vagtstartsmøde

Prøvehandlinger skal forbedre samarbejdet mellem sygepleje og hjemmepleje

Hjemmepleje og sygepleje er blevet lagt sammen i Sønderborg Kommune. Målet er tværfagligt samarbejde og mere sammenhængende borgerforløb. Men fælles møderum gør det ikke alene, viser erfaringen.

Af Irene Aya Schou 17/05/2022
Fremfærd

Samarbejde mellem forskellige faggrupper i ældreplejen kommer ikke af sig selv. 

Det ved man i Sønderborg Kommune, der deltager i et Fremfærd-projekt, som skal styrke samarbejdet mellem hjemmeplejen og sygeplejen.

I Sønderborg Kommune havde man allerede valgt at sammenlægge hjemmepleje og sygepleje under fælles distriktsledelse. Det er sket for at øge det tværfaglige samarbejde og få mere sammenhængende borgerforløb.

Derfor er hjemmeplejen og sygeplejen flyttet sammen og har fået en række faste mødestrukturer, som skal skabe rum for tværfaglig sparring og samarbejde. Der er indført små, tværfaglige borgerteams, og hver morgen holder hjemmeplejen og sygeplejen 'vagtstartsmøde' og drøfter problemstillinger hos de borgere, der er i teamets grafiske område.

Sygeplejerskernes rolle

Den nye struktur har bragt faggrupperne tættere sammen rent fysisk, men erfaringen er også, at åbne døre og fælles møderum ikke gør det alene. Derfor har man valgt at gå med i projektet ”Styrket sammenhæng i indsatsen til borgere med komplekse problemstillinger” og kigge nærmere på især kulturelle barriere for samarbejdet herunder faggruppernes selvforståelse.

-  Vi skal have styrket kompetencefællesskabet, og her kigger vi især på sygeplejerskernes rolle. Hvordan bringer de deres kompetencer i spil på den bedst mulige måde? Hvordan bidrager de til den faglige ledelse? Og hvordan forstår sygeplejerskerne selv deres rolle i kerneopgaven? siger Anja Krarup, distriktsleder i Sønderborg Kommune.

"Der er ikke noget til jer i dag"

Udfordringen med vagtstartsmøderne er, at de ikke giver det optimale udbytte i forhold til fælles videndeling. Oplevelsen er, at sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og social-og sundhedsassistenter ikke tager tilstrækkeligt fælles ejerskab til mødet, hvilket kan skyldes, at de ikke kender deres rolle i mødet.

Ofte møder sygeplejerskerne ind efter, at mødet er gået i gang, fordi de "lige skal ordne noget andet", og får måske beskeden fra hjemmeplejen: "Der er ikke noget til jer i dag".

- Det er blevet tydeligt for os, at det er hjemmeplejen, der inviterer sygeplejen ind, så måske føler de sig som gæster på mødet fremfor, at der sker en teamdannelse, siger Marianne Krarup, der er hjemme- og sygeplejechef i Sønderborg Kommune.

LÆS OGSÅ: Kommuner: Samarbejdet om borgere med komplekse problemstillinger skal styrkes

Prøvehandlinger skal skabe ejerskab

For at skabe ejerskab og fælles udbytte af mødet igangsættes en række prøvehandlinger i projektet: Hjemmepleje og sygepleje skal møde ind samtidig, så alle er med fra mødets start.

Mødeledelsen skal styrkes. Derfor skal mødet ledes af 'den højeste faglighed', hvilken ofte vil være sygeplejersken.

Endelig planlægges morgenen således, at sygeplejen kan møde op velforberedt og for eksempel tjekke op på, om der er akutte eller udskrevne borgere, man skal være opmærksomme på at få talt om ved mødet.  

Interviews med sygeplejersker

Samtidig er det aftalt, at lederne skal være 'nysgerrige på', hvad der fylder for sygeplejerskerne, og hvordan hjemmeplejen ser på muligheder og udfordringer ved at arbejde mere tværfagligt med sygeplejen. Dette skal bl.a. ske gennem konkrete interviews med sygeplejersker.

Marianne Krarup håber, at prøvehandlingerne vil give bedre møder og større ejerskab.  

- Sygeplejersker skal ikke føle, at de kommer ind og spørger: 'Har I noget til mig?'. De skal selv have noget med ind i rummet og på den baggrund få input fra plejepersonalet. Vi har brug for dem og deres gode faglighed, siger hun.  

Behov for styrket sammenhæng

Når man i Sønderborg Kommune har stor fokus på vagtstartsmødet og samarbejdet generelt mellem sygepleje og hjemmepleje, skyldes det, at borgernes sociale og medicinske kompleksitet medfører et øget behov for koordination, overblik og samarbejde.

