Silkeborg Kommune har fået lavet en affaldsanalyse af restaffald og genanvendelige fraktioner i det offentlige rum.

Analysen viser, at borgerne godt kan finde ud af sortere affald, selvom de befinder sig på offentlige steder og ikke bruger lang tid på at finde det rigtige indkast.

- Vores spørgsmål har været: Giver det mening at affaldssortere i det offentlige rum? Kan vi få folk til at prioritere få ekstra sekunder til at forholde sig til affaldssortering, når de skal skaffe sig af dem deres affald? Her viser analysen, at det kan de godt i udbredt grad, siger Christina Wirenfeldt Holm, der er miljømedarbejder i Silkeborg Kommune.

Affaldssortering fem steder i byen

Kommunen indledte sidste år et forsøg med affaldssortering på gader og torve i Silkeborg midtby.

Der blev opsat affaldsbeholdere fem steder i byen. Ved hver af de fem affaldsøer er det muligt at sortere i tre fraktioner nemlig plast og mad- og drikkekartoner; glas og metal samt restaffald.

Det er de samme fraktioner, man bruger i de private husholdninger i Silkeborg Kommune.

Analyse af tre dages affald

Forsøget med offentlige affaldsøer skal gøre det nemmere for folk at sortere, når de er på farten, så man i højere grad kan genanvende det affald, der smides ud.

Men hvordan går det med sorteringen? Det ønskede Silkeborg Kommune at undersøge i forbindelse med deltagelse i Fremfærd-projektet "Affald i det offentlige rum".

- Analysen bygger på affald opsamlet fra alle de fem affaldsøer. Indsamlingsperioden strakte sig over tre hverdage med tørvejr i august. Derudover er der analyseret restaffald fra individuelle restaffaldsbeholdere i nærheden af affaldsøerne, fortæller konsulent Stephanie Touveneau fra Behave Green, der har stået for analysen.

Glas er den reneste fraktion

Rent lavpraktisk har Stephanie Touveneau sammen med en kollega fra Behave Green og miljømedarbejder i Silkeborg Kommune, Malene Ultang, inddelt affaldet i en lang række mindre fraktioner og fundet genanvendelsespotentialet i de tre fraktioner.

Ikke overraskende er der størst potentiale i beholderen med glas og metal. Her er 88 procent af indholdet korrekt sorteret. Langt hovedparten af affaldet er glas.

Det er et flot resultat, påpeger Malene Ultang, der ligesom Christina Wirenfeldt Holm er uddannet biolog og arbejder i Team Energi og Ressourcer. 

- I vægt svarer det genanvendelige materiale til 22 kilo glas og metal svarende til en tredjedel af alt det indsamlede affald, der ellers bare var røget med restaffaldet til forbrænding, men som nu kan genanvendes, siger hun. 

Cocio-flasker ryger til genanvendelse

Hun noterer sig især mange Cocio-flasker i glasbeholderen. Mælkebaserede produkter som Cocio er ikke en del af det danske pantsystem, og skal derfor smides i glas-containeren, hvis det skal genanvendes.

- Jeg forestiller mig, at især mange unge drikker Cocio, så når så mange flasker rent faktisk havner i den rigtige beholder, viser det, at de unge ikke er ligeglade med affaldssortering, siger Malene Ultang.

Plast er svært

I beholderen til plast og mad/drikkekartoner er 40 procent af affaldet sorteret korrekt. Det er også et godt resultat, påpeger Christina Wirenfeldt Holm.

- Plast er svært, og vi kan ikke forvente 100 procents genanvendelighed. Folk kommer hen til beholderen og træffer et valg på to-tre sekunder. Set i det lys, er 40 procent rigtig flot, siger hun.

25 procent mad i plastbeholderen

Malene Ultang, der har stået med fingrene nede i affaldet sammen med Behave Green, kan berette, at det er en våd omgang, da den største fejlsortering er madaffald herunder væsker.

- Der er overraskende meget madaffald og væsker i plastbeholderen. Det udgør 25 procent. Det kan være den halve sandwich, der ryger med ud sammen med det hårde plast. Det kunne være interessant at se, hvordan det havde set ud, hvis vi havde haft en beholder til madaffald ved siden af, siger hun.

Pantsystem bør overvejes

I forbindelse med analysen er der blevet kigget specifikt på mængden af plast fra to-go kopper. Ligesom i Aarhus har Silkeborg Kommune overvejet at etablere en genbrugsordning for to-go kopper.

- Analysen viser, at 15 procent af indholdet i plastbeholderen stammer fra to-go kopper. Det er meget men ikke nok til at bære en pantordning i Silkeborg i modsætning til Aarhus, hvor der er langt større mængder af to-go emballage i omløb, lyder det fra Malene Ultang.

”Vi skal sende et signal”

På baggrund af analysen vil Christina Wirenfeldt Holm og Malene Ultang anbefale politikerne at gå videre med affaldssortering i det offentlige rum. 

- Der er et potentiale, og det handler om at sende et signal om, at vi tror på borgerne og samtidig vise, at affaldssortering er vigtigt. Det er et af de første skridt på vejen til en fremtid med mindre affald, at vi som minimum forholder os til vores affald ved at sørge for korrekt sortering, lyder det fra Christina Wirenfeldt Holm. 

Affaldssortering er kommet for at blive

Silkeborg Kommune skilter med at være Danmarks Outdoor Hovedstad og have landets grønneste gågader. Det forpligter, påpeger de to biologer.

- Affaldssortering er kommet for at blive. Både i hjemmet, i skolen, på arbejdspladsen og i det offentlige rum. Vi kan lige så godt komme i gang. Både fordi vi har høje grønne ambitioner og fordi affaldssortering i det offentlige rum bliver et krav lige om lidt, lyder det fra de to miljømedarbejdere.