Samarbejde mellem tandplejere og omsorgspersonale øger ældres tandsundhed
Silkeborg Kommune er med i Fremfærd-projekt, der skal øge tandsundheden blandt ældre på kommunens plejecentre gennem kompetenceudvikling af medarbejderne.
Tværfagligt samarbejde mellem tandplejere og omsorgspersonale øger tandsundheden blandt ældre plejehjemsbeboere. Det viser erfaringer fra Silkeborg Kommune.
- Målrettet undervisning har gjort en forskel og medvirket til, at tandstatus for vores borgere, som er over 80 år og kognitivt og fysisk svækkede, er forbedret, siger Lisbeth Melander Heberg, der er lokalleder på Gødvad Plejecenter i Silkeborg.
Også på et andet af kommunens plejecentre, Toftevang Plejecenter, er de ældres tandsundhed forbedret, efter at sosu-medarbejderne har modtaget undervisning og sidemandoplæring af en tandplejer. De ældre har mindre plak på tænderne og færre blødninger fra tandkødet som tegn på tandkødsbetændelse.
- Der er sket store fremskridt. Nogle borgere har fået markant bedre tandsundhed og renere tænder og udbryder: ”Nej, hvor er det dejligt”, siger tandplejer Ulla Nilson, der har stået for undervisningen af personalet på Toftevang Plejecenter.
Indblik i ny verden
Begge plejecentre deltager i et projekt under Fremfærd Ældre, hvor Silkeborg er med sammen med to andre kommuner. Projektet har til formål at sikre god mundhygiejne hos de ældre ved, at tandplejere underviser personalet på plejecentrene i, hvad de skal kigge efter, når de børster tænder på de ældre.
Opkvalificeringen har dels bestået af undervisningslektioner i plenum og af ”praksisnære lektioner”, en slags mesterlæremetoden, hvor en tandplejer har fulgt den plejehjemsansatte rundt til de ældre borgere.
Denne mesterlære har været meget værdifuld, fortæller social- og sundhedsassistent Kathrine Urup fra Toftevang Plejecenter.
- Det gik f.eks. op for mig, at det er nemmere at børste tænder, når borgeren ligger ned, fremfor når de sidder foran håndvasken. Man kan bedre se, hvad man laver. Det har gjort en stor forskel for mig, siger hun.
Dårlig mundhygiejne giver følgesygdomme
Sunde tænder og en ren mund giver ikke bare færre huller, men også færre smerter, sygdomme og infektioner i kroppen og mere appetit på livet.
Desværre oplever mange ældre et markant fald i tandsundheden, når de ikke længere selv kan børste tænder.
- Det har store helbredsmæssige konsekvenser, hvis mundhygiejnen ikke er god. En række følgesygdomme er knyttet til det at have dårlige tænder, som giver både tidlige indlæggelser og brug af antibiotika. Derfor er det en god samfundsmæssig investering at sikre, at borgernes tænder er i god stand, siger Anne Høirup, der er tandlæge i Silkeborg Kommune.
Bl.a. viser undersøgelser, at ca. 10 procent af alle indlæggelser for lungebetændelser blandt ældre, der bor på plejehjem, skyldes dårlig mundhygiejne.
Aftenvagter skal med
Ældres tandsundhed er et følsomt og til tider tabubelagt område, der ofte nedprioriteres i forhold til den generelle pleje. Det skyldes bl.a., at man som medarbejder bryder intimsfæren ved at hjælpe med tandbørstning, og at de ældre sjældent selv beder om hjælp. En anden udfordring kan være om aftenen, når beboerne skal i seng.
- Der er beboere, der siger: ”Vi har fået børstet tænder i dag, så vi vil ikke mere”. Det kan være svært for aftenvagten. Derfor valgte vi også at inddrage aftenvagterne i undervisningen. For det er enormt vigtigt, at de også kan børste tænder på de ældre, siger lokalleder Anette Ølgaard Muf fra Toftevang Plejecenter.
