sprog

Nye forskningsbaserede værktøjer skal give fælles viden og nyt sprog for stress

Forsker Pernille Steen Pedersen tester i øjeblikket en begrebsramme og en række dialogværktøjer ude i to kommuner som led i et forskningsprojekt. Hun er blevet bekræftet i, at et nyt sprog og et nyt perspektiv på stress har et stort forebyggende potentiale.

Af Irene Aya Schou 19/02/2019
Fremfærd

Det er svært at finde vej uden et kort.

Det må Pernille Steen Pedersen sande, da hun lettere stakåndet ankommer til interviewet og beklager forsinkelsen. Bilens GPS er gået i stykker, og hun har valgt ikke at eje en smartphone med internetadgang og Google Map. 

- Så vil jeg føle, at jeg er på arbejde hele tiden, siger hun og trækker en gammeldags mobiltelefon op af tasken. Én af den slags, man kun kan tale fra og som til nød kan afsende en sms. 

Der er noget paradoksalt over situationen. For ligeså svært, det er at finde vej uden et kort, ligeså svært er det at tale om stress uden et sprog og et fælles udgangspunkt.

Moralske konflikter vækker genklang

Det ved Pernille Steen Pedersen, der har brugt de seneste mange år både som ph.d.-studerende og som forsker på CBS på at udvikle et sprog for de følelser og det menneske, der gennem sig bag stressreaktionen.  

Dette nye sprog har Pernille Steen Pedersen i efteråret præsenteret for medarbejdere og ledere på en række arbejdspladser i to kommuner som led i et forskningsprojekt i sammen med Fremfærd, der er et samarbejde mellem KL og de faglige organisationer på det kommunale arbejdsmarked. Og sproget og de nye begreber vækker genklang. 

- Jeg er blevet bekræftet i, at det med moralske konflikter og skam går meget rent ind. Nogle stejler lidt over ordet skam, men de fleste ledere og medarbejdere har oplevet indre konflikter, hvor de føler, at de må gå på kompromis med deres faglighed på grund af knappe ressourcer og udefrakommende krav. Og alle, der selv har prøvet at have stress, siger, at skam er det mest dækkende ord, siger Pernille Steen Pedersen.

Kendskab til reaktionsmønstre giver bedre dialog 

I forskningsprojektet, der løber frem til 2020, deltager tre kommuner, Rudersdal, Skanderborg og København. De stiller hver med ét område henholdsvis ældre-, børn og unge- og socialområdet.

I første omgang har fire børnehuse i Skanderborg Kommune samt et plejecenter og en række hjemmeplejedistrikter i Rudersdal Kommune testet et materiale, der er udviklet af Pernille Steen Pedersen på baggrund af hendes forskning og interviews i de tre kommuner. Materialet består af en grundbog, der gennem case-eksempler, opstillede dilemmaer og dialoger forklarer de centrale begreber i forskningen.

Der er også en manual om kommunikation og en manual med titlen "Pernille og Monopolet", hvor forskeren med afsæt i sine mange interviews har inviteret ledere og medarbejdere ind i hinandens verdener. Nogle medarbejdere og ledere har også ført logbøger og udfyldt refleksionsskemaer. 

LÆS OGSÅ: Daginstitution har afprøvet stressværktøjer: Vi er blevet bedre til at støtte hinanden

I materialet præsenteres ledere og medarbejdere for de to reaktionsmønstre på de moralske konflikter, som ofte optræder i forhold til stress, og som Pernille Steen Pedersen igennem sin forskning har identificeret nemlig den såkaldte problemløser-reaktion, hvor anerkendelse er knyttet til det at løse en opgave, og hvor frygt og skam knyttes til følelsen af ikke at præstere godt nok. Og relationsmester-reaktionen, hvor angsten og skammen er knyttet til ikke at være en vellidt del af arbejdsfællesskabet.

Der er ikke tale om personlighedstyper, men reaktionsmønstre, og man kan godt som menneske reagere ud fra begge mønstre. De to reaktionsmønstre har Pernille Steen Pedersen oplevet som særligt anvendelige ude i praksis, fordi de skaber et godt udgangspunkt for dialog og hjælper ledere og medarbejdere med at se, at vi reagerer forskelligt under pres. 

