En fremtid med fuldtid

Sygeplejerske og sosu-assistent har prøvet fuldtid i et halvt år: Vi fortsætter på 37 timer

På Plejecenter Kastanjehaven på Frederiksberg har tre medarbejdere testet, hvordan det er at arbejde fuldtid i et halvt år. Før var de på 32 timer, men nu er de så glade for fuldtid, at de ikke vil tilbage på deltid.

Af Bettine Romme Andersen 01/04/2022
Forhandlingsfællesskabet,
KL

- Jeg er overrasket over, hvor godt det er gået. Jeg havde nok troet, at jeg ville være mere træt og udmattet, end jeg er, siger sygeplejerske Helene Maria Hansen om sin halve års prøveperiode med fuldtid på Plejecenter Kastanjehaven på Frederiksberg.

Fra september sidste år og til marts i år har tre medarbejdere, blandt andre Helene Maria Hansen og sosu-assistent og tillidsrepræsentant Fjóla Ágústa Ásgeirsdóttir, skiftet deres 32 timer og ugentlige fridag ud med fuldtidsarbejde.

- Jeg gik ind i det med den indstilling, at det var en prøvetid på et halvt år, og at jeg altid kunne vende tilbage til deltid, hvis det ikke gik, siger Helene Maria Hansen.

Men det gik.

God balance mellem arbejds- og privatliv

- Jeg var lidt spændt på, hvordan det skulle gå, fordi jeg har været på 32 timer i mange år. Men nu er min datter blevet så stor, at jeg ikke har personlige eller private behov for at være hjemme en dag og lave nogle ting eller kunne hente og følge til sport, siger sygeplejerske Helene Maria Hansen.

Tidspunktet for at prøve fuldtid af var det rette. Og at sige farvel til den ugentlige fridag har ikke givet det store afsavn.

- Den fridag, jeg havde, der tænkte jeg alligevel lidt på arbejde. Den dag er jeg nu på arbejde i stedet og bruger tiden mere fornuftigt. Så det giver god mening, siger hun.

Nemmere at tage ansvar og være tovholder

Med fuldtid har det også vist sig at være lettere at tage mere ansvar og påtage sig en rolle som koordinator på opgaver og projekter, som kræver en del mere tilstedeværelse, end når man er på deltid.

- Når man har fuldtid, så er der et andet flow i arbejdet. Det er nemmere at følge op og være tovholder, for førhen vidste jeg ikke, hvad der skete på min fridag, så der kunne jeg bekymre mig om, om jeg fik forklaret en opgave tydeligt nok, eller om jeg fik dokumenteret, så det var forståeligt, siger Helene Maria Hansen.

Flow i arbejdet og opgaverne bliver løst

Sosu-assistent Fjóla Ágústa Ásgeirsdóttir oplever også mere flow i arbejdet.

- Når jeg går hjem, så synes jeg, at jeg har lavet mit arbejde godt. Jeg er færdig med mine opgaver, og jeg kan altid følge op på det dagen efter. Det var sværere med en fridag midt i ugen, siger hun.

Hun føler, at fuldtid har givet mere kontinuitet i arbejdet, så opgaverne bliver fulgt til dørs.

- Før kunne jeg have de der bekymringer om, ”bliver arbejdet gjort, når jeg har fri?” Så kunne jeg godt finde på at ringe hertil for at følge op på, om tingene var i orden. Men det behøver jeg ikke, og det giver mig ro.

Skub mod fuldtid var nødvendigt

Plejecenter Kastanjehaven er en af de arbejdspladser i 26 kommuner, som er med i en indsats for at få flere medarbejdere på forskellige områder i kommunerne op i tid eller på fuldtid. Det er KL og Forhandlingsfællesskabet, der står sammen om indsatsen.

Havde det ikke været for fuldtidsindsatsen, så havde sygeplejerske Helene Maria Hansen nok ikke taget skridtet til fuldtid.

- Jeg synes, det har været meget spændende at blive inspireret til at gå op i tid, fordi jeg er ikke sikker på, at jeg havde tænkt det af mig selv.

Tid til pauser og restitution

Som en del af fuldtidsindsatsen på Kastanjehaven har plejecenteret arbejdet med en ny pausekultur, hvor de prøver forskellige modeller af. De har prøvet at holde to kortere pauser formiddag/eftermiddag eller en lang pauser hver formiddag på 29 minutter, mens det andet team dækker ind.

- Vi startede på det i efteråret, og alle var rigtig glade for at komme lidt væk fra afdelingen og få slappet af, for så havde vi mere energi, da vi kom tilbage på afdelingen, siger Fjóla Ágústa Ásgeirsdóttir.

