Hver fuldtidsansat i den kommunale sektor er væk 14 dage om året på grund af sygdom. Det viser data fra kommunernes og regionernes løndatakontor. På ældreområdet er tallet endnu højere. Men hvad er årsagen egentlig?

"De yngre medarbejdere er syge hele tiden," siger nogen. "Nej, det er de ældre – de er nedslidte," mener andre. "Det er flexjobberne”. ”Nej, det er den dårlige luft i bynære område, der er skyld i sygefraværet.”

Sådan lyder nogle af de myter og de historier, vi fortæller os selv om, hvem og hvad, der driver sygefraværet.

Men er de sandheden om, hvorfor sygefraværet på den enkelte arbejdsplads ser ud, som det gør?

Det er de nogle gange, men langtfra altid, fastslår specialkonsulent Marie Graversen fra kommunernes fælles udviklingscenter Komponent på en temadag om sygefravær på ældreområdet.

Ledere og medarbejdere fra 9 kommuner har her sat en dag af for at få inspiration og ny viden til at styrke og udvikle deres sygefraværsindsatser.

Brug data konstruktivt

De seneste år er Marie Graversen sammen med en kollega dykket dybt ned i sygefraværsdata fra kommunernes og regionernes løndatakontor.

 Og de har fået øje på et klart mønster: Myterne står ofte i vejen for, at de indsatser, der sættes i søen, rent faktisk virker.

- Myter kan godt være relevante, for de hjælper os med at få øje på og afprøve hypoteser. Men det er vigtigt, at man bruger data konstruktivt til at blive klogere på, om de her myter er rigtige, ellers risikerer man at få skabt en fortælling om sygefraværskulturen, som ikke holder vand, siger Marie Graversen.

Folk er mest syge om mandagen - eller er de?

Hun fortæller om en kommune, hvor man bekræftede hinanden i, at eleverne var årsag til det høje sygefravær, fordi de konstant meldte sig syge.

- Men da vi gik ind og analyserede data, så kunne vi konstatere, at alle eleverne rent organisatorisk var ansat på rådhuset og slet ikke talte med i institutionens egne tal, siger Marie Graversen.

I én anden institution viste data, at flest medarbejdere meldte sig syge om tirsdagen - ikke om mandagen, som man ellers ofte fortæller sig selv, er den dag, de fleste melder sig syge.

- Så hvad var det, der gjorde, at sygefraværet var mest markant om tirsdagen på denne arbejdsplads? Jo, det var den ugedag med de lange vagter. Når den kendsgerning er på bordet, så kan vi snakke om, hvad er det i arbejdet, der gør, at man ikke kommer ind den dag? siger Marie Graversen.

I en tredje institution var mandag problemdagen. To forskellige udfordringer - og dermed behov for to helt forskellige løsninger.

Følg op, følg op, følg op

Marie Graversen understreger, at indsigten fra data kun er første skridt. For at opnå den ønskede effekt skal indsatserne målrettes præcist dér, hvor problemet er størst.

- Man skal ikke bare sige "fri frugt og mere motion til alle". Man skal finde ud af, hvad det er for nogle enheder, der driver fraværet, og så sætte ind, hvor der er flest medarbejdere og få den størst mulige effekt af den indsats, som er sat i gang.

Og virker indsatsen ikke, så følg op. For at reducere sygefravær kræver ikke kun gode intentioner, men også vedholdende handlinger og opfølgning.

- Hvis det ikke virkede, hvad kunne det være? Hvad gjorde, at det ikke virkede? Tilret det. Og så prøv at se og følg op igen. Og her er data bare vores ven, pointerer Marie Graversen.

Hun har en opfordring til alle deltagerne på temadagen:

- Gå hjem, og prøv at opstille to hypoteser om jeres sygefravær. Vær nysgerrig og spørg: Hvorfor? Hvad er det, der gør, at det ser ud sådan her hos os? Og efterspørg data, der kan hjælpe jer med at blive klogere på sygefraværet hos jer.