Vi er hinandens arbejdsmiljø vandt genklang i TRIO.

Medarbejdere og ledere vil skabe en bedre hverdag på skole: "Vi er hinandens arbejdsmiljø"

Hvad vil det sige at være hinandens arbejdsmiljø? Hvad vil det sige at tage ansvar for kommunikationen med sine kolleger og møde frustration med nysgerrighed? Det har de arbejdet med på en skole i Vojens.

Af Ingrid Pedersen 14/08/2018

Indimellem er der frustration, der kan være tung at bære for kollegerne. Indimellem er stemningen på lærerværelset trykket af tilbageholdt energi og en kedelig øv-følelse, uden at det helt er til at sætte ord på, hvad det er.

Det oplevede man på Lagoniskolen i Vojens, hvor skolens TRIO i samarbejde med en SPARK-konsulent har arbejdet med at sætte ord på det psykiske arbejdsmiljø og forsøge at skabe en kultur, hvor man taler til hinanden mere end om hinanden – og hvor det er i orden at have ’nej-hatten’ på, hvis bare man er bevidst om, at det er dét, man har og i øvrigt arbejder på at bruge modstand konstruktivt. TRIO har nu startet et forløb, hvor hele arbejdspladsen kommer til at kende til arbejdet. 

Arbejde med modstand

For mange medarbejdere føles alt for mange arbejdsdage bare ikke gode og konstruktive.

                                                                             Citat fra TRIO-medlem

Skolen kontaktede SPARK, et mindre hold af konsulenter, der sendes ud til de kommunale arbejdspladser for at hjælpe ledere og medarbejderrepræsentanter med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Skolen ønskede at få hjælp til at fordøje de mange forandringer, medarbejdere og ledere havde oplevet de seneste år bl.a. sammenlægninger, spredning af afdelinger på to matrikler, omorganisering af personale samt skolereformen.

Det blev til fem møder over en periode på 11 måneder. Ved det første møde, hvor problemstillingen skulle indkredses, vandt formuleringen ”Vi skal være hinandens arbejdsmiljø” genklang hos TRIO. Den sætning har været den røde tråd gennem hele forløbet, for hvordan kan man i TRIO og på skolen generelt håndtere kritik og frustrationer i hverdagen uden, at det får for stor negativ betydning for trivslen?

Der blev taget fat på ordet ”modstand”. Er der noget, lærere og pædagoger er gode til, er det netop at håndtere modstand hos børn, hvor motivationen og tilliden har lidt et knæk. Hvordan kan man bruge denne faglige viden i forhold til sine kolleger og ad den vej bidraget til et forbedret psykisk arbejdsmiljø?

Det vigtige er at spørge ind og lytte til dét, der ligger bag, siger SPARK-konsulent Mille Trøst Simonsen. For som med andre begreber er intet sort/hvidt. Modstand og kritik handler dybest set om, at man ønskede sig noget andet – at verden så anderledes ud. At være imod noget handler om mod til at indtage et standpunkt og kæmpe for det, man synes er vigtigt, men som man oplever er blevet overset eller ikke hørt.

Modstand er udtryk for ansvarlighed

- Vi talte om at bruge modstand konstruktivt og f.eks. se en kollega, som fremkommer med kritik, som én, der ”tager ansvar for at pointere det, der ikke virker”. Her er masser af energi og engagement at hente, siger SPARK-konsulent Mille Trøst Simonsen.

Igennem forløbet opnåede TRIO bl.a. enighed om at arbejde på at forbedre kommunikationen generelt på skolen. Der blev opstillet mål og succeskriterier. Tre af dem lød:

  1. Spørge nysgerrigt ind til modstand. ”Hvad er det, du har blik for, som vi ikke ser?”
  2. Forbedre sprogbrug og tone generelt på skolen
  3. Tale til hinanden og ikke om hinanden og adressere kritik til rette vedkommende.

 

Sparring i TRIO

Der har også været fokus på de tillidsvalgtes roller. Hvordan møder man som TR eller AMR kolleger, der ikke trives og som åbent tilkendegiver deres utilfredshed over, at de eksempelvis ikke føler, at de kan levere en god nok undervisning?

Her gælder det om at finde en balance mellem at møde kollegaen åbent og anerkendende, men samtidig vise, at man som TR eller AMR også kan være nødt til at handle på den viden, man får – eller bede kollegaen rette sin kritik et andet sted hen.

Her har forløbet bl.a. ført til et styrket samarbejde mellem TR og AMR - både i skolens store TRIO men også i de små TRIO’er, der er blevet etableret undervejs i forløbet for de enkelte afdelinger, bl.a. SFO og Udskoling.

- Vi har stor glæde af at kunne sparre med hinanden i de små TRIO’er om trivselsspørgsmål, og jeg synes virkelig, at det er blevet et mantra for os, at vi er hinandens arbejdsmiljø, siger Tine Erhardsen, der er lærer og arbejdsmiljørepræsentant.

Det bedste team

I forløbet på Lagnoniskolen er der eksempler på, at det allerede nu har skabt konkrete forbedringer.

En arbejdsmiljørepræsentant fortæller om et team, der har haft store udfordringer, og en medarbejder, der var rigtig træt af arbejdsdagene. Men det er blevet meget bedre. Det snakkede de om i afdelingen, og der er sket nogle ændringer.

