Sosu-hjælper: Man lærer noget nyt hver gang
Mødet med velfærdsteknologi kan være overvældende for medarbejdere i hjemmeplejen. Derfor hjælper det dem at øve i en læringslejlighed.
- Borgerne vil jo allerhelst gøre tingene selv. Så hvis man kan hjælpe dem til at blive mere selvhjulpne, bliver de glade og taknemmelige.
Sådan siger Morten Kragh, der er social og sundhedshjælper i Københavns Kommune. Denne dag er han sammen med fem kolleger fra Hjemmeplejen Indre By/Østerbro på besøg i en såkaldt læringslejlighed.
Læringslejlighed ligner borgers hjem
Det er som at træde ind i en almindelig ældre borgers hjem. Der er stue, køkken, badeværelse. Der er billeder på væggen og lys i vindueskarmen. Men noget er også anderledes. Der er reoler og kasser overalt fyldt med dimsedutter og redskaber, der kan bruges til at gøre livet lettere for borgeren.
Læringslejligheden er bygget op som et almindeligt hjem og indeholder teknologier, der er relevante i forbindelse med fx madlavning, påklædning, toiletbesøg og bad.
Lejligheden anvendes til at træne færdigheder blandt social- og sundhedsmedarbejdere i hjemmeplejen samt til at fremvise velfærdsteknologiske muligheder til borgere. I dag er temaet hjælpemidler til påklædning, og udgangspunktet er medarbejdernes egne borgere.
"Tjek ind på egne borgere"
- Har I alle sammen jeres devices med, siger Vanja Nørgaard, der er sundhedsfaglig konsulent i Københavns Kommune og tovholder på læringslejligheden på Østerbro.
Sammen med Stinne Sonne Mortensen, der også er sundhedsfaglig konsulent, faciliterer hun dagens program, der tager cirka én time. Alle medarbejdere ved hjemme- og sygeplejen i distrikt Indre by/Østerbro kommer i én af kommunens fem læringslejligheden cirka fire gange årligt for at blive mindet om vigtigheden af at bruge hjælpemidler.
- Start med at tjekke ind på egne borgere, altså de borgere I har været hos i dag. Er der nogle af dem, som I har hjulpet med påklædning? Det kan fx være kompressionsstrømper, siger Stinne Sonne Mortensen.
De seks medarbejdere kigger deres køreliste igennem og melder ud på skift, hvad de har hjulpet borgerne med.
Morten Kragh har netop været hos en borger, der skal have hjælp til påklædning og bleskift flere gange dagligt.
- Hende kan vi godt lave en simulation på, siger Vanja Nørgaard og noterer borgerens navn, inden den næste medarbejder fortæller om én af hendes borgere.
Simulation giver praksisnær læring
Simulation er en metode, de anvender i læringslejligheden på Østerbro til at efterligne en situation, der kunne være virkelig. Simulationen foregår typisk ved, at én medarbejder spiller borger mens en anden spiller social- og sundhedsmedarbejder.
Da alle medarbejdere har gennemgået deres relevante borgere, vælges to borgercases ud, som er egnede til simulation.
Først gennemspilles en situation, som den foregår i borgerens hjem lige nu. Derefter gennemspilles en scene, hvor medarbejderen tilbyder borgeren ét eller flere hjælpemidler. Mortens case er den ene.
- Vil du spille borger eller medarbejder? spørger Stinne Sonne Mortensen.
Morten vælger at spille borger og sætter sig i plejesengen, der står midt i stuen. Der gennemspiller sig nu en scene, hvor borgeren hjælpes til bleskift og påklædning bl.a. ved hjælp af en påklædningspind.
Kender I en strømpebukspåtager?
Kender I det her? spørger Stinne Sonne Mortensen og fisker en strømpebukspåtager frem fra en kasse. Den ligner en stor filthånd, der kan folde sig ud med to stropper i. Man kan også sætte en bukseble rundt om strømpebukspåtageren og på den måde få buksebleen på.
- Der er nogle borgere, der ved hjælp af strømpebukspåtageren er blevet selvhjulpne med bleskift, siger Stinne Sonne Mortensen, mens social- og sundhedshjælper Morten Kragh forsøger at få buksebleen på udenpå bukserne.
Andre hjælpemidler kommer på bordet bl.a. en strømpepåtager, et glidestykke og et hjælpemiddel til kompressionsstrømper.
- Det var godt nok smart, lyder det fra en medarbejder, da strømpepåtageren får strømpen til let at glide op over foden.
Borgerne er glade: De bliver fri for os
Timen er ved at være gået, og det er tid til at tjekke ud og følge op på de sidste borgere. Medarbejderne tjekker ud ved at skrive på én post it, hvad de tager med sig fra i dag.
- Jeg har været her før, men der kommer altid noget nyt frem. I dag er jeg blevet opmærksom på, hvordan man kan få en bukseble på, siger Morten Kragh, der har besøgt læringslejligheden mange gange.
For social- og sundhedsassistent Jenjira Nambut er det dejligt at se, at mange borgere bliver mere selvhjulpne gennem hjælpemidler.
- Mange er afhængige af os til bl.a. at tage støttestrømper på, og vi kan være forsinkede og have svært ved at overholde tiden. Derfor bliver de glade, når de selv kan klare forskellige ting, for så bliver de fri for os, siger hun.
17 hjælpemidler udleveres fra dag til dag
Af de mange hjælpemidler i læringslejligheden er der 17 hjælpemidler med straksudlevering.
Det betyder, at medarbejderne kan tage dem med ud til borgerne fra dag til dag. Det gælder bl.a. strømpepåtager, rygvasker og karkludvrider.
Andre hjælpemidler kan man først få efter at have modtaget et oplæringsforløb af en sundhedsfaglig medarbejder.
For sundhedsfaglige konsulenter Vanja Nørgaard og Stinne Sonne Mortensen har det været en god dag.
- Vi oplever, at medarbejderne er nysgerrige på hinandens borgere og hjælper hinanden. Der opstår en teamfølelse og en kreativitet i dette rum, hvor deres faglighed træder i karakter, lyder det fra de to.