Mange kommuner, der arbejder med cirkulation af inventar, har en klar fornemmelse af, at det giver mening. Men når der skal vises resultater, er det svært at pege på konkrete tal. Det skyldes, at de ikke har systematiske målinger. Og uden data bliver det svært at dokumentere effekten – både internt og politisk.

Flere kommuner oplever, at efterspørgslen på data kommer, når der skal skaffes opbakning, finansiering eller videreførelse af initiativet. Men uden registreringer er det svært at svare på, hvor meget møbelcirkulationen reelt sparer – økonomisk og miljømæssigt, social værdi og kultur.

 I Kolding Kommune registreres alle brugte møbler og inventar som afsættes. På den måde får de data til at måle både CO₂- og økonomiske besparelser.

Hvad kan I måle på?

At måle effekten af cirkulation af inventar kan virke som en stor opgave, men behøver hverken være tungt eller kompliceret. Det vigtigste er at starte et sted – og bygge videre derfra. Kommunerne, vi har talt med, arbejder typisk med fire typer af effekt, som I kan lade jer inspirere af, nemlig økonomi, miljø

1. Økonomi – hvor mange penge sparer I?

Den økonomiske gevinst er ofte det første, der politisk sættes spørgsmålstegn ved, og økonomiske tal er stærke argumenter, når I skal sikre finansiering og politisk opbakning. Når I genbruger inventar i stedet for at købe nyt, sparer I penge – både direkte på indkøb og indirekte ved at reducere affaldshåndtering.

Sådan kan I måle det:

• Registrer, hvilket inventar I har sat i omløb, og sammenlign med prisen på, hvad nyt inventar ville have kostet.
• Lav en årlig opgørelse over besparelserne.
   

I Randers Kommune måles økonomiske besparelser også. Her vises de på Møbelcirklens hjemmeside. Det sker både i form af årets besparelser, men også hvor meget cirkulering af kommunalt inventar har sparet kommunen i alt.

2. Miljø – hvor meget CO₂ sparer I?

Miljøeffekten er en af de største gevinster ved cirkulering af inventar, men den er også svær at måle præcist. CO₂-tallene gør jeres indsats synlig i et klimaperspektiv og kan bruges i både grønne regnskaber og bæredygtighedsstrategier.

Alligevel er det kun få kommuner, der på nuværende tidspunkt arbejder systematisk med CO₂-beregning. Men der er måder, I kan komme i gang på.

Sådan kan I måle det:

• Start med at finde gennemsnitlige CO₂-tal for de møbel-/inventartyper, I oftest håndterer (fx kontorstole, skabe, skriveborde). Fx via EDP Norge eller via jeres indkøbsaftaler
• Brug et regneark (fx Excel) til at gange antallet af genbrugt inventar med disse værdier.
• Del gerne metoder og tal med andre kommuner for at gøre beregningerne mere præcise.

3. Social værdi – hvem får glæde af indsatsen?

Cirkulation af inventar kan også skabe social værdi. Social effekt kan være svær at sætte tal på, men fortællinger og eksempler skaber stor værdi og kan være lige så overbevisende som hårde data. Flere kommuner bruger ordningen til at skabe meningsfulde opgaver for fleksjobbere, praktikanter eller borgere, der har brug for at være en del af et arbejdsfællesskab.

Sådan kan I måle det:

• Registrer, hvor mange personer der er involveret i ordningen, og hvilken rolle de har.
• Indsaml korte historier eller udtalelser om, hvad opgaven har betydet for dem og del dem.

4. Kultur og mindset – mærkbar, men svær at måle

Kulturforandringer er den mest usynlige, men måske mest langtidsholdbare effekt.

Når kulturen ændrer sig, understøtter det alle de andre effekter – økonomi, miljø og social værdi – fordi cirkulation bliver en naturlig del af måden, I arbejder på.

Flere kommuner fortæller, at når cirkulation bliver en del af hverdagen, ændrer holdningerne sig gradvist. Institutioner begynder at se inventar som en fælles ressource, og medarbejderne vælger genbrug uden at tænke over det.

Sådan kan I (forsøge) at måle det:

• Lav korte spørgeskemaer til medarbejdere om deres oplevelse af ordningen.
• Følg med i, om antallet af afleverede og modtagne inventar stiger over tid.
• Brug observationer og erfaringer fra driftspersonale som indikatorer for ændrede vaner.