workshop udviklingshæmning og demens

”Det er den rene win win win win”

Fem kommuner finder inspiration i hinandens arbejde med demensopsporing og støtte af mennesker med udviklingshæmning og demens.

Af Sine Molbæk-Steensig 13/10/2021

”Hvordan bliver vi bedre til at samarbejde på tværs af søjler internt i kommunen?”, ”Hvordan får vi vores kolleger med på vognen?” og ”Hvordan er I lykkedes med at få et samarbejde op at stå med demensvejlederne?”

Det var nogle af de spørgsmål, som ledere og medarbejdere fra Vesthimmerland, Gentofte, Skive, Kerteminde og Silkeborg Kommune stillede hinanden på en workshop i Fremfærd-projektet ”Mennesker med udviklingshæmning og demens”. Projektet har bl.a. til formål om at udvikle personalets kompetencer til at opdage tidlige tegn på demens hos mennesker med udviklingshæmning.

Det var projektets første workshop, som ikke foregik bag skærmen - og det kunne mærkes. Både på deltagerne og arrangørernes store engagement og fortællelyst. 

Godt i gang: Fernisering på Fyn

De deltagende kommuner var alle draget til Middelfart for at netværke og dele  erfaringer.

Første del af dagen gik med en fernisering, hvor alle kommuner gav et oplæg om de områder, de primært arbejder med, og hvilke konkrete tiltag og redskaber, de er i gang med at implementere. 

- Det er nu, I skal holde øjne og øre åbne. Vi er her for stjæle med arme og ben fra hinanden, lød det fra Signe Groth Andersson fra Socialt Udviklingscenter - SUS, der faciliterede dagen og er udførende konsulenter på projektet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole.

Vesthimmerland: Trinvold og små ændringer gør kæmpe forskel

Vesthimmerlands Kommune er begyndt at anvende Trinvold Demensskema på alle borgere. Skemaet er et demens- og observationsskema lavet specielt til borgere med et udviklingshandicap. Det er en lægefaglig opgave at udrede mennesker for demens, men Trinvold Demensskema sikrer, at man får observeret og registeret ændret adfærd og funktionsevne, og det giver specialisterne et bedre udgangspunkt for at stille en diagnose.

Derudover havde Vesthimmerland-gruppen taget en række helt konkrete eksempler med om, hvordan man arbejder med at gøre hverdagen demensvenlig ude på de enkelte bosteder. På billedet ovenfor fortæller pædagog Inge-Birthe Larsen, hvordan man med skilte og symboler hjælper en beboer, der har fået svært ved at holde styr på dagene og glemt nogle af sine færdigheder. Nu tager han ikke længere på arbejde i weekenden, og ved hjælp af billedrige vejledninger kan han igen selv udføre mange af dagligdagens gøremål, som fx tøjvask og indkøb.

Silkeborg: Videohjælp og forsøg med demensvenlige lejligheder

Ligesom de øvrige kommuner i projektet har Silkeborg arbejdet indgående med at udbrede og anvende Trinvold Demensskema. Man har bl.a. valgt at optage en video-vejledning om, hvordan man udfylder skemaet korrekt for at gøre det nemmere for medarbejderne.

Leder Marianne Ottesen fra botilbuddet Marienlund fortalte desuden om en række prøvehandlinger, der havde gjort en stor forskel for en borger med hurtig fremadskridende demens. Ved at sætte fokus på det fysiske rum, er borgeren blevet mere tryg og rolig:

- Vi har gjort hans lejlighed demensvenlig, så der nu er betydelig mindre visuel stimuli og færre ting. Det har betydet, at han i højere grad har lyst til at opholde sig hjemme, når han er træt og overstimuleret.

Borgeren går desuden på dagtilbud på samme matrikel, som han bor, men har i tiltagende grad haft svært ved at finde vej og farer ofte vild. Ved hjælp af tape på gulvet kan han nu selv finde frem og tilbage.

Skive: Afprøvning af arbejdsgange og foldere til både medarbejdere og pårørende

Skive kommune er godt i gang med at afprøve og udvikle arbejdsgange i forhold til opsporing. Udviklingskonsulent Lene Vestergaard fortæller, at det handler om at sætte tingene lidt i system: 

- Vi har beskrevet udførligt, hvem der gør hvad, når vi har mistanke om, at en borger har begyndende demens. Hvornår går vi i gang med at udfylde Trinvold Demensskema – og hvem gør det? Hvem har hvilke ansvarsområder, hvis vi finder ud af, at der er noget? Hvem inddrager de pårørende? Vi er simpelthen i gang med at implementere en grundlæggende systematik i Skive Kommune, så den enkelte medarbejder og leder ved præcis, hvad der bliver forventet af dem, og hvilke ressourcer vi har at trække på.

