
Sådan arbejder en hel forvaltning sammen om en indsats mod krænkende adfærd
Sundhed og Omsorg i Odder Kommune med 500 medarbejdere har fået hjælp fra SPARK til at udarbejde en fælles handleplan, der skal sikre en ensartet indsats i forhold til krænkende adfærd.
- Alle skal ikke opfinde den dybe tallerken. På den måde sparer vi en masse ressourcer, og der er nu en rød tråd gennem hele organisationen til gavn for både borgere og medarbejdere.
Sådan siger Anne Stenbæk, der er sundheds- og omsorgschef i Odder Kommune om det SPARK-forløb, der har gjort, at en hel forvaltning med 500 medarbejdere har fået udarbejdet en fælles handleplan til forebyggelse og håndtering af vold og trusler.
Hjælpen er kommet fra SPARK, der kommer ud til de enkelte arbejdspladsers TRIO/MED og understøtter arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Som noget nyt i år, tilbyder SPARK også forløb til flere TRIO’er , der samles på én gang, fx på tværs af arbejdspladser eller kommuner.
I SPARK-forløbet i Odder Kommune deltog seks TRIO'er – alle samlet i et MED-udvalg, og det har været givtigt, mener Jeanne Bøg Pedersen, der er social- og sundhedsassistent og ansat i kommunens vikarkorps. Hun er også tillidsrepræsentant og sidder med i MED-udvalget for Sundhed og Omsorg.
- Jeg kommer rundt i hele organisationen og kan jo se, at problemet med vold og trusler findes alle steder i kommunen, hvor vi har sundhed og omsorg. Derfor er det godt at få en fælles plan, siger Jeanne Bøg Pedersen.
Hvis du føler dig krænket, så er du krænket
I forløbet har de seks TRIO'er bl.a. arbejdet med at få en fælles forståelse af, hvad krænkelser er, skabe struktur og sammenhæng i indsatsen og beskrive opgavefordelingen mellem ledere og medarbejdere, når der sker en krænkende hændelse.
I den fælles handleplan står der nu, at Sundhed og Omsorg ikke vil acceptere, at medarbejdere chikaneres eller krænkes i forbindelse med, at de udfører deres arbejde, og at ledelsen skal tage affære med det samme og orientere om muligheden for krisehjælp og ændrede arbejdsforhold.
Det er vigtigt med en fælles strategi, mener Jeanne Bøg Pedersen, for problemet med vold og trusler er stigende i takt med, at der kommer flere borgere med kognitive udfordringer bl.a. demente borgere på plejecentre.
- Når man får en kognitiv skade, forsvinder der nogle stopklodser. Derfor er det rart som medarbejder at vide, at hvis der sker noget, så kan man tage handleplanen og gennemgå den: Hvad er det helt konkret, vi gør? For den krænkede medarbejder kan godt risikere at blive krænket igen, hvis en kollega fx siger: 'Det var jo ingenting'. Nu har vi sort på hvidt, at hvis du føler dig krænket, så er du krænket, siger hun.
Gode relationer er ekstra bonus
Forløbet strakte sig over godt syv måneder, og undervejs blev der afholdt fire møder. Især starten blev oplevet meget kaotisk – men det var der en grund til.
- Vi havde valgt også at tage vores demensteam med i processen, fordi vi gerne ville have afdækket alt det, vi havde gang i, og det var meget. Nu har vi fået integreret alle dele i en handleplan, og når jeg står med planen i dag, kan jeg godt tænke: Var det det? Men det er faktisk et stort stykke arbejde, fordi det dækker over 500 medarbejdere, siger Anne Stenbæk.
Hun mener, at SPARK-forløbet har styrket organisationen på tværs.
- Vi skal alle sammen kunne arbejde sammen og kunne stå inde for en god kvalitet til borgerne - og den samme kvalitet. Udover at få løst en konkret opgave med en handleplan, får vi noget ekstra: Vi får en masse gode relationer og et forbedret samarbejde til gavn for borgerne, siger hun.
Jeanne Bøg Pedersen er enig:
- Vi har fået alle synsvinkler med, både fra de udekørende og de to plejecentre, og det er rart at vide, at vi har en fælles holdning på tværs af hele organisationen. Det betyder rigtig meget for kollegasammenholdet, siger hun.
Handleplan kan ikke stå alene
Trivselsplanen, som handleplanen er kommet til at hedde, skal nu vedtages i MED-udvalget. Derefter er forventningen, at ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne i TRIO kan arbejde videre med metoder og værktøjer i indsatsen med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
Samtidig skal alle medarbejdere på kursus i demens, så de har viden om, hvordan de skal tackle svære situationer med denne borgergruppe, herunder krænkende hændelser.
- Det er ikke gjort med en handleplan. Der skal kompetenceudvikling til ved siden af, siger Anne Stenbæk og understreger, at SPARK-forløbet har været lærerigt og givet organisationen nye dialogværktøjer bl.a. klunsespillet, hvor man forholder sig til forskellige udsagn ved hjælp af tændstikker.
- Vi har afprøvet mange sjove øvelser, og det er dejligt at vide, at selv store udfordringer kan løses gennem leg. Det tror jeg også, at andre ledere er blevet inspireret af, siger Anne Stenbæk.
Der er aftalt opfølgningsmøde med SPARK om et år. Ind til da vil MED-udvalget for Sundhed og Omsorg nøje følge, hvordan det går med at bruge handleplanen, og om det er nødvendigt at justere den.
Det er muligt, at man som medarbejder kan opleve en adfærd fra en borger, der ikke umiddelbart opleves som krænkende, men som alligevel kræver handling. Det er, hvis adfærden betragtes som uacceptabel i en organisation. Man kan sige, at adfærden kan være potentielt krænkende.
Da medarbejdere er forskellige, er dét, der er krænkende for den ene, ikke nødvendigvis krænkende for den anden. Det kan også variere fra dag til dag for den enkelte medarbejder, hvad der kan opleves som krænkende. Samtidig kan der være en risiko for en ophobning af belastninger over tid, hvis man gentagende gange møder uacceptabel adfærd.
Derfor kan det være vigtigt, at en handleplan også igangsættes ved potentiel krænkende adfærd. Dels for, at medarbejderne bidrager til at sikre hinanden mod den belastning, som krænkende adfærd kan være. Men også for at synliggøre den og sikre, at arbejdsmiljøorganisationen kan lære af episoderne og arbejde forebyggende med uacceptabel og krænkende adfærd.
Sagt af SPARK-konsulenterne Mille Trøst Simonsen og Marlene Skytte Schoop
I spillet trækker deltagerne et emnekort med et udsagn f.eks: ’vi kender hinandens bidrag til vores fælles kerneopgave’. Alle deltagere i gruppen forholder sig til udsagnet ved at vælge et antal tændstikker, som tages i hånden, svarende til hvor enig, man er med udsagnet. 5 tændstikker = helt enig. 0 tændstikker = helt uenig. Herefter taler man i gruppen om udsagnet og valg af antal tændstikker.