Hun glæder sig over at se, hvordan personalet gennem samarbejdet med tandplejeren bliver mere fortrolig med at børste de ældres tænder. Undervejs har plejepersonalet to gange dagligt registreret den ældres mundhygiejne på et skema.
- Medarbejderne lærer af at se, hvordan tandplejeren gør det og føler sig trygge i hendes selskab. Det betyder meget i en læringssituation, at medarbejderne har tillid, siger hun.
Tandbørstning som hyggestund
Erfaringen fra de to plejecentre er, at man som personale skal forsøge at gøre det til en god oplevelse for borgeren at få børstet tænder. Det kan være, at borgeren skal ligge ned i stedet for at sidde op, og at man kan holde beboerens hovedet eller ae deres kind, så de føler sig trygge.
En anden erkendelse er, at tandsundhed og tæt kontakt til tandplejer skal tænkes ind, allerede når den ældre flytter på plejecenter.
- Der skal laves en plan ved indflytning, og vi skal undersøge: Hvordan foregår tandbørstningen? Og så skal vi have en livline til en tandplejer, så vi hurtigt kan få dem på banen, siger lokalleder Lisbeth Melander Heberg.
Personalet har fået foden indenfor
For tandplejer Pia Bolander Johansen har det været en stor oplevelse at få indblik i dagligdagen på et plejecenter.
- Det er jo ikke sådan, at borgeren bare siger: Jeg vil gerne have børstet tænder. Assistenter og hjælpere har mange opgaver i løbet af en dag. Tandbørstning er blot én af dem. Det er et vilkår, jeg har fået øjnene op for, siger hun.
For social- og sundhedsassistent Kathrine Urup ved personalet godt, at tandsundhed er vigtigt, og at de ældre skal have børstet tænder. Udfordringen er, at de ikke altid ved, hvad de skal kigge efter.
- Vi har fået noget rigtig godt billedmateriale og en tandstatus på hver enkelt beboer. Nu ved vi, hvordan det plejer at se ud og kan tydeligere se forandringer, f.eks. hvis farven på slimhinder ændrer sig, eller der er plak på en protese, siger Kathrine Urup og understreger, at projektet har givet omsorgspersonalet en god undskyldning til at presse på med tandbørstningen i forhold til beboerne.
- Nu har vi fået lov til at hjælpe dem én gang, og der er intet, der tyder på, at det stopper, når projektet er slut. Desuden giver de gode resultater os lyst til at fortsætte, siger hun.
Børster tænder i saftevand
Et pejlemærke for, hvornår en beboer selv kan børste tænder er at se på finmotorikken. Hvis en beboer ikke længere kan skrive sit eget navn eller rede håret, kan beboeren formentlig heller ikke selv børste tænder.
Det kan til tider være nødvendigt med nudging, hvis en borger ikke ønsker at få børstet tænder, men har brug for det, siger tandplejer Pia Bolander Johansen og fortæller om en dame med fremskreden demens.
- Kvinden kunne godt lide saftevand men ikke smagen af tandpasta. Så aftalte vi, at jeg børstede hendes tænder i saftevand. Senere fik plejecentret overtalt hende til, at de kunne bruge tandpasta, men det er vigtigt at tage et skridt ad gangen, siger hun.
For Mette Hansen, overtandlæge i Silkeborg Kommune, er tænder og tandsundhed et overset felt, der skal opprioriteres.
- Munden er indgangen til hele vores system. Derfor skal vi have mere fokus på, hvad god mundhygiejne betyder. Det bedste argument er at lade resultaterne tale, og resultaterne fra dette projekt kan medvirke til, at man får lyst til at fortsætte indsatsen, fordi man ser, at det gør en forskel for borgeren, siger hun.
Erfaringer udbredes
I første omgang kører projektet på to plejecentre i Silkeborg Kommune men ønsket er at brede projektets erfaringer ud til øvrige plejecentre i Silkeborg Kommune samt på tværs af kommunegrænserne.
