Gladsaxe Hjemmepleje holder tværfagligt rehabiliteringsmøde.

Reportage fra tværfagligt møde: Kan man få rollatortræning?

Viden på Tværs var med, da medarbejdere i Gladsaxe Hjemmepleje holdt tværfagligt rehabiliteringsmøde.

Af Irene Aya Schou 26/05/2016
Fremfærd

- Goddag og velkommen.

Klokken er 11.30, og en kvinde med briller og opsat hår tager ordet. Hun hiver et lamineret A4-ark op fra en træ-æske og læser højt af de 12 dogmeregler.

- Tag hele tiden udgangspunkt i borgerens rehabiliteringsmål. Hold fokus på fakta, viden og faglighed fremfor synsninger. Deltag aktivt på mødet. Der er brug for netop din viden, læser kvinden, der er mødeleder og hedder Lone Bløcher.

16 deltagere sidder klar ved bordet. Foran dem står et navneskilt, så alle kan se, hvem de er. Navnet på den første borger bliver læst op. 

Problemer med vikarer

Lone går over til en mand med den gule talebold. Manden, der har skæg og tilbagestrøget mørkt hår, tager bolden i hånden og begynder at tale. Han fortæller, at det går bedre med borgeren. Han får medicin fire gange dagligt men kigger stadig lidt dybt i flasken.

Ingen af de andre deltagere har noget at sige om borgeren, og mødelederen går videre til en ny borger. Denne borger har vægtproblemer og har netop fået en stålift. Borgeren er ked af vikardækningen i weekenden, fordi han ikke føler, at vikarerne gør deres job ordentligt. Flere af mødedeltagerne spørger ind til, hvad der kan gøres.

- Måske kan vi lave mere udførlige handleplaner, så vikarerne er forberedt på, hvad der skal ske, og borgeren oplever mere kontinuitet i besøgene, foreslår én. En anden siger, at problemet ikke så meget er, at handleplanerne ikke er opdateret, men at de ikke bliver fulgt.

Snakken går frem og tilbage, indtil mødelederen skærer igennem og siger, at koordinator og de faste kontaktpersoner må følge op på sagen senere.

Fortjener at blive opvartet

Vi er i en kælder i Gladsaxe. Her er ingen bippende mobiltelefoner, halvspiste ostemadder, småsnak i krogene eller personer, der kommer og går.

Her er noget så sjældent som 16 social- og sundhedshjælpere, assistenter, terapeuter, ledere og sygeplejerske samlet om ét bord. Alle lytter og ser koncentrerede ud. Ingen taler udover den person, der har bolden i hånden. Sådan er reglerne.

Borger følger borger. Den gule talebold skifter hænder. Jørgen har fået rollator. Den er svær at gå med. En anden borger er ifølge hende selv anarkisk og vil ikke gå ud med skraldeposen. En tredje borger tør ikke få en kvindelig besøgsven, for hvad vil naboerne tænke, hvis han går med en fremmed dame på vejen?

En fjerde borger gider ikke selv at lave morgenmad. Hun vil have den serveret.

- Hun siger, at hun fortjener at blive opvartet, siger kontaktpersonen, inden en anden supplerer, at ”hun jo ikke er pensioneret sygeplejerske for ingenting”.

Kan man få rollatortræning?

Tonen er ikke nedladende. Nærmest kærlig. Her ved bordet ved man nok, hvad det vil sige at have et stort hjælper-hjerte men også, hvor rart det er en sjælden gang at blive opvartet.

- Nu er der jo en terapeut tilstede. Kan man få noget rollatortræning? spørger Jørgens kontaktperson ud i rummet.

En ergoterapeuten svarer, at det bestemt er en sag for en terapeut. En anden borger har et gammelt cancer-sår, og sygeplejersken spørger til, om det er noget, hun skal indover. Det er det dog ikke.

Klokken er 12. I alt 10 borgercases har været oppe og vende. Mødet er hævet.

- Tak for god ro og orden, siger mødeleder Lone Bløcher, og folk rejser sig. Nogle skal videre ud i byen. Andre skal holde frokost i hjemmeplejens lokaler.

Lone Bløcher er til daglig koordinator og en af veteranerne i Gladsaxe Hjemmepleje. Hun føler sig tryg ved mødelederrollen takket være den skoling, hun har været igennem.

- Jeg har været her i 32 år, og når jeg kigger tilbage, kan jeg se, at denne model lige har givet mig det sidste pift: Nu kan jeg, og nu tør jeg. Nu gør jeg det, siger hun, inden hun lægger den gule talebold ned i værktøjskassen og forlader lokalet. 

NOTE: Dette er et eksempel på, hvordan et tværfagligt rehabiliteringsmøde kan foregår ud fra den model, der er udviklet i Fremfærd Ældre-projektet. Det skal understreges, at de ansatte i Gladsaxe Hjemmepleje ikke pt. holder møder på denne måde. Kommunen er ved at finde sin egen light-model, der passer ind i planerne om tidlig opsporing også kaldet triagering.

Foto: Thomas Søndergaard