"Åh nej, vi er frisat."

Sådan var den umiddelbare reaktion blandt medarbejdere og ledere, da Middelfart for godt tre år siden blev en såkaldt frikommune, der er fri for statslige og kommunale regler inden for ældreområdet. 

For selvom frisættelse giver frihed til at skabe nye løsninger, er det ikke uden problemer at få en stor organisation til at gå fra regler og vaner til tillid og nytænkning.

- Det er en supertanker, du begynder at vende, når vi taler frisættelse på så stort et område som ældreområdet. Det er én lang kulturrejse, og det kræver vanvittigt meget ledelse, siger Irene Ravn Rossavik, der er social- og sundhedsdirektør i Middelfart Kommune. 

Alle medarbejdere inddraget

Hun og fire andre politikere, ledere og medarbejdere fra Middelfart Kommune var sat stævne på KL's Ældre- og Sundhedskonference for nylig.

De sagde samstemmende, at der er potentiale i at reducere dokumentation og frigive mere tid til nærvær med borgerne, men det kræver hårdt arbejde og inddragelse af medarbejderne.

Efter, at aftalen om frisættelse på ældreområdet var underskrevet, brugte Middelfart Kommune lang tid på at gøde jorden for forandringer, bl.a. var en programchef ude og tale med samtlige medarbejdere de første seks måneder.

- Det var vigtigt for os, at medarbejderne føler, at vi bakker dem op og hjælper dem. Vi har brugt mange år på at skabe tryghed gennem regler, rammer og procedure, og så kommer vi pludselig og siger til medarbejderne: 'Nu skal I gøre noget andet. Hvad kunne I tænke jer?', siger Irene Ravn Rossavik.

Løsning af hverdagsbøvl giver arbejdsglæde

For Linda Karina Christensen, der er social og sundhedsassistent og TR for FOA, har inddragelsen været helt afgørende.

- Da vi hørte, at vi skulle gøre tingene på nye måder, tænkte vi: 'Åh nej, nu igen.' Men i og med, at der blev taget udgangspunkt i det, vi hver især bøvler med derude, så begyndte det at give mening, og så vendte skuden, og folk bakkede op, siger hun.

I dag kan Linda Karina Christensen og hendes kolleger konstatere, at frisættelsen har skabt mere arbejdsglæde i hverdagen.

- Vi har bl.a. fået noget, der hedder 'Fremtidens ældreliv', hvor vi har 10 timer om ugen i hver hjemmeplejegruppe, hvor vi selv med vores faglighed kan vurdere, hvornår en borger har brug for noget ekstra. Det giver simpelthen så meget arbejdsglæde, og det giver rigtig meget for vores borgere, siger hun.

Frisættelse kalder på nærværende ledelse

Linda Karina Christensen fortæller, at timerne bl.a. bruges på hjælpe ældre ud at handle.

- Vi har haft en borger, der ikke har været ude at handle i flere år. Nu kan vi bruge nogle af timerne på at gå med vedkommende ned i Brugsen. Det gør, at han er selvhjulpen i dag, siger hun. 

For Lisbeth Flaskager, områdeleder for hjemmeplejen, har rejsen fra 'Shit, hvad er det, vi skal i gang med' og til 'nu kan vi se muligheder' handlet om at få et nyt mindset og begynde at tænke i løsninger.

- I starten hængte vi sedler op, hvor der stod: "Hvad bøvler? Hvad skal vi lave anderledes?" Det var måske et lidt naivt initiativ, men det viste os, at frisættelse kalder på nærværende ledelse og handling. Der er mange ting, der bøvler, men det betyder jo ikke, at medarbejderne lige kan sige: "Og fordi det bøvler, vil vi gerne lave dén og dén prøvehandling fra dén og dén dato," siger hun.   

Svage ældre har mest gavn af frisættelse

Lisbeth Flaskager kunne konstatere, at dér, hvor det bøvler allermest, er for de svageste borgere. Borgere med demens og borgere med psykisk sygdom.

- Det er dem, der ikke selv kan række hånden op og sige: 'Det ønsker jeg. Disse behov har jeg'. Og det er den gruppe, vi er lykkes allermest med i frisættelsen, fordi vi har skabt en struktur bagved, der giver medarbejderne lov til at blomstre og være noget for borgerne, siger hun. 

Før kørte vi udelukkende i indsatser og minutter. Nu er der tid til omsorg og nærvær

Social- og sundhedsassistent

Sygeplejen kom med i frisættelsen

I første omgang var det ikke meningen, at sygeplejen skulle med i frisættelsen. Men i og med, at Middelfart Kommune arbejder med helhedspleje, gav det ikke mening at holde sygeplejen og alle sundhedslovsydelser udenfor.

For Marianne Britt Larsen, der er områdeleder for den kommunale sygepleje og sundhedsklinikker, er det 'en gave', at sygeplejen er med, og hun kan se, at medarbejderne bliver stadig mere kreative i deres tilgang til borgerne.

- Vi arbejder meget med prøvehandlinger for at lære at gå fra regler og til, at man selv kan få de gode ideer. Der er ikke langt fra idé til handling, og medarbejderne vokser med opgaven, siger hun.

For sygeplejerskerne har frisættelsen bl.a. betydet et tættere samarbejde mellem akutsygeplejen i Middelfart Kommune, almen praksis og akutmodtagelsen på Kolding Sygehus (FAM). Det har givet færre indlæggelser.

- En anden idé, som kom fra en medarbejder, var at give borgerne et armbånd på, når de kom til et ambulant forløb i FAM. Amrbåndet gør, at medarbejderen på sygehuset kan ringe til akutsygeplejen og få præcis besked på, hvad der er sket med borgeren, siger Marianne Britt Larsen.

Hvornår får min far gavn af frisættelsen?

Alle er enige om, at en frisættelse kræver ledelse, struktur og vedholdenhed.

- Vi skal hele tiden bakke ledere og medarbejdere op i, at vi godt tør at være modige sammen og prøve noget andet. Vi er en lærende organisation, og vi skal holde fast i at have den lærende tilgang, at hvis noget går galt, så går det galt af en årsag, siger social- og sundhedsdirektør Irene Ravn Rossavik.

Også forventninger fra pårørende, borgere og medier har været et pres.

- En frisættelse kræver, at man holder fast og holder ved og holder ud. Vi har været nødt til at starte med at inddrage alle medarbejdere og ledere. Derfor tager det tid, før vi kan sige: 'Nu har din far også gavn af det', siger hun.

"Vi er omsorgsmennesker"

Linda Karina Christensen, der er social og sundhedsassistent og TR for FOA, ridser forandringen op således.

- Før kørte vi udelukkende i indsatser og minutter. Nu er der tid til omsorg og nærvær. Det betyder meget for borgerne, at vi har tid til omsorg, men det betyder også meget for os som medarbejdere, for vi er omsorgsmennesker, siger hun.

Problemer går ikke væk

For Kaj Johansen, formand for social- og sundhedsudvalget, er frisættelsen ikke svaret på alt. Men det er en del af løsningen.

- Vi er alle begejstrede for frisættelsen, men de udfordringer, vi har med rekruttering, manglende midler og flere ældre, står vi også med om 20 år, siger han.