- Reaktionsmønstrene har virkelig været brugbare. Som en medarbejder sagde: 'Vi kunne alle forholde os til de konkrete reaktionsmønstre. Vi har fundet ud af, hvem der er hvad, og lige siden har vi haft fokus på, hvem man kan sige hvad til', siger Pernille Steen Pedersen. 

Citat fra en plejecenterleder i Rudersdal Kommune

Vi skal finde en vej, hvor vi kan gå fremad her og hjælpe hinanden. Det handler jo om at fokusere på, at vi har brug for forskellige typer af støtte, og vi har brug for mere støtte, jo mere stresset vi er. Ja, og det er uanset, om det er det ene eller andet, der er skyld i det. Her kan vi bruge denne her forskning.

Sagt til forsker Pernille Steen Pedersen

Teksttunge materialer dur ikke til alle faggrupper

På baggrund af erfaringerne med det nuværende materiale skal Pernille Steen Pedersen det næste halve års tid finjustere værktøjerne, så de bliver endnu mere konkrete og kan bruges på mange forskellige arbejdspladser i en travl hverdag. Det kan være dialogkort, hvor der er spørgsmål på den ene side og viden på den anden, spørgeguides til MUS- og GRUS (gruppeudviklings)-samtaler og oversigter over de to reaktionsmønstre. Også videoer og måske en TED Talk med forskeren kan blive en del af værktøjskassen.

Erfaringen er, at teksttunge manualer ikke er vejen frem i f.eks. hjemmeplejen, hvor mange har udfordringer med ordblindhed og læsevanskeligheder. Her er det bedre med videospots og dialogkort.

- For meget teksttungt materiale har skabt unødigt bekymring og frustration blandt nogle medarbejdere. Derfor skal værktøjskassen være tilpas bred, og manualer skal måske laves i flere versioner, så der er noget for alle. Her er jeg blevet meget klogere også i forhold til, at de i hjemmeplejen ikke har samme mulighed for daglig sparring som andre steder, siger Pernille Steen Pedersen, der skal afprøve dialogkort i Rudersdal Kommune i løbet af sommeren.

Hun oplever generelt, at arbejdspladserne gerne vil gøre en indsats og ved, at stress ikke fjernes med en Stressens ABC eller en manual på to sider. 

- De er glade for, at jeg ikke præsenterer dem for endnu en pyt-knap eller et quick-fix, for målet er ikke at få de moralske konflikter og mange dilemmaer i dagligdagen til at gå væk. Målet er at lære at håndtere dem, siger Pernille Steen Pedersen.

Citat fra en plejecenter-medarbejder i Rudersdal Kommune

Selv om jeg synes, at afsnittene bliver rigtig lange i dit materiale, så synes jeg alligevel, at det har været rart at læse om det andet reaktionsmønster. Jeg håber, at andre får nogle aha-oplevelser omkring, hvordan jeg oplever nogle ting. Jeg oplevede virkelig også at gå på arbejde og føle mig mere rummelig ift. nogle kollegaer, som reagerer lige præcis, som der bliver beskrevet.  

Sagt til forsker Pernille Steen Pedersen

Stort potentiale i godt kollegaskab

Hun håber med sin forskning at være med til at skabe et sprog for de mange skjulte og indre konflikter, der opstår i arbejdslivet, og samtidig flytte fokus fra det individuelle til det relationelle ved hjælp af dialogværktøjer.

Og noget tyder på, at hun er på rette vej. Blandt de ledere i Skanderborg og Rudersdal Kommune, der har haft materialet inde på livet, kan alle se et stort potentiale i, at materialet kan blive omsat til værktøjer, som de kan bruge i hverdagen. 

Også blandt de medarbejdere, der har deltaget i opfølgende samtaler, finder stort set alle materialet anvendeligt, og de fremhæver, at materialet har bidraget til, at de har fundet inspiration til at søge støtte hos deres kollegaer.

- Det er kommet bag på mig, hvor vigtigt kollegaskaber er. Jeg har fra starten tænkt mest i ledelsesværktøjer og leder-medarbejder relationer, og ledelsen er da også fuldstændig afgørende, men kollegaskabet kan også noget, siger hun.

