- Som sundhedsfaglig medarbejder i en kommune er det ofte forbundet med stor frustration at se en borger forlade et forløb, hvor man har arbejdet intensivt med livsstilsændringer i 12 uger, og så vide, at chancen for, at borgeren fastholder disse ændringer ude i civilsamfundet er minimal. 

Sådan siger Brian Rohde, der arbejder som brobygger i Aalborg Kommune. Hans funktion er at sikre, at kommunens borgere fortsætter den sunde livsstil også efter, at de har afsluttet et kommunalt rygestopkursus eller et aktivitetsforløb for diabetikere i det kommunale sundhedscenter.

Det er nemlig ofte her, filmen knækker. Borgeren opsøger ikke andre tilbud og vender tilbage til den gamle livsstil, enten fordi de synes, det er svært at skulle ud i nye omgivelser og ikke har erfaring med foreningslivet - eller fordi de har udfordringer med at finde de rigtige tilbud.  

- Det nye i det, jeg gør, er, at jeg tager et skridt længere frem mod borgeren i form af personlig kontakt og vejledning. Jeg banker på døren og tager helt konkret borgeren i hånden og viser dem ind i en aktivitet, siger Brian Rohde.

Foreningslivet skaber fællesskab

Aalborg Kommune har ansat en brobygger, der kan bygge bro mellem de kommunale tilbud, foreningslivet og borgerne. Det gør man, fordi kommunen satser på motion og idræt og bl.a. er 'visionskommune' i et samarbejde med DGI og DIF i projektet ’Bevæg dig for livet’, der har målet at gøre borgerne mere aktive i deres hverdag. 

- Foreningslivet har et kæmpe potentiale i forhold til at få inkluderet folk i et fællesskab. Derfor arbejder vi meget tæt med foreningerne i forhold til at skabe tilbud, der giver mening for borgere med forskellige skavanker og diagnoser. Men for at få succes er der brug for en håndholdt indsats og en brobygger, der kan banke på borgerens dør og fortælle om de tilbud, der er, siger Mads Borgstrøm-Hansen, leder af Sundhedsfremme i Aalborg Kommune med ansvar for de borgerrettede tilbud.

Brian Rohde har arbejdet som brobygger eller fritidsvejleder, som titlen mere officielt er, i Aalborg Kommune siden marts 2018. Tidligere havde han samme funktion blot i udvalgte boligområder især i Aalborg Øst. Han mødes med folk, præsenterer dem for de tilbud, der er, og får dem til at føle sig velkomne.

- Jeg møder ikke folk som en sag, men som en borger og kigger aldrig på deres sygdom. Samtidig har jeg stor viden om, hvilke foreninger, der er gode til at tage imod de her borgere, for det er ikke alle, der er gearede til det, fortæller Brian Rohde, der bl.a. samarbejder med medarbejdere i Aalborg Sundhedscenter, familierådgivere og bostøtteordninger – medarbejdere, som alle har en god fornemmelse af, hvilke af deres borgere der har brug for et ekstra skub.

I næste uge har Brian Rohde eksempelvis en aftale med en kvinde, der lider af social angst, men som gerne vil i gang med at motionere. Hende følger han ned i et aktivitetscenter og sørger for, at hun bliver meldt på et yogahold og møder instruktøren.

- Og har hun brug for, at jeg går med også anden gang, gør jeg også gerne det, siger han.

Sundhed og kultur kobles i forvaltningen

Aalborg Kommune har været med i et projekt under Fremfærd Bruger, der har undersøgt, hvordan man i højere grad kan anvende de kommunale haller i det nære sundhedsvæsen og f.eks. involvere halpersonalet, så det begynder at facilitere aktiviteter i haller for borgere med bl.a. livsstilssygdomme.

I Aalborg Kommune er erfaringen, at potentialet for aktiviteter i haller er stort, men at man ikke skal lave aktiviteter alene for at få en højere belægningsgrad i hallerne eller for at aktivere halpersonalet.

- Det er ikke afgørende, hvem der tager initiativet, om det er halinspektøren, kommunen eller foreningslivet, så længe det giver mening for borgerne, siger Mads Borgstrøm-Hansen og understreger, at der generelt er rigtig mange motions- og idrætstilbud til borgerne.

