Grundlæggende pleje

Fælles sprog giver forståelse, faglig stolthed og fokus på dilemmaer i ældreplejen

Fælles sprog og begrebsramme får medarbejderne på ældreområdet til at ranke ryggen og giver en forståelse af de dilemmaer, medarbejderne står i hver dag i den grundlæggende pleje. Kom med til workshop med tre kommuner, som gerne vil styrke det fælles faglige sprog.

Af Irene Aya Schou 25/10/2021
Fremfærd

- I har fået en hjemmeopgave. I har skrevet en tekst om, hvad grundlæggende pleje er for jer, som I har testet af på forskellige målgrupper i jeres organisation. Hvordan er det gået med det? Kan medarbejdere og ledere forstå teksten? 

Specialkonsulent og projektleder i KL Catrine Granzow Holm har taget ordet og indleder dagens workshop for godt 30 ledere og medarbejdere i tre kommuner.

De er samlet i FOA’s hovedbygning i det indre København for at diskutere, hvordan man kan forstå og arbejde med grundlæggende pleje gennem dialog, "oversættelsesarbejde" og en tydelig forståelsesramme.

"Mødet med borgeren" i Frederiksberg

Frederiksberg Kommune er én af tre kommuner, der er med i projektet. Her har en arbejdsgruppe skrevet en tekst, som er blevet prøvet af i forskellige dele af organisationen.

I teksten står der bl.a., at mødet med borgeren er udgangspunktet for den grundlæggende pleje, og at borgeren skal mødes som et helt menneske og føle sig set, hørt og respekteret som et ligeværdigt menneske.

- Vi har lavet en tekst på baggrund af de nøgleord, vi fik fra de tre enheder, der er med i projektet. Det er nøgleord, der især handler om relationen og mødet med et andet menneske. Ideen er, at teksten skal kunne bruges af alle, der arbejder med grundlæggende pleje i Frederiksberg Kommune, forklarer Jeanette Lemstad, faglig vejleder og kvalitetskoordinator i kommunens hjemmepleje og Nanna Elisabeth Mørkegaard, udviklingskonsulent i Høje-Taastrup Kommune og tovholder på projektet, i deres fælles fremlæggelse.

Fagpersoner med forskellige briller

Teksten har bl.a. været præsenteret for sundheds- og omsorgschefen, lederen af hjemmeplejen, en sygeplejerske, en social- og sundhedsassistent og en social- og sundhedshjælper, og det var interessant at se, hvordan forskellige fagpersoner læser teksten gennem forskellige briller.

- Som udgangspunkt forstod det udekørende personale teksten på én måde, mens lederne læste teksten på en anden måde. Det udekørende personale var optaget af, hvordan de kunne oversætte teksten til deres hverdag, mens lederne var optaget af, om det nu også var realistisk at tale om mødet med borgerne med de tidsrammer, der er for arbejdet, siger de to repræsentanter fra Frederiksberg Kommune.

Grundlæggende pleje er alt andet end simpelt

Høje-Taastrup Kommune er stærkt repræsenteret på dagens workshop. Der er ledere og medarbejdere fra bl.a. hjemmeplejen, et plejecenter og tandplejen. I Høje-Taastrup Kommune har man også forfattet en tekst, der fortæller, hvordan man forstår grundlæggende pleje.

I teksten står der bl.a., at ”grundlæggende pleje handler om de basale behov, et menneske har, og om hvordan vi som fagpersoner møder det menneske, der har brug for vores støtte.”

Teksten har bl.a. været afprøvet i forskellige medarbejdergrupper.

- Der skulle lige hul på snakken, men så kom der mange gode refleksioner bl.a. om, hvad basale behov egentlig er. Vi snakkede om, at det relationelle betyder utrolig meget, og at grundlæggende pleje faktisk er alt andet end simpelt. Der skal mange både personlige og relationelle kompetencer til. Det førte til, at nogle medarbejdere lige rankede ryggen, siger Nanna Elisabeth Mørkegaard, der er udviklingskonsulent i Høje-Taastrup Kommune og tovholder på projektet. 

Dilemmaer for medarbejderne 

I Høje-Taastrup Kommune er ledere og medarbejdere enige om, at det ikke er teksten i sig selv men dialogen omkring teksten, der er det vigtigste. For dialogen skaber en forståelsen af, at medarbejderne hver dag står i en række dilemmaer, der lægger pres på den grundlæggende pleje.

- Hvordan får vi får skabt rammerne for at kunne yde god grundlæggende pleje. Det handler ikke kun om at få fem minutter ekstra. Det handler om samarbejdsrelationer, om hvordan vi får tingene planlagt, normeringer og forskellige fagligheder. Vi vil rigtig gerne skabe en fælles tilgang til, hvordan vi tilgår borgeren, siger Sandra Fagaragan, der er daglig leder i hjemmeplejen i Høje-Taastrup Kommune.

 For social- og sundhedsassistent Pooja Rani giver det god mening at tale om rammer og vilkår for arbejdet. For medarbejderne ved godt, hvad de skal.

- Det er ikke ny viden, vi mangler. Det, der skrives om grundlæggende pleje, er det, vi ved, at vi skal gøre. Så måske vi skal grave dybere i, hvorfor vi ikke gør det. Er det fordi, det ikke er muligt med de rammer og vilkår, der er? siger hun.

Ikke endnu et skrivebordsprojekt

Busturen til København har gjort, at ledere og medarbejdere i Horsens Kommune allerede har snakket sig godt varme på emnet. Projektet om grundlæggende pleje er for vigtigt til at ende som et skrivebordsprojekt, er de enige om. 