Det handler ifølge Pernille Steen Pedersen om at opkvalificere vores blik for hinanden som kolleger, så vi kan blive bedre til at være sammen i en hverdag, hvor der er pres på fagligheden og se hinandens forskellige måder at reagere på.

Skam som begreb vækker modstand

Her er skammen et helt centralt begreb - et begreb, hun for alvor opdagede, da hun i forbindelse med sin ph.d. talte med stressramte og fandt ud af, at der bag de fleste sygemeldinger lå en skamfølelse og en angst for at blive afsløret i ikke at være god nok.

Hun har opfundet begrebet skam-toget, der kører fra frustration til sammenbrud - undervejs står flere blinde passager på toget i form af irrationelle følelser som frygt, angst, skyld og skam. At vi ikke opdager disse passagerer skyldes netop, at vi selv er blinde overfor de irrationelle følelser.

For Pernille Steen Pedersen giver skam en forståelse for, hvad det er for ofte skjulte kræfter, der aktiveres i os, når vi ikke føler, at vi kan honorere kravene. Det betyder ikke, at alle ledere og medarbejdere skal gå rundt og tale om skyld og skam, for skam kan også bringe modstand op i folk. 

- Det er ret interessant. Alle dem, der har prøvet at have stress siger, at skam er et perfekt ord, mens nogle af dem, der ikke har haft stress, slet ikke kan forstå, at jeg bruger ordet. Her er kunsten for mig at oversætte ordet og beskrive oplevelsen af stress og skam på en måde, så man kan genkende den hos en kollega. I virkeligheden vil jeg gerne derhen, hvor vi slet ikke bruger ordet skam, og jeg kan godt love, at der ikke kommer til at stå: 'Har du følt skam?' på et dialogkort.

Det skal være lavpraktisk og ikke akademisk. Det gælder det om at lære, hvordan vi som ledere og kolleger kan medvirke til, at kræfter som frygt og angsten for at fejle ikke får så stor styrke, forklarer hun.

- Det kan være, at man skal indføre månedens fejl eller huske at spørge hinanden: ’Hvad er svært for dig? Hvad har du måtte gå på kompromis med i dag?’

Citat fra en medarbejder i hjemmeplejen i Rudersdal Kommune

Jeg kan huske, da jeg var til din første undervisning, der var der én, der studsede over det der med skam. Altså jeg kan ikke forestille mig et andet ord, der er bedre dækkende end skam. For mig er skam det fineste ord, altså den rummer så meget flovhed og mindreværd over faktisk godt at kunne se det rationelle i mange ting, men ikke at kunne udleve det.

Sagt til forsker Pernille Steen Pedersen

Stor interesse for anvendt forskning

Hun understreger, at forskningsprojektet opererer inden for de givne økonomiske rammer, selvom netop rammer og skarpe normeringer ofte udpeges som hovedproblemet i forhold til stress.

- Der er skåret ind til benet både i hjemmeplejen og daginstitutionsområdet. Det er jeg bare nødt til at sige. Men i dette projekt er fokus på, hvordan vi kan støtte hinanden og skabe gode relationer inden for de givne rammer, siger Pernille Steen Pedersen, der har oplevet en overvældende interesse for anvendt forskning ude i kommunerne. 

For partssamarbejdet Fremfærd er det afgørende, at værktøjerne er baseret på forskning og giver et nyt perspektiv på stress. 

- Pernille har gennem sin forskning opfundet et sprog, vi har manglet til at tale om stress og nogle måder, man kan iagttage hinanden på uanset, om man er kollega eller leder. Det er et nyt perspektiv, hvor stress ikke handler om, at man er for pjevset eller mangler robusthed, men hvor kernen er en moralsk konflikt mellem, hvad der kan lade sig gøre og den måde, man gerne vil løse opgaven på. En konflikt, de fleste kender, siger Tom Bjerregaard fra FOA, der er sociolog og én af tre fra Fremfærd i en såkaldt koordineringsgruppe, der følger projektet.

Interesserer du dig for psykisk arbejdsmiljø og personalepolitiske emner?

