For snart et år siden bød SOSU Nord som den første skole i Danmark velkommen til elever på den spritnye Fleksibel social- og sundhedshjælperuddannelse.

Uddannelsen er en ny vej til at blive social- og sundhedshjælper, som kan gøre det lettere for ufaglærte medarbejdere at tage skridtet til uddannelse, samtidig med at de er i job.

Samtidig er uddannelsen et godt tilbud til dem, som ikke har lyst til at være på skolebænken syv uger i streg.

Uddannelsen tager 15 uger og består af 5 AMU-moduler. Mellem modulerne er man i job og opnår den nødvendige erhvervserfaring. 

Forløbet afsluttes med en 2 ugers periode, hvor medarbejderen skal realkompetencevurderes og lave en afsluttende opgave til eksamen.

Se billede i større format, og læs mere om  Fleksibel social- og sundhedshjælperuddannelse på sevu.dk

Brug for fleksibiliteten

- Dét med at komme tilbage på skolebænken kan være noget af en mundfuld, men så hjælper det, at man stadig har et ben i arbejdet og kan tage uddannelsen i bidder, fortæller uddannelsesleder på SOSU Nord Sanne Froberg i podcasten Lyden af SOSU Nord.

Hun peger samtidig på, at det ikke kun er medarbejderne, der har brug for fleksibiliteten. Det er i høj grad også noget, som har været en mangelvare ude på de kommunale arbejdspladser.

- Der går mange ufaglærte rundt, der gerne vil i uddannelse, men det er svært at få til at passe ind i driften og arbejdstidsplanlægningen i praksis, så både arbejdspladser og medarbejderne havde brug for fleksibiliteten, siger hun.

Fokus på tosprogede

Den fleksible social- og sundhedshjælperuddannelse kan tilpasses både målgruppe og arbejdsplads.

Og på SOSU Nord har man valgt som en start at have fokus på tosprogede ufaglærte medarbejdere, som får ekstra undervisning i fagligt dansk for tosprogede.

Det er sket i et tæt samarbejde med Hjørring Kommune.

Her har man de senere år modtaget mange flygtninge fra Ukraine. Samtidig står kommunen med den samme rekrutteringsudfordring som så mange andre kommuner i landet: Manglen på medarbejdere og især faglærte medarbejdere i ældreplejen.

- Derfor har vi kommunen arbejdet målrettet på at få flere medarbejdere med flygtningebaggrund i beskæftigelse på bl.a. kommunens plejecentre, fortæller områdeleder for ældrecentre i Hjørring Kommune Jette Pedersen.

En del medarbejdere med udenlandsk baggrund har selv fundet vej til kommunens plejecentre. Kommunen har også selv været meget opsøgende og rakt ud - og så har der været et tæt samarbejde med jobcentret. 

- I starten var vi meget fokuseret på at få et kursus op at stå, som kunne kvalificere tosprogede medarbejdere til at arbejde på vores plejecentre, men så fik vi øje på den fleksible social- og sundhedshjælperuddannelse og koblede os på den, fortæller Jette Pedersen.

Tilskud fra Ufaglært til faglært puljen

For Hjørring Kommune har det været et stykke pionerarbejde at få sendt det første hold tosprogede medarbejdere fra start på den fleksible social- og sundhedshjælperuddannelse.

- Vi har samarbejdet med SOSU Nord om at planlægge forløbet, og vi har faktisk trampet stien, mens vi gik den, fortæller Irene Mikkelsen, som er afdelingsleder på ældrecenter Lynggården.

Hun har haft travlt med at søge VEU-godtgørelse og tilskud fra Ufaglært til Faglært puljen i Den Kommunale Kompetencefond for de fastansatte medarbejdere, der er afsted på uddannelse

Og tilskuddet fra Ufaglært til Faglært-puljen til et På vej-til-faglært forløb for de medarbejdere, der tager uddannelsen, betyder, at kommunen kan køre 25 elever igennem.

- Vi kunne ikke gøre alt det her, hvis ikke vi fik hjælp fra Den Kommunale Kompetencefond, siger Irene Mikkelsen. 

Fulgt og støttet af kolleger

Haben Kiflay Guangul er ufaglært medarbejder på Ældrecenter Lynggården og i fuld gang med uddannelsen til social- og sundhedshjælper. Hun har netop afsluttet modul 4 om helhedsorienteret pleje og omsorg og vender retur til skolen igen i januar til uddannelsens 5. modul.

Hun er flygtning fra Eritrea og har ikke tidligere erfaringer med sig fra plejefaget. Samtidig er der meget at lære, når man som hun skal sætte sig ind i en helt ny kultur, og hvordan en hverdag på et dansk plejecenter fungerer. Hvordan smører man fx en rugbrødsmad med rullepølse, og hvordan er det lige en kaffemaskine fungerer?

- I starten på Lynggården var jeg nervøs, og jeg havde brug for at få vist tingene. Og så er det også lidt svært med sproget, siger Haben Kilflay, som fra start blev fulgt og støttet af kollegerne på Lynggården. 

Haben Kiflay i fuld gang i køkkenet på Lynggården sammen med afdelingsleder Irene Mikkelsen.

Dejligt - men hårdt

Én af dem er social- og sundhedsassistent Nadja Lou Hansen.

- Da Haben startede på Lynggården var der nogle sprogvanskeligheder, men hun har masser af gå-på-mod. Det er ikke alle, der kan være i det her fag. Man skal ville det. Og Haben vil det. Så det er dejligt, at hun har fået det her tilbud om at komme på skolebænken, siger hun.

For Haben Kilkay var det en stor mundfuld at starte på Lynggården og en endnu større af slagsen at springe på uddannelsen.

- Det er dejligt, men også meget hårdt for mig at tage uddannelsen. Det kræver, at jeg øver mig meget på dansk. På holdet er der flere fra Eritrea, og vi hjælper hinanden med at forstå og oversætte, fortæller hun.

Reflekterer mere og stiller spørgsmål

På hvert plejecenter står en oplæringsvejleder og kolleger klar til at gribe eleverne, når de er tilbage på arbejdspladsen mellem de forskellige moduler, fortæller Irene Mikkelsen.

- I det daglige arbejder vi ude i driften med dét, eleverne er i gang med på de enkelte moduler. På Lynggården har vi en uddannet oplæringsvejleder, som har det overordnede ansvar sammen med alle kollegerne for at støtte Haben.

Og både hun og Haben Kiklays kolleger oplever, at uddannelsen gør en stor forskel.

- Allerede da hun kom tilbage fra det første modul, kunne vi mærke, at hun havde været på skolebænken. Hun reflekterer over det teoretiske, hun har lært på modulet og kommer tit og spørger: Er det rigtigt, det jeg gør? siger Nadja Lou Hansen.

Mere overskud i hverdagen

Imellem uddannelsens moduler indgår eleverne på den fleksible social- og sundhedsuddannelse som ekstra arbejdskraft på plejecentrene i Hjørring Kommune.

- De får lov at arbejde selvstændigt, når de kan, og det er fint at opleve, at de udvikler sig. Det giver overskud til, at vi kan tage en tur ud af huset med beboerne, og eleverne får jo også noget ny kulturel viden, når de kommer med ud på bustur eller til fx et spil banko eller noget andet, siger Irene Mikkelsen.

Nadja Lou Hansen tilføjer:

- Det giver ekstra glæde i hverdagen til beboerne og kollegaerne, og det kan lade sig gøre med de her ekstra hænder.