LÆS OGSÅ: Idékatalog: 60 eksempler på kreativ tænkning i hallerne

I Aalborg Kommune er sundhed og kultur/fritid tænkt sammen - allerede på forvaltningsniveau. Det gør det nemmere at tænke helhedsorienteret og tage tværgående initiativer, hvor fokus på fællesskab og sundhed går forud for fokus på sygdom.

- Gode og meningsfulde fællesskaber i nærmiljøet er det, borgerne efterspørger. Aalborg Kommune har f.eks. også et tilbud, hvor sygemeldte borgere med stress, angst og depression, præsenteres for en række kulturtilbud, Kulturvitaminer, for at lindre deres symptomer, siger Mads Borgstrøm-Hansen, der fra 2010 til 2014 var projektleder for et stort SATS-pulje-projekt om sundhedsfremme i Aalborg Kommune.

Det var bl.a. erfaringer fra dette projekt, der gjorde, at kommunen valgte at oprette den brobygger-funktion, som Brian Rohde i dag varetager.

Ændrer handlinger - ikke holdninger

I forbindelse med Fremfærd-projektet har der været afholdt to workshops i Aalborg. Der er også blevet udarbejdet et idékatalog med best practices fra kommunerne, hvad angår aktiviteter i de kommunale haller (se faktaboks). Frieda Molin fra konsulenthuset Bro har været tovholder på Fremfærd-projektet. For hende er én af de vigtigste erfaringer, at der allerede findes mange tilbud til borgere i haller og foreninger.

Det store spørgsmål er derfor, hvordan man får borgerne ud at prøve disse aktiviteter. Her er der brug for nudging eller særlige adfærdsdesign-greb, siger hun.

- Vi skal ikke ændre folks holdninger. Vi skal ændre folks handlinger. For hvis vi ændrer deres handlinger, skal holdningerne nok følge med. Her handler det om at forpligte folk f.eks. ved at lave aftaler med en brobygger, siger Frieda Molin.

Mange borgere har en intension om at ville omlægge deres livsstil, men det er ofte svært at gøre det i praksis, når hverdagen melder sig. Her er det vigtigt som i Aalborg Kommune at have en medarbejder, der bygger bro mellem rehabiliteringsforløbet og det, der sker ude i hallerne, mener Frieda Molin.

- Der skal være en person som Brian [Rohde], der tager fat i folk, når de er ved at være færdige med et rehabiliteringsforløb og siger: Hvad skal du nu? Skal vi mødes ude i hallen? siger hun.

LÆS OGSÅ: Svømmehal gik til kommunen: Giv os nogle vandglade børn

Aalborg som inspirator

En anden erfaring fra projektet er, at initiativer i hallerne ikke nødvendigvis er drevet af halpersonalet.

- Det er ikke de samme, der tjekker klorindhold i vandet, som starter et hold i vandgymnastik. De er drevet af noget andet. Men hvis man vil have halpersonalet mere i spil i forhold til aktiviteterne, er der en åben rolle som dem, der bygger bro og hjælper folk ind over dørtærsklen i hallerne og siger: "Hvor er det godt at se dig", siger hun.

For Nina Roth, projektleder i KL, har det været inspirerende at høre om Aalborg Kommunes erfaringer med brobyggerfunktionen, hvor udgangspunktet altid er borgerens egen motivation

- Den håndholdte indsats, der foregår i Aalborg Kommune, er helt fantastisk. Det med at snakke med folk, ringe til folk og vise oprigtig interesse, synes at virke i forhold til at få folk videre. Denne brobyggerfunktion kan med fordel udbredes til andre kommuner. Samtidig har Aalborg Kommune på strategisk niveau koblet sundhedsfremme og fritid i samme forvaltning. Hvilket også har stor betydning, siger hun.

Den holdning deles af Jeanette Bossen, projektleder i FOA. Hun mener, at projektet har sat fokus på, at hallerne rigtig mange steder kan bruges endnu bedre, og at FOA's medlemmer kan bidrage endnu mere til borgernes sundhed og rehabilitering.

- At koble to forvaltningsområder, som de har gjort i Aalborg, viser med al tydelighed, at der kan skæres nogle hjørner til gavn for borgerne. Det med at bruge brobyggere har været en rigtig god ide i Aalborg, og det kan det også være rigtig mange andre steder. Vi tænker helt klart i FOA, at det åbner for nogle nye og spændende udviklingsmuligheder for vores medlemmer, siger hun.