Top banner
Det kræver tid, penge, viljestærk ledelse og engagerede medarbejdere at indføre effektive tværfaglige rehabiliteringsmøder i hjemmeplejen.

Det rehabiliterende møde: Hvordan kommer man i gang?

Det kræver tid, penge, viljestærk ledelse og engagerede medarbejdere at indføre effektive tværfaglige rehabiliteringsmøder i hjemmeplejen, lyder erfaringerne.

Af Irene Aya Schou 26/05/2016
Fremfærd

Et bord. En mødeleder. En gul talebold. Navneskilte. 10-12 engagerede deltagere, der alle taler om samme borger ud fra hver deres faglighed. Det lyder let, men kræver masser af træning og planlægning.

Men hvordan kommer man som kommune i gang med at bruge den model for det tværfaglige rehabiliteringsmøde, der er udviklet af Fremfærd Ældre?

Investeringer skal italesættes

Første forudsætning er, at man vil den rehabiliterende organisation, lyder det fra én af de deltagende kommuner.

- Ellers giver det ingen mening. Hvis ikke vi laver en organisation, hvor der er plads og rum til, at faggrupper kan diskutere borgerne, svigter vi medarbejderne, siger Line Riddersholm, kvalitetskonsulent og projektleder i Gladsaxe Kommune.

Anden forudsætning er, at man afsætter de fornødne midler. Det koster penge at frikøbe medarbejdere til oplæring og træning i god mødekultur. Det koster penge at samle mennesker til et møde. Det koster også penge, at teamlederen eller en anden skal forberede mødet og stille navneskilte frem m.v. 

- Der skal investeres nogle ting, før den store gevinst kommer. Det er virkelig noget, der skal italesættes og italesættes og italesættes, siger Line Riddersholm.

Manualen er første skridt

Konsulenthuset Type2dialog har faciliteret processen og beskrevet modellen i en manual, der er tilgængelig ved henvendelse til Type2dialog.

Manualen beskriver i detaljer de enkelte mødedeltageres rolle, og hvad der skal foregå før, under og efter mødet. Men manualen kan ikke stå alene, understreger direktør i Type2dialog, Helene Hoffmann.

- Man skal trænes i at bruge den, specielt rollen som mødeleder, og så skal man navngive personer, der skal kunne agere som mødeleder. Ellers mislykkes det.

Under træningen lærer mødelederen bl.a. at holde tiden og få alle fagligheder i spil, mens deltagerne skoles i at lytte og holde fokus på fakta og observationer frem for synsninger.

Workshop om roller

Træningen er afgørende, men man kan godt lave en light-model i forhold til Fremfærd Ældre projektet, understreger leder af hjemmeplejen i Gladsaxe, Anne Kristensen.

I stedet for at bruge tre eftermiddage vælger Gladsaxe at klare skolingen af de ansatte på én enkelt workshop á to en halv times varighed.

- Workshoppen har titlen ’Professionel faglighed’ og handler om, hvilke roller man som medarbejder har på et tværfagligt møde, siger hun.

Også mødelederens rolle er afgørende. Der skal afsættes tid og midler til at uddanne mødeledere. Derfor laver Gladsaxe Kommune nu et uddannelsesforløb om mødeledelse i samarbejde med Type2dialog.

På Bornholm har man valgt at ansatte to mødeledere på fuld tid. Deres opgave bliver at udrulle de tværfaglige rehabiliteringsmøder til hele øen. De to mødeledere er ansat i ét år. Derefter skal de oplære menige medarbejder f.eks. social- og sundhedsassistenter i rollen.

Neutral mødeleder

I Gladsaxe ved daglig leder Gitte Iversen godt, hvad der sker, når man som travl hjemmeplejeleder får ansvar for endnu ”et spændende projekt” uden at have ekstra tid til rådighed.  

- Så går der hverdag i den, og vi får ikke holdt møderne på den her strukturerede facon. Det kræver, at man er på 24/7, siger hun og understreger, at den gode mødekultur hurtigt aflæres, hvis den ikke hele tiden holdes i spil.

En anden erfaring fra Gladsaxe er, at mødelederen helst skal være neutral og ikke udtale sig for meget om borgerne.

- Det er super vigtigt, at mødelederen ikke har et indgående kendskab til den enkelte borgersag. Ellers risikerer hun at fortabe sig og miste overblikket. Derfor er koordinatorer rigtig gode som mødeledere, siger Anne Kristensen.

Light-udgave betaler sig

Styrken ved den tværfaglige rehabiliteringsmodel er, at den sætter fokus på kerneopgaven til gavn for både borgere og medarbejdere, pointerer hun.

