af problemet indebar med hendes ord et mindre chok.

- Den satte fingeren på et ømt punkt, og det var også årsagen til, at vi tog lidt hårdt fat på at finde en medicin, siger hun.

Undersøgelsen pegede i viceinspektørens vurdering på en række forskelle i lærerkollegiet, som tæller omkring 40 personer. Det viste sig nemlig, at det, der stresser nye lærere, er at have mange timer, mens det, der stresser rutinerede lærere, er at holde mange møder.

Derfor gik lærerne i gang med at effektivisere skolens mødekultur. Fremover skulle alle møder have en dagsorden og et sluttidspunkt, ligesom der skulle skrives referat. Gertrud Tessing bekræfter, at mødeformen blev reformeret og fordelt over skoleåret, og hun mener, at det har hjulpet meget på disciplinen og har været med til at forebygge stress.

Fra PC til sygdom

Samtidig har skolen indrettet et forberedelsesrum til lærerne i skolens kælder. Her står nu 10 skriveborde med pc-udstyr, og der er tre mindre rum til møder. Mange lærere vælger at arbejde her i forberedelsestiden, så de undgår at tage opgaver med hjem, oplyser Gertrud Tessing.

Før foregik forberedelsen typisk på lærerværelset, hvor der sagtens kunne være op til flere møder samtidig. Ida Jensen betragter kælderen som et kontorlandskab, hvor lærerne har fred og ro til at passe deres skrive- og læseopgaver, og det har de med hendes ord 'været rigtig glade for'.

Skolen har tillige afsat kræfter til at sørge for, at skolens AV- og pc-udstyr altid virker. Ida Jensen indskyder, at det kan lyde som en lille ting, men at det har vist sig at være en stressfaktor i hverdagen, hvis teknikken ikke fungerer.

Der er også lavet nye retningslinjer ved sygdom. Bliver man syg i en længere periode, træder et netværk i gang, som skal sikre, at man ikke mister kontakten til undervisningen og skolen.

- Det er så vigtigt, at man ikke ryger ud, men i stedet bliver inddraget i de arbejdsopgaver, man er i stand til at varetage, siger Gertrud Tessing og tilføjer:

- Sygdom er ikke en privatsag men alles ansvar.

Brug garderoben

På spørgsmålet om, hvorvidt stressundersøgelsen har ret i, at mandlige lærere er bedre end kvinder til at undgå stress, svarer både viceinspektør og medarbejder bekræftende.

- Mænd er bedre til at sige fra, det er helt klart min erfaring. Men derudover er det tit klassens piger, som har emotionelle problemer, og dem har kvindelige lærere en større tendens til at ville hjælpe. Det kan jo være svært at vende ryggen til, når vi taler om et menneske i nød, siger Gertrud Tessing.

Ida Jensen mener, at kvinder er dårligere til at gå hjem fra arbejde og holde psykisk fri.

- Kvinder er - med al respekt for mit eget køn - dårligere til at hænge lærergerningen i skolens garderobe, når de går hjem, og det skyldes, ja, det skyldes kort fortalt, at vi kvinder er udstyret med det dér morgen.