Projektet under Fremfærd Ældre gennemføres i samarbejde mellem KL, Sundhedskartellet og Dansk Tandplejerforening. Foruden Silkeborg Kommune deltager Horsens og Assens Kommune.
Projektet ventes afsluttet i foråret 2018.
Stående fra venstre, overtandlæge Mette Hansen, tandplejer Pia Bolander Johansen, tandlæge Anne Høirup og lokalleder Lisbeth Melander Heberg.
Siddende fra ventre, tandplejer Ulla Nilson, Rikke Karlsen, faglig leder i plejecentersektionen og lokalleder Anette Ølgaard Muf.
Tandplejer Ulla Nilson, social- og sundhedshjælper Jannie Pedersen og beboer Inger Christensen, Toftevang Plejecenter i Silkeborg.
Er du blevet klogere på ældres tandsundhed?
Ja, der er kommet en masse gode ting frem i forbindelse med undervisningen, bl.a. at man kan undgå at bruge medicin i forhold til mundsvamp og i stedet bruge kamillete og få vasket godt inden i munden. Det var en virkelig god undervisning, vi fik i forhold til, hvilke observationer, vi skal gøre os. Det kan være farven på slimhinderne, om der er belægninger, og om der sidder plak på proteserne. Her havde vores tandplejer Ulla noget rigtig godt billedmateriale med i det oplæg, hun holdt for os.
Er I begyndt at gøre noget anderledes?
Vi bruger andre hjælpemidler f.eks. mellemrumsbørster. Dem bruger vi næsten på alle borgere nu. Det var et behov, vi ikke var opmærksomme på. Og så er vi begyndt at børste tænder på borgeren, mens de ligger i sengen eller sidder i en god lænestol. Det gør, at vi bedre kan se, hvad vi laver. Vi havde en forestilling om, at tandbørstning altid skal foregå foran håndvasken i badeværelset.
Hvad siger beboerne?
Nogle har taget imod det med kyshånd. Andre er mere skeptiske og siger: ”Det kan jeg jo sagtens selv.” Her er det fint at have dette projekt. Det giver nogle åbninger i forhold til at få lov at hjælpe dem. Nu har vi fået lov at hjælpe dem én gang, og intet tyder på, at det stopper, når projektet er slut.
Hvad har været ’det værste’ ved projektet?
Det er alt det papirarbejde, der har været, hvor vi skal udfylde skemaer for hver borger, men det er nok nødvendigt, for at vi får rutinerne helt ind under huden. Det gode ved skemaerne er, at der ud for hver beboer er en beskrivelse af, hvad hver enkelt får hjælp til i forbindelse med tandbørstningen. Selvom det er en beboer, man ikke kender så godt, så kan man alligevel yde en optimal pleje.
Føler I jer klædt på til at stå på egne ben?
Ja det synes jeg. Det har været rigtig godt, at tandplejeren har været så meget her på plejecentret, både så vi kunne få lavet en tandstatus på hver enkelt borger, og fordi det nu er nemt at gribe fat i hende, hvis der er et tvivlsspørgsmål. Tandstatussen gør, at vi nu ved, hvordan det plejer at se ud inden i munden på den enkelte borger. Det gør, at vi tydeligere ser, hvis der er en forandring.
Besvaret af social- og sundhedsassistent Kathrine Urup fra Toftevang Plejecenter i Silkeborg
Projektet har til formål at uddanne og opkvalificere personalet på landets plejecentre, så det er tilstrækkeligt rustet til at varetage opgaven med at assistere, bistå eller foretage den daglige tandbørstning, som den ældre på lige fod med alle andre borgere har behov for.
Opkvalificeringen består dels af undervisningslektioner i plenum og dels sidemandsoplæring, hvor en tandplejer følges med den plejehjemsansatte rundt til de ældre borgere og ser, hvordan de gør det og om der er noget, der skal ændres.
Projektet er et samarbejde under Fremfærd Ældre og gennemføres i samarbejde mellem KL, Sundhedskartellet og Danske Tandplejere.