- Det giver så meget energi, hvis du som medarbejder kan løse din opgave godt og betyde en forskel for borgeren. Du bliver stolt af dit arbejde. Det giver et godt arbejdsmiljø, siger Anne Kristensen.

Men kan det betale sig rent økonomisk at indføre en mødemodel som den, der er blevet udviklet i Fremfærd Ældre regi?

- Ja. Jeg tænker, at en light-udgave godt kan betale sig, fastslår hun.

Helene Hoffmann fra Type2dialog er ikke i tvivl om, at det på sigt lønner sig at investere i gode tværfaglige møder.

- Det er ressourcebesparende, når alle sidder med ved mødet f.eks. også myndighedspersonen. Så ordner man lige det hjælpemiddel, som borgeren mangler, på stedet i stedet for at skulle ud i en skriftlig korrespondance, siger hun.

Stor interesse for modellen

I Fremfærd Ældre ser de to projektledere, Mie Andersen fra FOA og Maj Fjordside fra KL, et stort potentiale i at få udbredt projektet til andre kommuner.

- Der er stor efterspørgsel efter en tværfaglig mødemodel, der har borgeren i centrum og som samtidig er effektiv og giver god kvalitet. Derfor er denne model så spændende, siger de.

Partnerne har endnu ikke lagt sig fast på, hvordan projektet skal udbredes. Men initiativer er på vej, fastslår de to projektledere fra FOA og KL.

- Vi har mange ideer og stor interesse i at få bredt det ud, for det er vigtigt, at alle faggrupper kommer i spil og får brugt deres viden til gavn for borgerne, siger de.  

Foto: Thomas Søndergaard

Fakta om Det Tværfaglige Rehabiliteringsmøde

Fremfærd Ældre finansierer projektet, der gennemføres i et samarbejde mellem Bornholms Regionskommune, Gladsaxe Kommune og Type2dialog. Formålet er at udvikle, afprøve og implementere en model, der sikrer, at faglige indsatser på tværs af målgrupper, ydelser og lovgivning koordineres med udgangspunkt i borgernes rehabiliteringsplan og borgernes mål. Modellen bygger på de 12 mødedogmer, der gælder for samtlige deltagere.

  1. Forberedelse: Mød velforberedt op med udgangspunkt i de udvalgte borgercases
  2. Mødetid: Mødet starter præcist. Så vær fysisk og mental klar fem minutter før start
  3. Fakta: Hold fokus på fakta, viden og faglighed fremfor synsninger
  4. Rehab-mål: Tag hele tiden udgangspunkt i borgerens rehabiliteringsmål
  5. Respekt: Respekter mødelederens rolle – denne rolle er svær
  6. Talerække: Márker når du vil sige noget. Tal, når du får ordet og talebolden – ikke før
  7. Bidrag: Deltag aktivt på mødet. Der er brug for netop din viden
  8. Anerkendelse: Vær anerkendende over for kolleger og mødeleder
  9. Spørgsmål: Stil åbne spørgsmål og vær nysgerrig i forhold til borgerens mål
  10. Opfølgning: Tag ansvar for at dokumentere det aftalte, og del viden med borgere og kolleger
  11. Handling: Tag ansvar for, at det aftalte udføres hos borgerne efterfølgende
  12. Afbud: Giv mødelederen besked, hvis du ikke kan deltage

Erfaringer og resultater fra de to kommuner:

  • Effektivitet: Modellen bidrager til en højere grad af effektivitet forstået som lettere arbejdsgange, hurtig opfølgning og igangsætning af indsatser samt kvalitativt flere borgersager-gennemgange ved hvert møde. 
  • Kvalitet: Deltagerne oplever øget faglighed og større erfaringsudveksling, hvilket øger kvaliteten i rehabiliteringsindsatsen. Bl.a. er ”den tavse viden” kommet i spil, herunder særligt kontaktpersoner med fagligheden social- og sundhedshjælpere.
  • Relationel koordinering: Deltagerne oplever større grad af koordinering i forhold til de tværfaglige indsatser f.eks. har samarbejdet med visitationen lettet kommunikation, ansvar og arbejdsgange indbyrdes.
  • Borgerinddragelse: Modellen har gjort medarbejderne opmærksomme på at inddrage borgerne og fokusere på borgernes mål. Modellen viser også, at de medarbejdere, der kender borgerne, er nøglepersoner ved mødet. Uden deres viden og deltagelse, udvikler mødet sig til en gættekonkurrence.

Definition af rehabilitering:

”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammehængende og vidensbaseret indsats."

Kilde: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Rehabilitering i Danmark (2004)