- Vi skal væk fra den gamle tanke om, at vi er myndigheden, og borgeren er klienten, siger Flemming Larsen, der er chefkonsulent i Center for Arbejdsmarked i Næstved Kommune.

Næstved er en af fire kommuner udover Lyngby-Taarbæk, Rebild og Lejre, der har takket ja til at deltage i Fremfærd projektet ”Forenklet beskæftigelsesindsats – fra regelorientering til borgerorientering”.

Bedre relationer skaber effekt

I projektet bruger kommunerne metoden samskabt styring for at skabe en enklere og mere borgerorienteret beskæftigelsesindsats.

Flemming Larsen fortæller, at Næstved Kommune bruger metoden til at arbejde endnu mere med borgerinddragelse og se på, hvordan beskæftigelsesfagligheden bedst udfoldes inden for lovens rammer.

- Når vi arbejder med samskabt styring og inddrager borgerne, giver det bedre relationer. Og det skaber effekt. Det handler om at få fagligheden tilbage i centrum.

Regelforenkling giver plads til kulturforandring

Også i Lyngby-Taarbæk Kommune er man optaget af at inddrage borgerne og leve op til intentionerne bag regelforenklingen i LAB-loven. Regelforenklingen handler dog ikke bare om implementering af en ny lovgivning, fortæller udviklingskonsulent Mette Ringius:

- For os handler det i høj grad også om kulturforandring – både hos medarbejdere og ledelse. Vi bruger projektet som et afsæt for at implementere en ny måde at gå til tingene på.

Samskabt styring tager udgangspunkt i princippet om, at alle, der har aktier i en problematik, skal sidde med ved bordet, når der skal udvikles løsninger. Ellers bliver det svært at skabe mærkbare og varige forandringer.

- Vi er allerede blevet bedre til at minde hinanden om, at vi skal hele vejen rundt om en udfordring, når vi er i gang med at udvikle en løsning. Der er en særlig styrke i den måde at gribe problemer an på, siger Mette Ringius.

Den rigtige løsning frem for den hurtige

For Rebild Kommune er det helt centralt, at de nye strategier for regelforenklingen ikke bare skal være ord på papir. Medarbejderne skal kunne se sig selv og den måde, de arbejder på, i det – og det skal borgerne også.

- Lige nu er vi særligt optagede af prøvehandlinger. I stedet for at indføre en hurtig løsning, når vi oplever en udfordring, så må vi tage os tiden til at prøve løsningen af. Fik vi de ønskede resultater? Hvad synes borgerne? Hjælper vi dem? Når vi tør stille os selv de spørgsmål, er vi allerede godt på vej.

Det siger Christina Alberg, funktionsleder i Rebild Kommune.

Kommunens deltagelse i Fremfærd-projektet har også ført til en ny type opgaver, hvor medarbejdere fx skal interviewe kolleger og borgere, når de skal blive klogere på et emne. Og selvom de nye opgaver kan være udfordrende, så styrker det medarbejdernes faglighed og giver ejerskab – og ejerskab giver trivsel, oplever Christina Alberg.

Væk med bøvlet

I Lejre Kommune bruger man projektet til at få medarbejderne mere på banen. Og så passer grundtanken i den nye beskæftigelseslov om at se tingene fra borgerens perspektiv godt ind i kommunens allerede eksisterende strategi. Gitte Rønman, jobcenterleder i Lejre Kommune, fortæller:

- Afbureaukratisering taler lige ind i den måde, vi tænker her. Vi kalder det: Tid til det vigtigste. Det handler om at få bøvlet væk.

Kommunen bruger projektet Forenklet beskæftigelsesindsats som en trædesten til at skabe en varig kulturforandring, forklarer Gitte Rønman.

- Vi ser i bund og grund ikke på det her som et projekt. Det er noget, vi starter på og skal blive ved med at udvikle på. Forandringer er ikke noget, der bliver mindre af, og derfor skal medarbejderinddragelse og den måde at arbejde med forandringer på, være en indgroet del af vores kultur.