Målet er, at alle medarbejdere på ældre- og sundhedsområdet skal kunne sige: 'Vi ved, hvad grundlæggende pleje er, og det er det, vi gør.'

- Vi skal italesætte, hvorfor vi er med i det her, og hvad det er for indsatser, vi skal ind i, for at alle er med på, hvad den gode grundlæggende pleje er, og hvorfor vi skal derhen, siger Susanne Rasmussen, områdeleder i Horsens Kommune. 

"Hold da op det er ambitiøst"

I Horsens Kommune har man afprøvet en konkret tekst om grundlæggende pleje på et ledermøde, et personalemøde og på et møde i Område-MED.

På ledermødet var kommentaren: "Hold da op. Det er godt nok ambitiøst", og "hvor skal man være faglig dygtig for at kunne yde grundlæggende pleje", mens medarbejderne på personalemødet bl.a. var optaget af at tale om relationen til borgeren, og hvordan man både styrker relationen og udfører sin opgave.  

Grundlæggende pleje som faglighed

For Astrid Christine Jensen-Kanstrup, chefkonsulent og projektleder i KL, handler projektet om at få et fælles sprog for den grundlæggende pleje og en større bevidsthed om, hvad ledere og medarbejdere allerede gør derude.

- Projektet skal skabe en fælles forståelse i jeres organisationer, der gør jer i stand til at gå ud i verden og sætte ord på jeres faglighed og italesætte, hvad I gør både overfor pårørende, politikere og andre. Det vil i sidste ende skabe større respekt og anerkendelse af faget, siger hun.

Strategier skal oversættes

Søren Obed Madsen er lektor i organisation og ledelse på Universitetet i Sydøst-Norge og tilknyttet projektet.

Han forsker i, hvordan man oversætter strategier til praksis og dermed sikrer implementering og forandring ude i virkeligheden. Hans rolle i projektet er bl.a. at præsentere begreber og teorier, der kan bruges til at diskutere, hvad grundlæggende pleje er.

Ifølge Søren Obed Madsen handler oversættelse ikke om at finde bestemte ord, som alle kan bruge, men derimod om at forstå, at hver faglighed har sine unikke begreber og forståelsesramme. 

- Oversættelse handler om, hvad der sker med ord, begreber og mening, når det flytter mellem fagpersoner. Vi læser og oversætter tekster forskelligt, især hvis teksten er skrevet i et abstrakt og meget værdibaseret sprog, siger Søren Obed Madsen og understreger, at han har observeret, at der er sket noget i deltagernes måde at tale og tænke på i forhold til de første workshops.

Grundlæggende pleje skal på dagsordenen lokalt

Næste skridt i projektet er en række lokale workshops, hvor de tre kommuner skal arbejde med at få grundlæggende pleje til at leve i praksis. Hvordan får de sat grundlæggende pleje på dagsordenen i deres respektive organisationer? Kan de iværksætte prøvehandlinger? Hvordan sikrer de, at alle er med?

- Det er en ustyrlig svær opgave, vi har sat os selv. I får ikke en pakke og et resultatmål, det skal ende med, og det gør det selvfølgelig mere komplekst, siger projektleder i KL, Astrid Christine Jensen-Kanstrup, inden deltagerne forlader workshoppen godt brugte efter en dag med mange oversættelser. 

De tre hovedspor i projektet:

Projektet består af tre hovedaktiviteter:

  • Et oversætterspor, hvor ledere og nøglemedarbejdere fra de tre deltagende kommuner arbejder med dels at producere et bud på, hvad grundlæggende pleje anno 2021 er, og dels at forberede sig på at udbrede den forståelse i deres organisation.
  • Et organisationsspor, hvor ledelse og medarbejdere i fællesskab arbejder med at oversætte den nye forståelse af, hvad grundlæggende pleje er, ind i deres daglige praksis.
  • Et vidensspor, hvor formålet er at indsamle data og viden om udfoldelse af kompleksiteten i grundlæggende pleje i udvalgte kommuner. Her er fokus på, hvordan grundlæggende pleje praktiseres, og hvordan der samarbejdes om grundlæggende pleje.
Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Kort om 'Grundlæggende pleje i praksis'
Fremfærd sundhed og ældre

KL og de faglige organisationer på sundheds- og ældreområdet i Fremfærd Sundhed og Ældre står bag projektet, der har til formål at styrke den grundlæggende pleje i praksis.

Der arbejdes med at udvikle en ny måde at tale om grundlæggende pleje og med at klæde ledere og andre nøglemedarbejdere på til at understøtte dette.

Der arbejdes også med prøvehandlinger, hvor ledere og medarbejdere på tværs af fagligheder og niveauer afprøver, evaluerer og justerer.

De deltagende kommuner er Frederiksberg, Horsens og Høje-Taastrup Kommuner. KL, FOA og Dansk Sygeplejeråd har projektledelsen. 

Projektet kører frem til sommeren 2022.

Animationsfilm på vej om grundlæggende pleje:

I forbindelse med projektet vil der blive produceret en kort animationsfilm, som formidler, hvad grundlæggende pleje anno 2021 er. Filmen kan bruges internt af deltagerkommunerne som et formidlingspædagogisk redskab, der kan noget andet og mere end en tekst. Filmen vil også kunne bruges af andre kommuner, som ønsker at sætte kvalitetsudvikling af den grundlæggende pleje på dagsordenen.

Der arbejdes også på et fælles forståelsespapir, der forklarer, hvad grundlæggende pleje er i en kommunal kontekst. Teksten vil bl.a. besvare spørgsmålene: Hvorfor er det vigtigt at tale om grundlæggende pleje? Hvad er grundlæggende pleje som en faglighed? Hvad er rammerne for grundlæggende pleje?