Men på grund af travlhed med blandt andet corona, har pausekulturen ikke rodfæstet sig endnu.

- Det er gået lidt i stå, men vi vil gerne i gang igen. Det er en kultur, vi skal have indarbejdet som en vane, for det er vigtigt at huske de små afbræk, hvor man kan samle energi og overskud til den næste borger, siger sygeplejerske Helene Maria Hansen.

Høj faglighed med mange på fuldtid

På Kastanjehaven var de tre medarbejdere i et team på 12, som samtidig valgte at prøve fuldtid af som en del af indsatsen, så afdelingen nu stort set kun består af fuldtidsansatte.

- Når vi er mange på fuldtid, så har jeg flere at spejle mig i, og jeg har mere ro på i arbejdet. Mine kolleger har fagligheden i orden, så jeg er ikke den eneste assistent eller alene med en afløser, så det føles ikke hårdt at være på arbejde, siger Fjóla Ágústa Ásgeirsdóttir.

Det billede kan sygeplejerske Helene Maria Hansen også genkende.

- Vi har en stor kompleksitet i opgaverne, og der kan jeg godt mærke, at det giver noget, at man har faste folk, som kan løfte og kender rutinerne og ved, hvad de skal observere. Så kvaliteten af vores arbejde bliver også bedre. På den bane er der mange gode ting at hente - også for vores beboere, som kender os og ved, vi er der, siger Helene Maria Hansen.

Mærkbart mere i løn og pension

Med fuldtid følger også mere i løn og pension. Og det kan mærkes og ses på lønsedlen.

- Der er mange fordele ved fuldtid, og den højere løn kan mærkes. Og det med pensionen, er måske noget, man ikke tænker så meget over, men på sigt batter det, siger Helene Maria Hansen.

For Fjóla Ágústa Ásgeirsdóttir har det med pension ikke fyldt særlig meget i hendes bevidsthed før, men nu er hun blevet opmærksom på, at det betyder noget, hvor meget hun betaler ind på pension.

- Nu hvor jeg får mere i løn, har jeg også overvejet, om jeg skal betale mere ind på min pension, så jeg har lidt mere at gøre med, når jeg når dertil, siger hun.

Nyder weekenderne, fordi arbejdet er gjort færdigt

Både Helene og Fjóla havde forventet, at det ville blive hårdt at gå på fuldtid, men det har alligevel overrasket dem, at det "ikke var hårdere". Derudover har fuldtidsarbejdet givet dem en bonus, de ikke kunne forudse.

- Jeg ville da lyve, hvis jeg ikke sagde, at der er uger, hvor jeg når til fredag og tænker, "godt det var den uge". For det er et arbejde, som kræver en hel del. Men jeg synes til gengæld, at jeg nyder mine weekender mere, siger Helene Maria Hansen og fortsætter:

- Når jeg arbejder hele ugen, så får jeg gjort tingene færdige. Og jeg ved, jeg har hele ugen til det. Og når jeg kører hjem fredag, så har jeg fri helt til mandag morgen.

Den følelse kender Fjóla Ágústa Ásgeirsdóttir også fra de weekender, hvor hun ikke arbejder:

- Sådan har jeg det også. Sådan havde jeg det slet ikke, da jeg var på deltid. Jeg nød ikke mine weekender lige så meget. Så det sætter jeg pris på nu.

Billedtekst

Sygeplejerske Helene Maria Hansen (tv) og sosu-assistent Fjóla Ágústa Ásgeirsdóttir (th).

Fuldtid på Kastanjehaven

Helene Maria Hansen og Fjóla Ágústa Ásgeirsdóttir er ansat på 37 timer om ugen med betalt pause i en normperiode på 12 uger.

De arbejder 8 timer om dagen og har hver tredje uge en fridag, som de kalder en stregdag. Nogle uger har de også kortere dage for at få timetallet til at gå op i normperioden.

Fjóla Ágústa Ásgeirsdóttir arbejder hver tredje weekend, og Helene Maria Hansen arbejder helligdage og weekender i forbindelse med ferier.

Om fuldtidsindsatsen

KL og Forhandlingsfællesskabet arbejder sammen om en ”En fremtid med fuldtid” - en indsats der skal få flere kommunale medarbejdere op i tid eller på fuldtid.

Parterne udvikler og afprøver i samarbejde med arbejdspladser i mere end 40 nøglekommuner løsninger, der gør det attraktivt og muligt at gå op i tid eller blive ansat på fuldtid.

De løsninger og metoder, som parterne og de kommunale arbejdspladser finder i fællesskab, bliver løbende delt med resten af landets kommuner, bl.a. her på fuldtid.dk.

En fremtid med fuldtid