Undersøgelsen på tværs af afdelinger gav aha-oplevelser

Jobcenter udvikler beskæftigelses­indsatsen på tværs af teams

Der er kommet vigtig ny viden på bordet om arbejdsgangene i det tværgående samarbejde, når sygemeldte borgere bliver til raskmeldte ledige. Det er et af de foreløbige resultater i Lyngby-Taarbæk Kommunes jobcenter, der bruger Samskabt styring til udvikling af beskæftigelsesindsatsen.

Af Mia Dalby Larsen 31/05/2021
Fremfærd

Undgå de hurtige løsninger, og bliv i undersøgelsen meget længere, end I er vant til. Det kan være langt sværere end det lyder. Men det kan også give et nyt blik på opgaverne, på samarbejdet med kolleger i andre afdelinger og på, hvad borgerne egentlig tænker om det, man tilbyder dem.

Sådan lyder nogle af de foreløbige konklusioner i Lyngby-Taarbæk Kommunes Center for Unge, Borgerservice og Arbejdsmarked, der deltager i Fremfærd-projektet ’Forenklet beskæftigelsesindsats’. Projektet er ledet af KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal og har over det seneste år inspireret fire jobcentre til at udvikle og forenkle beskæftigelsesindsatsen. En metode til det er Samskabt styring, og den har jobcenteret i Lyngby-Taarbæk taget til sig.

Samskabt styring og forenkling er sat på dagsordenen i hele jobcenteret, og der bliver kigget både på arbejdsgange, på det tværgående samarbejde og på, hvordan borgerne oplever indsatserne.

- Vi kigger grundigt ned i egne processer og arbejdsgange og stiller spørgsmål til, hvorfor vi gør, som vi gør. Det spreder sig som ringe i vandet, og vi hører, at det er fedt og modigt, at vi også spørger borgerne om deres oplevelse af det, vi tilbyder dem, siger udviklingskonsulent Mette Ringius, der er tovholder på hele processen.

Hurtigere hjælp til sygemeldte på vej tilbage

En projektgruppe bestående af centerchef og en gruppe ledere og medarbejderrepræsentanter satte processen i gang. Resten af medarbejderne blev inddraget i workshops, hvor der blev peget på bøvl og arbejdsgange, der spænder ben for medarbejderne eller for arbejdet med borgerne. En række mindre grupper spredt ud over centeret har arbejdet videre med at identificere udfordringer, som de så undersøger i dybden.

En af de grupper, som er nået længst i arbejdet, består af tre personer i sygedagpengeafdelingen.

Gruppen har taget en udfordring op, som handler om tidligt at få et mere tydeligt arbejdsmarkedsrettet perspektiv ind i dialogen med den sygemeldte, der har mistet sit job, og som er i slutningen af sin sygemelding, og som derfor skal i gang med en jobafklaring eller raskmeldes til ordinær beskæftigelse. Et eksempel kan være en borger, der har problemer med fødderne, og som tidligere har arbejdet i butik i et job, som kræver at man står op i mange timer. Den type arbejde kan hun ikke have længere.

- Så hvad skal hun så i stedet? Lægeligt er hun sygemeldt et stykke tid endnu, og når hun raskmeldes, så går der tid, før virksomhedsservice kan tage fat. Kan vi afkorte det forløb, så virksomhedsservice kan gå i gang tidligere?, lyder beskrivelsen af problemstillingen fra Margrethe Andersen, der er fastholdelseskonsulent i afdelingen og oprindeligt er uddannet fysioterapeut.

En del af løsningerne ligger hos os selv

Hun har sammen med Helle Grønborg, der er tillidsrepræsentant for socialrådgiverne, og deres leder Sandra Lund udgjort den lille gruppe, der har taget hul på den udfordring. Da de gik i gang, var udgangspunktet, at det måtte være i samarbejdet med jobcentrets virksomhedsservice, at der skulle gøres noget anderledes, men undersøgelserne ledte dem også et andet sted hen:

- Vi kan jo se, at virksomhedsservice får rekrutteringsanmodninger, praktikker og løntilskudsåbninger ind, hvor vi burde have potentielle borgere, som på et tidspunkt skal ud på arbejdsmarkedet igen. I dialogen med virksomhedsservice, blev vi opmærksomme på, at borgerne skal være parate f.eks. med et opdateret CV, og vi skal tage snakken med dem om jobmål og job frem for længerevarende arbejdsgenoptrænende praktikker. Der var simpelthen nogle ting, som pegede tilbage på os og på, at vi skal være mere fokuserede på arbejdsmarked og job frem for på sygdom, fortæller Helle Grønborg.

Benspænd for fixer-genet

Der kunne ligge mange forslag til løsninger lige for enden af formuleringen af problemstillingen, for i jobcentrene er man vant til at være hurtige og effektive. Men en af grundstenene i Samskabt styring er at gå meget grundigt til værks i en undersøgelsesfase, før man går til løsninger. Og det har ind til videre især været her, at der dukkede overraskelser op.

- Det er en udfordring at blive i den undersøgende fase. Vi er meget løsningsorienterede her hos os, og det kræver virkelig tålmodighed at blive i det undersøgende og gå ned i undertemaer og emner, siger Helle Grønborg.

