Københavns Kommunes hjemmepleje har fem læringslejligheder, der skal inspirere medarbejdere og borgere til at anvende nye hjælpemidler og velfærdsteknologier, der gør hverdagen lettere.

Det kan være alt fra robotstøvsugere, tablets og digitale kalendere til karkludvrider, smørebræt med kanter og produkter, der gør det nemmere at tage tøj af og på.

Men hvad skal der til for at lykkes med at indføre velfærdsteknologi? Og hvilke kompetencer skal medarbejderne have? Sundhedsfaglige konsulenter i Københavns Kommune Vanja Nørgaard og Stinne Sonne Mortensen giver svarene.

De arbejder begge i læringslejligheden Østbanegade 119 på Østerbro. Vanja Nørgaard er uddannet ergoterapeut, mens Stinne Sonne Mortensen er uddannet fysioterapeut. Desuden har de flere års erfaring med rehabilitering, sundhedsfremme og undervisningsforløb. 

Hvad er ideen med læringslejlighederne?

Ideen er at skabe læring og udbrede kendskabet og brugen af velfærdsteknologi og hjælpemidler. Det handler om selvstændighed og livskvalitet for borgeren, om bedre arbejdsmiljø for medarbejderne, og så handler det om det økonomiske. Hvis vi udleverer et hjælpemiddel, og borger bliver selvstændig og får øget livskvalitet, og medarbejdere undgår at skulle tage turen til femte sal flere gange dagligt, fordi borger er blevet selvhjulpen, så bruger vi ressourcerne mest hensigtsmæssigt. 

Hvilke velfærdsteknologier er der i lejligheden?

Lejligheden er fyldt med reoler, borde, senge og køkken og badeværelse. Der er nok et par hundrede ting i lejligheden relateret til praktisk og personlig hjælp. Vi har måske to procent af alle de hjælpemidler og velfærdsteknologier, der findes på markedet. Der findes vanvittigt meget. Man skal se lejligheden som en indgang til at tage dialogen om borgeres mål, ressourcer og begrænsninger. Det er aldrig teknologien men borgers ressourcer, der er i centrum. Når det er sagt, så har vi en række småhjælpemidler, som vi arbejder ekstra med. Det er 15 hjælpemidler, som medarbejderen kan have med ud til borgeren fra dag til dag. Det kan være en strømpepåtager, en rygvasker, en multiåbner og et spækbræt med dutter. Disse hjælpemidler havde vi især fokus på det første halve år, og vi kan se, at det har haft en effekt. Der er borgere, hvor vi har afsluttet indsatsen, fordi de er blevet selvhjulpne fx ved hjælp af en strømpepåtager og en rygvasker.             

Hvordan griber I opgaven an med at uddanne medarbejderne?

- Hvis vi skal have teknologierne til at leve, er det afgørende, at vi skaber et trygt læringsrum, hvor medarbejderne kan afprøve teknologierne. Det er ikke nok bare at se hjælpemidlerne eller vise en PowerPoint-præsentation på 10 minutter. Det, der virker, er at få medarbejderne ned i mindre teams og koble vores viden og viden om teknologierne sammen med deres kørelister, deres borgere og deres hverdag.

Hvor tit kommer medarbejderne i lejligheden? 

- Der er 400 medarbejdere tilknyttet hjemmeplejen Indre By og Østerbro, der alle bruger lejligheden. Det er især social- og sundhedsmedarbejdere men også sygeplejersker. For to år siden, da vi startede, havde vi medarbejderne hernede i mindre grupper hver sjette uge af én times varighed. I dag har vi medarbejderne hernede fire gange årligt - to gange om foråret og to gange om efteråret, af én times varighed. Vores erfaring er, at vi skal have dem herned igen og igen. Det siger de også selv: "Det er så godt, når vi kommer herned, for så bliver vi mindet om, at jeg har jo også denne borger". Det er vigtigt for dem at have et rum, hvor de får koblet velfærdsteknologi på deres egne borgere, og hvor vi bruger tid på dem, støtter dem og siger, at de gør det godt.