- Målet er at udvikle kompetencer til tidlig opsporing hos alle de medarbejdere, der kommer i borgernes hjem og sikre gode sammenhængende borgerforløb, og her har sygeplejerskerne med deres faglighed en særlig rolle, siger distriktsleder Anja Krarup.

Skab et fælles tredje

For Marianne Krarup, hjemme- og sygeplejechef i Sønderborg Kommune, har det været en øjenåbner at erkende, at kulturforskelle og monofaglighed fylder så meget i den kommunale praksis. 

- Den måde, man har organiseret ældreplejen på kombineret med manglende fælles lovgivning, har skabt to kulturer, der ikke bruger hinanden særlig godt, og hvor der ikke er et egentligt teamsamarbejde. Vi skal skabe et fælles tredje og være meget opmærksomme på, hvordan vi inviterer hinanden ind i rummet, siger hun.

Vi-fortællingen skal stå stærkere

Et team af ledere og medarbejdere, både sygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere mødes den 16. maj til workshop i Sønderborg for at tale om, hvordan det går med prøvehandlingerne.  

Mødet faciliteres af konsulenthuset Marselisborg, der som en del af projektet her gennemført interviews med ledere og medarbejdere i Sønderborg Kommune for at kortlægge kompetencefællesskaber i den daglige dialog.     

Konklusionen er, at mødestrukturen er etableret og ved at blive implementeret, hvilket er godt, men at der mangler relation mellem faggrupperne og kendskab til hinandens praksisser.

- Vi-fortællingen er endnu ikke fastforankret og flere af faggrupperne er fortsat usikre på, hvad deres særlige rolle er at bidrage med. Her kan man med fordel synliggøre, hvordan faggrupperne bidrager forskelligt, og hvordan de hver især står stærkere i samarbejdet. Det vil også styrke den psykologiske tryghed, som er så vigtig for den kulturændring, som Sønderborg Kommune ønsker at opnå, siger udviklingskonsulent Caroline Frengler Almasy fra Marselisborg.  

Bedre overgang fra akutplads til hjemmepleje

Projektet ”Styrket sammenhæng i indsatsen til borgere med komplekse problemstillinger” foregår i regi af Fremfærd og løber frem til slutningen af 2022.

Projektets formål er at opnå ny viden om, hvordan kommunerne kan løfte kvaliteten over for ældre borgere med komplekse sundhedsfaglige problemstillinger. Det kan være omkring koordinering mellem faggrupper, organisering og ledelsessamarbejde og overgange internt i det nære sundhedsvæsen.

Foruden Sønderborg Kommune deltager Ballerup Kommune, der håber at opnå en bedre overgang mellem 'de midlertidige pladser' og hjemmeplejen med projektet.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Kort om projekt ”Styrket sammenhæng i indsatsen til borgere med komplekse problemstillinger”
Fremfærd sundhed og ældre

Formålet med projektet er at opnå ny viden om, hvordan kommunerne kan løfte kvaliteten overfor ældre borgere med stadig større kompleksitet i sundhedsproblemstillinger, og hvordan kommuner mest hensigtsmæssigt inkorporer dette som en del af kerneopgaven.

Projektet har fokus på at afprøve og opnå viden om, hvordan der sikres et godt samspil i de differentierede kompetencer, der er nødvendige i et komplekst borgerforløb.

Projektledelse: KL og Dansk Sygeplejeråd

Derfor arbejder vi med nær forebyggelse og behandling

Nær forebyggelse og behandling i kommunerne er ét af fire fokusområder, som Fremfærd Sundhed og Ældre udvikler nye indsatser ud fra, og indsatserne skal komme kommuner, medarbejdere og borgere til gode.

"Der er bred politisk enighed om, at det nære sundhedsvæsen skal styrkes. Det er nødvendigt, fordi vi i fremtiden bliver langt flere ældre borgere og får flere kroniske sygdomme, samtidig med at sygehusene er reorganiseret. Hvis det skal lykkes at fremtidssikre sundhedsvæsenet, er der brug for et endnu stærkere fokus på at forebygge (forværring af) sygdom og forebygge at borgernes bliver unødvendigt (gen)indlagt. Det kræver en bevidst og metodisk velovervejet omstilling af kommunernes arbejde med at sikre kvalitet i det nære sundhedsvæsen. Ligeledes skal de pårørendes rolle og ressourcer i spil. Det skal på samme tid understøtte borgenes livskvalitet og sikre at kompetencerne hos medarbejdere forskellige steder i sundhedsvæsenet kommer bedst muligt i spil."

Fra Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen – Programstrategi for Fremfærd Sundhed og Ældre