Hvad er det tværfaglige rehabiliteringsmøde?

10 skarpe: Hvad er det tværfaglige rehabiliteringsmøde?

Hvor svært kan det være at holde et møde? Og hvad er den gule talebold? Direktør for Type2dialog, Helene Hoffmann, forklarer her, hvorfor ny tværfaglig mødemodel i hjemmeplejen er noget af en revolution.

Af Irene Aya Schou 26/05/2016
Fremfærd

Bornholms Regionskommune, Gladsaxe Kommune og specialister fra konsulentfirmaet Type2dialog har sammen udviklet en model for det tværfaglige rehabiliteringsmøde. Læs her hvad modellen går ud på?

Hvad er det tværfaglige rehabiliteringsmøde?

Det er et møde mellem forskellige fagligheder i hjemmeplejen, hvor man koordinerer indsatsen omkring de enkelte borgere. Mødet sikrer eksempelvis, at social- og sundhedshjælperen taler med sygeplejersken eller ergoterapeuten om, hvordan det går med borgerens mål. På den måden sikres sammenhængende og meningsfulde rehabiliteringsforløb.

Hvem deltager i mødet?

Der skal være en mødeleder, og der skal være de relevante kontaktpersoner for borgerne. Det er oftest social- og sundhedshjælpere eller assistenter. Derudover skal der sidde en fysioterapeut, en ergoterapeut, en visitator og en sygeplejerske og eventuelt den daglige leder. Der deltager typisk 10-14 personer på mødet.

Hvorfor er der behov for en model for det tværfaglige møde?

Faglig koordinering er afgørende, hvis man vil arbejde rehabiliterende. Normalt når borgeren får visiteret en ydelse i hjemmeplejen, kører social- og sundhedshjælperen ud og hjælper borgeren ud af sengen, mens sygeplejersken kommer, når såret skal passes. Hver faggruppe yder sin indsats og kender langt fra altid de andre faggruppers bidrag, og kommunikation foregår i heldigste fald via en advis i dokumentationssystemet. Nu er der behov for et forum, hvor grupperne kan mødes rent fysisk og udveksle faglig viden.

Hvem har udviklet modellen?

Oplægget fra Fremfærd Ældre var at finde en model, der passer ind i en hjemmeplejedrift - på tværs af social- og sundhedslovsydelser. Vi oprettede en tænketank, der bestod af praktikere fra de deltagende kommuner, Gladsaxe Kommune og Bornholms Regionskommune. De mødtes til en udviklingsdag og designede en model, der efterfølgende er blevet justeret i forhold til de praktiske erfaringer, vi har gjort os. Derudover har vi trukket på faglig viden bl.a. fra forsker ved DPU, Ib Ravn.

Hvad er det nye ved modellen?

Det nye er dels, at modellen er blevet til ved at inddrage alle fagligheder, og at alle, både mødeledere og deltagere, er blevet trænet i deres rolle. Desuden har vi en værktøjskasse, der bl.a. indeholder en gul talebold, et timeglas, mødedogmer og navneskilte. Man må kun tale, når man sidder med bolden i hænderne, og timeglasset bruges til at sikre, at man når 10 borgere på en time. Desuden er der fast dagsorden ved hvert møde og en udførlig manual, der ned til mindste detalje beskriver, hvordan det tværfaglige rehabiliteringsmøde skal gennemføres.

Hvor meget mødetræning har medarbejderne fået?

Mødeledere og medarbejdere har deltaget på fire træningsseancer over en tremåneders periode. Derudover er der givet observation og feedback i praksis. Vi kan se, at der sker en kæmpe udvikling på de tre måneder i forhold til at holde fokus på fagligheden og få den tavse viden i spil.

Hvorfor skal man skoles i at holde et møde?

Alt er let på papir, men i praksis er det svært. Nogle er vant til at tage ordet. Andre siger næsten ingenting. Skolingsprocessen gør, at nogle af dem, der ikke siger så meget, kommer på banen, fordi de indser, at deres viden er vigtig. Træningen gør også, at man lærer at holde sig til fakta fremfor synsninger. Det kan lyde banalt, men det er noget af en revolution at skabe en effektiv mødekultur, hvor alle har fokus på det fælles mål.

Hvordan sikrer man, at mødet bliver effektivt?

Det er dyrt at samle 10-14 mennesker til et møde, så derfor skal de 60 minutter, et møde varer, bare spille. Der skal være en helt klar rollefordeling for, hvem der gør hvad. Hvem sørger for, at der er kaffe på kanden, og at det tekniske udstyr virker? Hvem sørger for, at der ikke bliver sniksnakket, og at alle kommer på banen? Når deltagerne bliver dygtige, kan de klare 10 borgerforløb på én time. I starten når man måske tre.

Hvem skal være mødeleder?

Det er ikke faggruppen, der kvalificerer til rollen. Det er personen. Nogle har afprøvet koordinatorer og vagtplanlæggere, fordi de er gode til at styre og strukturere, andre har haft sygeplejersker eller teamledere. Det er forskellige faggrupper, men det kræver sit at kunne gå ind og tage et ansvar og skabe et tillidsfuldt rum, hvor alle tør sige noget.  

Hvad betyder det, at visitator er med på mødet?

Både Gladsaxe Kommune og Bornholms Regionskommune beretter, at samarbejdet med visitationen har lettet kommunikationen, ansvar og arbejdsgange. Fordelen ved at inddrage en myndighedsperson ved mødet er, at f.eks. social-og sundhedshjælperen hurtigere kan få bevilliget et hjælpemiddel, hvis hun eller han vurderer, at det vil være godt for borgeren.

Foto: Thomas Søndergaard