Gruppen har blandt andet interviewet kolleger i andre afdelinger for at få belyst, hvordan deres udfordring så ud fra de andres synsvinkel.

En tovholder sætter lederen fri

Udfordringen viste sig at have flere forskellige muligheder for delløsninger, og der er ikke et quick fix. Noget af det arbejdes der videre med i en tværgående gruppe mellem Sygedagpengeafdelingen og virksomhedsservice, og noget skal undersøges videre – f.eks. hvordan it-systemerne understøtter det tværgående arbejde.

Men den viden, som gruppen har fundet frem til, ville ikke være kommet frem, hvis de ikke var gået til udfordringen på denne måde.

- Jeg tænker rigtig godt om Samskabt styring som et fundament for de forandringsprocesser, vi gennemgår. Jeg er optaget af samarbejdet på tværs, og her tror jeg, at metoden hjælper med til, at vi lykkes, fordi den skaber ejerskab, siger Sandra Lund, der som leder har arbejdet på lige fod med medarbejderne.

Hun har nemlig nydt godt af, at udviklingskonsulent Mette Ringius har været tovholder på den overordnede proces, og at hun har stået for at facilitere og samle op fra de workshops, hvor grupperne har deltaget sammen. Sandra Lund har derfor som leder ikke skulle stå for den del, men kunne koncentrere sig om at deltage, undersøge og finde løsninger sammen med de to andre i gruppen.

- Jeg er ikke en leder, der selv sidder og formulerer en masse strategier, inden jeg inddrager medarbejderne. Jeg vil hellere være i processerne sammen med medarbejderne, så metoden passer godt til mig. Nogle medarbejdere kan blive udfordret af at skulle blive interviewet af sidestillede kolleger, der måske stiller spørgsmål til deres måde at arbejde på, og nogle medarbejdere har sagt, at Samskabt styring er noget langhåret noget. Men når vi så er gået i gang, så har de arbejdet benhårdt med det, fortæller Sandra Lund.

Det skal komme borgerne til gode i sidste ende

For Margrethe Andersen har forløbet ind til videre også været en god måde at arbejde på, og hun kan lide som medarbejder at være inddraget i at identificere udfordringer og finde løsninger. Men det er vigtigt, at der kommer noget ud af det i sidste ende, for det er tidskrævende at tage medarbejdere og ledere ud til workshops om at undersøge og finde løsninger på tværs af afdelinger.

- Vi sidder her alle sammen og bruger mange ressourcer på det. Det skal komme borgeren til gode i sidste ende, for så har det været det hele værd. Hvis det forkorter borgerens tid hos os, så kommer det alle til gode, siger hun.

Og hvad så med borgerne? For det var jo der, det hele startede: Med et ønske om, at borgerne skal opleve en enklere og mere meningsfuld beskæftigelsesindsats.

Som en del af Fremfærd-projektet Forenklet Beskæftigelsesindsats bliver der sideløbende med gruppernes udarbejdet tre undersøgelser blandt borgere og medarbejdere. De består blandt andet af spørgeskemaer, fokusgruppeinterviews og enkeltinterviews.

Undersøgelserne spørger ind til medarbejdernes og borgernes oplevelse af indsatser, samtaler og borgernes plan. Jobcenteret er endnu ikke færdigt med hele processen, og det sidste spørgeskema er ikke sendt ud endnu. Men en af de ting, der foreløbigt har overrasket Sandra Lund i undersøgelserne er f.eks., at borgerne ikke anvender Min Plan, som en plan for, hvordan de skal komme tilbage på arbejdsmarkedet, men mere som et sted, hvor de opdaterer sig på regler og retningslinjer.

- Det er et interessant perspektiv. Her bliver man som leder nysgerrig på, hvorfor det mon er blevet sådan, siger hun.  

Derudover har undersøgelserne understreget vigtigheden af den problemstilling, som hun og hendes gruppe er gået til som en del af Sygedagpengeafdelingen.

- Undersøgelsen har ind til videre vist, at borgerne mener, at det vigtigste er, at vi hos os kan vejlede dem i arbejdsmarkedet. Vi har nok troet, at de lagde mere vægt på helbred og behandling. Man kan sagtens tale om helbred og arbejde i samme kontekst, og ud fra et værdighedsblik er der forskel på, om man taler om den, der kommer ind ad døren som en kræftsyg eller f.eks. en journalist med en kræftsygdom, siger hun.

Om projektet Forenklet beskæftigelsesindsats

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats giver jobcentrene friere muligheder end tidligere for at yde en meningsfuld og helhedsorienteret indsats for borgerne. Den mulighed griber fire kommuner i projektet 'Forenklet beskæftigelsesindsats - fra regelorientering til borgerorientering' , hvor de bruger metoden Samskabt styring til at ændre på arbejdsgange og kultur og de er blevet inspireret af strategisk kompetenceudvikling. De fire kommuner er Lyngby-Taarbæk, Rebild, Næstved og Lejre. 

På siden her kan du finde inspiration og viden, som kommunerne er inspireret af, og du kan se, hvordan Lyngby-Taarbæk og Næstved har brugt inspirationen i udviklingsarbejdet. 

Projektet ledes af KL, Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal i regi af Fremfærd Borger.