Derudover arbejder Skive Kommune med livshistorier, prøvehandlinger og har udviklet små foldere med de vigtigste pointer om demens blandt mennesker med udviklingshæmning - både til medarbejdere og pårørende

”Trinvold er vores nye bibel”

Hvis et ord gik igen både formiddag og eftermiddag, så var det Trinvold Demensskema. Selvom man i kommunerne i nogen grad tidligere havde kendt til skemaet og anvendt det, har projektet skabt et helt nyt fokus.

- Skemaet har givet os et fælles sprog - man kan næsten sige, at det er vores nye bibel, fortæller socialpædagog Mette Herskild fra Kerteminde Kommune.

- Det gør en kæmpe forskel i udredningen af vores borgere. Vi bevæger os væk fra synsninger og er funderet i en større faglighed. Når vi tager en borger med til lægen for at begynde en demensudredning, så starter vi ikke fra nul. Vores observationer gør, at vi kommer bedre i gang og hurtigere får lagt en handleplan.

Læs mere om Trinvold Demensskema

Hvordan får vi de andre med? 

- Det, I som implementeringsgrupper har gang i, det er faktisk forandringsledelse. I har sat gang i en forandringsproces ved at afprøve nye metoder og se på området med nye øjne. Jeres udfordring er at skabe interesse og ejerskab ude hos medarbejderne, for det er jo ude hos borgere og medarbejdere, det tæller. 

Sådan åbnede Birgitte Bækgaard Brasch fra SUS næste del af dagens program.

Og så startede drøftelserne om, hvordan man i de enkelte kommuner får resten af personalegruppen med.

Case-beskrivelser er en af de veje, man kan gå, når man vil forankre de nye tiltag på arbejdspladserne. Kommunerne var blevet bedt om at medbringe små fortællinger om, hvad de gør anderledes i dag, som gør en forskel. Beskrivelserne virker på flere måder:

  • De viser, at det arbejde, man gør, har en konkret betydning
  • De eksemplificerer de principper, man arbejder efter, så andre nemmere kan forstå dem og tage dem til sig
  • De fungerer som et kollektivt skulderklap for dem, der arbejder med at finde løsninger til dagligt.
Eksempel på case: Daglig struktur i billeder

Inspiration med hjem

Ved dagens afslutning var der enighed om, at mødet med andre kommuner var enormt givende. Mange kommuner bøvler med de samme ting, og det var inspirerende at se, hvordan andre griber problematikkerne an, så i dagens sidste minutter blev der udvekslet mange telefonnumre og email-adresser.

Næste implementerings workshop er i februar, og projektets erfaringer bliver løbende delt med omverden.

Læs mere om projektet

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Større tryghed hos borgerne

- For os er projektet en trædesten til øget faglig viden og fokus på problematikken. Men endnu mere vigtigt: Vi kan se, at vores tiltag skaber større tryghed blandt borgere og pårørende.
Kirsten Ravnkilde Møller, pædagogisk konsulent, Silkeborg kommune

"Ren win win win win"

- For os er dette projekt ren win-win-win-win. Alle går styrkede ud af det: medarbejderne, borgerne, de pårørende og alle vores samarbejdspartnere på kryds og tværs.
Mette Herskild, socialpædagog, Kerteminde Kommune

Samarbejdet mellem bo- og dagtilbud skal styrkes

- Vi er blevet opmærksomme på, hvor meningsfuldt det er, når bo- og dagtilbud arbejder tæt sammen, fortalte implementeringsgruppen fra Gentofte Kommune.

- Vi har eksempelvis en borger, som kom fuldstændig udmattet hjem fra sit dagtilbud, og personalet omkring hende var begyndt at overveje, om hun stadig fik det optimale ud af sit arbejde. Og her er det så vigtigt, at vi taler sammen på tværs, for dagtilbuddet kunne fortælle, at energien blev brugt helt rigtigt: Hun havde en daglig fest og nød det i fulde drag.

Om projekt "Mennesker med udviklingshæmning og demens"
Fremfærdlogo særlige behov

 

Projektets formål er at: 

  • Udvikle personalets kompetencer til at opdage tidlige tegn på demens hos mennesker med udviklingshæmning med henblik på så tidligt som muligt at sikre udredning/diagnosticering i sundhedssystemet.
  • Kortlægge virksomme metoder i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning.
  • Udvikle og udbrede metoder til at løfte kommunernes social- og sundhedsfaglige indsatser til ældre mennesker med udviklingshæmning og demens i bo- og dagtilbud for at skabe øget tryghed og livskvalitet.
  • Udvikle/beskrive modeller for nye indsatser og/eller samarbejdsformer, der sammenkobler botilbud og plejeopgaver i forhold til mennesker med udviklingshæmning og demens.

Læs mere om projektet

Hør podcast om mennesker med udviklingshæmning og demens

Socialpædagogerne (SL) har lavet en podcast, der gør dig klogere på demens, tidlig opsporing og arbejdet med at skabe tryghed hos ældre mennesker med udviklingshæmning.
Lyt med