Så tilmeld dig Viden På Tværs' personalepolitiske nyhedsbrev. Her får du viden om nye indsatser og værktøjer, og du kan se, hvordan andre arbejdspladser arbejder med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. 
Tilmeld dig det personalepolitiske nyhedsbrev

Kort om stressprojektet:

Målet er at udvikle og afprøve nye kommunikations- og læringsværktøjer, der kan forebygge stressrelateret sygefravær og skabe større handlekompetencer ift. stress med baggrund i forsker Pernille Steen Pedersens ph.d. om skam og moralske konflikter som én årsag til stressrelateret sygefravær.

Projektet kører frem til 2020 og foregår som et partnerskab mellem Fremfærd og CBS og tre kommuner, hhv. København, Skanderborg og Rudersdal.

Om Pernille Steen Pedersen

Pernille Steen Pedersen har arbejdet med sygefravær i Beskæftigelsesministeriet i 10 år og har skrevet ph.d. om stress og skam - primært med fokus på lederrollen. Hun har udgivet bogen "Slip stress ud af skammekrogen" og er pt. ansat som post.doc på CBS.

Ordbog for 'Den nye relationelle anerkendelsespraksis'

Moralske konflikter eller 80-100 procent konflikten: Kernen er, at vi oplever en konflikt og en uoverensstemmelse mellem det, vi gerne vil udføre og kan stå inde for, og så de faktiske muligheder. Det kan være, at vi oplever en forandring, som gør, at vi kun kan yde 80 procent, mens vores ideal stadig er 100 procent.

Skam fremprovokerer en optagethed af, hvordan vi tager os ud i andres øjne og en følelse af, at vi har gjort noget forkert eller ikke gør det godt nok. Der er fire kendetegn ved skam i arbejdslivet:

  1. Forsøg på at flygte eller skjule sig.
  2. Manglende evne til at tro på og tage imod anerkendelse
  3. Oplevelsen af at have gjort noget forkert
  4. Angst for at blive afsløret

To reaktionsmønstre på skam: Pernille Steen Pedersen opererer med to forskellige reaktionsmønstre på skam, som hun kalder henholdsvis ”problemløser-reaktionen” og ”relationsmester-reaktionen”. Der er ikke tale om personlighedstyper, og vi kan have begge reaktionsmønstre.

Ved problemløser-reaktioner er der fokus på opgaven og kvaliteten, og personen er bange for at svigte andre. Personen skammer sig over sin egen formået og manglende evne til at løse opgaven godt nok.

Ved relationsmester-reaktioner er man bange for at blive svigtet af andre og udelukket fra fællesskabet. Personen føler sig uværdig til arbejdsfællesskabet, og er meget opmærksom på, hvad andre, ikke mindst lederen tænker.

Stress relaterer sig i de fleste definitioner til følelsen af ikke at have ressourcer nok til at opfylde de krav, der bliver stillet. I Pernille Steen Pedersens forskning er der fokus på følelsen af skam og moralske konflikter som en stor stressfaktor.

Den ny anerkendelsespraksis er et refleksionsværktøj, der skal hjælpe ledere og medarbejdere med at se bag om det, der bliver sagt og få øje på den angst, skam og skyldfølelse, der påvirker det, vi siger og måden, hvorpå vi opfatter det, andre siger.

Vikarierende samvittighed: Som leder kan man hjælpe sine medarbejdere med at håndtere moralske konflikter, så en medarbejder f.eks. ikke ender med at give sig selv skyld for noget, der ikke er deres ansvar. Her kan man som leder tænke sig selv som en vikar for samvittigheden og hjælpe medarbejderen til at lette samvittigheden. I sin bog kommer hun med konkrete eksempler på, hvordan dette kan ske på forskellig vis afhængigt af reaktionsmønstret i situationen.

Anerkendelsesparadokset: Jo mere, vi har brug for anerkendelse og støtte, jo mindre er vi i stand til at tage imod den. Her er det vigtigt at rose intentionen frem for det færdige resultat og fokusere på, hvor vigtigt det er at turde fejle. I sin forskning har Pernille Steen Pedersen fokus på at finde ud af, hvordan vi kan håndtere dette anerkendelsesparadoks hos mennesker, der er stressede.

Kilde: Pernille Steen Pedersen