I Kolding startede møbelcirkulation som en idé om at ”synliggøre alle de møbler, der stod i kældrene” forklarer Ina Hviid, der er afdelingsleder for bl.a. indkøb i Kolding Kommune.

I dag står de kommunale møbler og andet inventar på et stort, fælles lager, og det er en fast del af hverdagen, fordi kommunen har kombineret klare rammer med socialt engagement.

Socialøkonomisk drift med menneskelig værdi

Lageret drives af den socialøkonomiske virksomhed Huset Venture, hvor Ditte Rødvig og Simon Niemann, der begge er i fleksjob, står for den daglige drift.

- Det her er jobtræning for folk, der har været i systemet i seks år eller mere, fortæller Ditte Rødvig, der er daglig leder i Møbellageret, og fortsætter:

- Der er allerede tre, der er kommet videre i arbejde – det er megaspændende.

Og netop det, at driften ikke hviler på én person, men på et stærkt team, er en af årsagerne til deres succes.

- Vi komplementerer hinanden rigtig godt. Det er bedst, når vi er to, siger Ditte Rødvig, mens hun viser rundt i det organiserede lager, hvor inventar fotograferes, får varenummer og lægges online. Når noget kræver en kærlig hånd, tager teamet sig også af det.

- Der skal ikke meget maling til i en eller anden farve, før folk bare tænker, det her det er fedt, fortæller hun.

Ditte Rødvig fra Huset Venture, der driver Kolding Kommunes Møbellager, viser et eksempel på et mere atypisk inventar, som lageret har fået ind. De har dog været meget populære, så man kan ikke altid vide, hvad der kommer i omløb.

Et stærkt team og et organiseret lager 

Det er primært fleksjobbere og praktikanter, der holder hjulene i gang i Huset Venture. De har opbygget en rutine, der sikrer, at kun inventar med potentiale for at blive cirkuleret kommer ind.

Her sørger medarbejderne for at tage imod, registrere og sortere inventaret. De sikrer hvert år, at mellem 1.600 og 2.700 stykker inventar genbruges gennem ordningen.

- Det er fedt at se, når noget, der ellers skulle have været smidt ud, ender et nyt sted og bliver brugt igen, siger Ditte Rødvig.

I samarbejdet med kommunens tekniske servicemedarbejdere sikrer de, at inventaret hurtigt kan flyttes fra A til B, og ordningen er blevet så velfungerende, at den både sparer penge, reducerer CO₂ og ændrer kulturen blandt brugerne.

- Man lærer stille og roligt, hvad folk vil have, og hvad de ikke vil have, siger Ditte Rødvig.

Kvalitet over kvantitet

 På kommunens store, centrale lager er det tydeligt, at klare kriterier, registrering og vurdering er afgørende for, at det hele fungerer.

- Der er ting, vi ikke tager ind. De billige laminatborde går fra hinanden bare ved at flytte dem siger Simon Niemann, medarbejder i Møbellageret.

Alle møbler vurderes, registreres og fotograferes, inden de bliver lagt op i kommunens indkøbssystem, hvor kommunens medarbejdere kan bestille møblerne gratis.

Det handler ikke kun om at samle kommunens overskydende møbler – lige så vigtigt er det at styre, hvad der kommer ind, og hvad der går ud, så lageret aldrig drukner i ubrugeligt inventar.

- Hvis vi tog alt ind, ville vi drukne. Det skal kunne flyttes videre – ellers giver det ikke mening, fortæller Ditte Rødvig.

Når lageret nærmer sig fuld kapacitet, prioriterer de inventar, der er efterspurgt, mens andet hurtigt sorteres fra og køres på kommunens genbrugspladser. Kommunen fokuserer på inventar, der kan holde til flere flyt og genbrug, og ønsker, at robusthed tænkes ind allerede ved indkøb.

CO₂-måling med data fra indkøbssystemet 

Økonomien til Møbellageret finansieres ved, at alle kommunens afdelingers møbelbudget er reduceret med fem procent. Til gengæld kan de så få møbler fra møbellageret til 0 kr.

Alle brugte møbler i kommunen kommer forbi møbellageret og ”sælges” via indkøbssystemet TELLIS, hvilket giver fuldt overblik over bestillingerne.

Brugt inventar SKAL forbi møbellageret. Man må ikke selv begynde at annoncere eller noget som helst andet.

Det krav har skabt styring og gjort det muligt at registrere alt i kommunens indkøbssystem.

- Jeg er lidt hysterisk med, at det hele bliver registreret, for det er den eneste måde, vi kan køre statistik på, siger afdelingsleder Ina Hviid.

Udover overblikket over bestillingerne bruger de også dataene til at måle CO₂-besparelsen.

- Det gør vi egentlig helt enkelt. I vores CO₂-modul har vi en ækvivalent for kontormøbler, der er beregnet i forhold til spend. Ækvivalenten ganges på en estimeret indkøbspris. Den estimerede indkøbspris er sat ud fra den laveste pris for et tilsvarende møbel, fortæller Ina Hviid.

I Møbellageret registreres alle transaktioner af inventar via indkøbssystemet. Data bruges bl.a. til at opgøre økonomiske og CO₂-besparelser

Når bæredygtighed møder menneskelig værdi 

Kolding Kommunes Møbellager viser, hvordan system, struktur og socialt engagement kan gå hånd i hånd. Her bliver overskydende møbler ikke bare genbrugt – de får nyt liv, samtidig med, at mennesker får mulighed for at udvikle deres kompetencer og selvtillid.

Gennem klare kriterier, registrering og samarbejde sikres både kvalitet og effektivitet, og data bruges til at dokumentere både økonomiske og miljømæssige gevinster.

Det er et eksempel på, hvordan bæredygtighed, menneskelig værdi og praktisk styring kan forenes i en ordning, der fungerer i hverdagen.