"Spring ud i det," siger Christoffer, som gik fra ufaglært til faglært
Christoffer tager en faglært uddannelse og får papir på det, han kan, med 'Ufaglært til faglært'-puljen. Se hvordan her.
- Min motivation for at uddanne mig var at få nogle papirer på det, jeg kunne, fortæller Christoffer Poulsen. Siden 2015 har han været ansat i Københavns Kommune og er nu ved at tage en faglært uddannelse som anlægsgartner gennem puljen 'Ufaglært til faglært'.
- Uddannelsesforløbet, fra jeg startede til nu, har været kanon. God klasse, gode klassekammerater, godt sammenhold. Gode undervisere, de er rigtig dygtige, siger Christoffer Poulsen.
Som ansøger bliver man vurderet individuelt, fortæller uddannelsesleder Claus Egede Cornelius. Man kan også blive bedt om at løse en opgave, som viser, hvor man står fagligt, og hvor der kan sættes ind uddannelsesmæssigt.
- Til dem, der sidder derude og har en usikkerhed omkring: Kan jeg gennemføre det? Der vil jeg sige, "gør det, spring ud i det". Skole, kolleger, klassekammerater. Alting tager jer i hånden og støtter, fortæller Christoffer Poulsen i videoen.