Fortæl mere om, hvordan I arbejder med kompetenceudvikling?

- Vi har bygget et koncept op med udgangspunkt i medarbejdernes egne borgere. Især social- og sundhedshjælperne har begrænset mulighed for faglig sparring. Derfor har vi lavet konceptet "Tjek ind på egne borgere". Vi sætter rammen ved at vælge et overordnet tema, som vi arbejder med. Lige nu er temaet tidlig opsporing og ernæring, men det kan også være påklædning, bad eller måltidstilberedning. Så beder vi dem kigge deres køreliste igennem, som de har været ude på om formiddagen, og fx reflektere over: "Hvilke borgere har jeg hjulpet med påklædning?" Vi folder det mere ud ved at snakke om borgers mål, ønsker, ressourcer og begrænsninger ved den enkelte borger. Måske kan vi justere indsatsen ved at udlevere et hjælpemiddel eller en velfærdsteknologi. Måske skal der kobles andre indsatser og faggrupper på. Det er vigtigt at have en ramme at tale ind i, så vi undgår at tale om borgeren som "hende på 93 år" eller "hende, der har den og den sygdom", men i stedet taler om borgers mål, ressourcer og begrænsninger. 

I arbejder også med simulation: Fortæl om det?

Efter, at medarbejderne har tjekket ind med egne borgere og talt om ressourcer og begrænsninger, kommer simulationsdelen. Vi vælger typisk én til to borgercases ud og to medarbejdere, der skal spille henholdsvis borger og social- og sundhedsmedarbejder. Så spiller vi casen igennem: Hvordan tager borger strømpen på? Hvad gør medarbejderen? Hvad gør borger? Derefter spiller vi scenen igennem igen med inddragelse af hjælpemidler, og til sidst reflekterer vi over begge forløb. Det er meget effektfuldt at skabe læring gennem inddragelse af medarbejderens egne borgere, og så er det en fordel, at vi er to undervisere i rummet. Der kan godt være stærke stemmer i rummet, og der kan være stemmer, der forputter sig. Ved at vi er to, holder vi hele tiden gang i læringsrummet og understøtter, at alle får sat ord på og skaber egen læring.

I har også borgere i lejligheden: Hvordan hjælper I dem?

Vi har hele tiden to ben ind i indsatsen: En medarbejderdel og en borgerdel. For mange borgere er medarbejderne nøglen til at få velfærdsteknologi i spil. Andre borgere kan selv komme ind i lejligheden og lade sig inspirere af de ting, vi har. Vi har løbende åbent hus-arrangementer, og så har vi én gang årligt et stort samarbejde med de af vores kolleger, der tager på forebyggende hjemmebesøg. Vi havde 250 borgere inde i juni måned og kan forberede dem på, hvordan de møder et godt seniorliv, og hvad der findes af hjælpemidler. De er meget nysgerrige og deler gerne erfaringer om deres liv, både det svære, og hvordan de har løst det. Og så spørger de: Hvor kan jeg købe det? Især strømpepåtageren er et hit. Hver gang vi viser den, siger borgerne: Wow, hvor er det smart.

Hvad gør I for at få endnu flere borgere til at bruge velfærdsteknologi?

- Vi har inviteret alle de borgere ind, som får hjælp til rengøring. Så inviterer vi borgere fra den første af Københavns Kommunes seks hjemmeplejegrupper ind i én måned, og en anden hjemmeplejegruppes borgere den næste måned. Der kommer cirka 20 borgere hver gang. Så viser vi dem fx karkludvrideren og snakker også om medicin. Mange borgere, der får rengøringshjælp, får også medicin og øjendryp. Så snakker vi om, hvordan de doserer deres medicin og spørger, om de har brug for hjælpemidler til det. Næste gang inviterer vi borgere, der får skærmbesøg. Vi arbejder meget systematisk og inviterer altid de pårørende med eller siger til borger: 'Ta' naboen, søsteren eller veninden med'. Det handler om at forebygge, og kan vi få en borger til at købe en bademåtte, så vi ikke har vedkommende med hoftebrud kort efter, så er der meget vundet for alle.