- Hun siger nu, at hun arbejder i det bedste team, fortæller arbejdsmiljørepræsentanten.

Bedre kollegaskab

Da TRIO holdt det afsluttende møde på SPARK-forløbet sammen med Mille Trøst Simonsen gjorde den otte personer store gruppe status og kunne blandt andet konstatere, at der er tegn på et bedre psykisk arbejdsmiljø og kollegaskab. Blandt andet er det lykkedes aktivt at arbejde med at vende frustration og modstand til noget konstruktivt vha. nysgerrighed. De er også lykkedes med at bruge hinanden som TR og AMR, når noget kalder på sparring.

- Når kolleger brokker sig, spørger vi ind til det, og det synes jeg bliver taget godt imod. Folk reflekterer mere, og jeg synes allerede, at vi i TRIO oplever, at den fælles ramme og forståelse giver gode åbne diskussioner, siger Tine Erhardsen.

Også skoleleder Thomas Kjær Nielsen er glad for proceshjælpen fra SPARK, der også har budt på diskussioner omkring prioriteringer og fokus på kerneopgaven. Her er udfordringen bl.a., at lærerjobbet er meget meningsgivende, og at det er uhyre svært at bede en lærer om kun at levere 80 procent og evt. fravælge eller nedjustere niveauet for løsning af opgaver. Det er en proces, som de ikke er færdige med.

- Vi har haft behov for hjælp udefra til at snakke disse ting igennem, siger han.

Flere deltager i det kollegiale

Ledere og medarbejderrepræsentanter skal nu sammen med skolens øvrige medarbejdere arbejde videre med at skabe et fælles sprog og en fælles referenceramme på hele arbejdspladsen.

Alle skal vide, at de er hinandens arbejdsmiljø, og at det er legalt at italesætte, hvis kolleger udtrykker sig negativt over arbejdsdagen uden også at forsøge at finde løsninger. SPARK-konsulent Mille Trøst Simonsen er fortrøstningsfuld omkring den proces.

LÆS OGSÅ: Skole fik støtte til at prioritere i pressede perioder

- Fra ledelsens side er der gjort meget for at kommunikere omkring SPARK-forløbet gennem forskellige kanaler og sikre, at indsatsen bliver implementeret, og at budskaberne kommer ud. På teamniveau snakkes der meget om roller, f.eks. hvordan TR og AMR bliver en katalysator for en positiv forandring og ikke ender som politibetjente, der siger til kollegerne: ”Hov, nu talte du negativt. Det må du ikke”, siger hun.

Som et tegn på, at kollegaskabet er i bedring ses, at der er flere på arbejdspladsen, som tilmelder sig sociale sammenkomster.  

Ganske vist havde ikke alle 150 medarbejdere meldt sig til den fælles julefrokost, men fremmødet var halvanden gang større end året før. Desuden er der begyndt at komme invitationer til uformelle sammenkomster blandt medarbejderne på fredag eftermiddage.

Også TRIO er fortrøstningsfuld, selvom det er svært at gengive overfor kollegerne alt det, der har været talt om sammen med SPARK-konsulenten.

Ansøg nu
SPARK

Læs mere om, hvordan SPARK kan hjælpe jeres arbejdsplads.

Det tilbyder SPARK

Søg et gratis forløb med en SPARK-konsulent .

Se hvordan I søger her. 

Disse personer deltog i SPARK-forløbet:
  • Thomas Kjær Nielsen, skoleleder
  • Tine Erhardsen, lærer, AMR
  • Anna Pia Højlund, TR
  • Jette la Cour Landergren, afdelingsleder
  • Connie Nissen, lærer, AMR og TR
  • Jette Jacobsen, pædagog, TR
  • Anette Staub, afdelingsleder
  • Thorbjørn Hintze, pædagog, AMR
Baggrunden:

Sammenlægning af flere skoler, en spredning af afdelinger over to forskellige matrikler og skolereformen har været forandringer, som gør, at nogle medarbejdere ikke længere synes, de kan gøre deres arbejde godt nok. Kritikken kan være relevant nok, men ofte fik den en uheldig udformning, og derfor besluttede ledelsen, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, at de ville søge et forløb med en af SPARKs konsulenter, som kunne klæde dem på til at ændre kursen på kommunikationen på skolen, styrke tilliden og arbejde med problemstillinger, som kan være meget følsomme.

Værktøjer og metoder:

Disse værktøjer og metoder har Lagoniskolen bl.a. arbejdet med under forløbet:

Triadeinterview:

Triadeinterview handler om at adskille lytte- og talepositioner og dykke ned i det, der virker og finde ud af, hvorfor det virker. Det kan f.eks. være en leder, der fortæller om en situation, der er lykkedes. Mens SPARK-konsulenten interviewer lederen, får de andre til opgave at lytte efter ”virksomme greb” og ”effekter/betydning”.

IGLO-proces:

Den såkaldte IGLO-model ser på, hvordan forandringer kan planlægges og forankres på fire niveauer:

  • I - Individ
  • G - Gruppe
  • L - Ledelse
  • O - Organisatorisk niveau

Når SPARK anvender modellen tilføjes TRIO (eller MED-udvalget) som et niveau, så der således er fem niveauer.

Hvad skal ledelsen f. eks. gøre, når der sker en forandring, og hvem skal involveres på hvilke niveauer? Hvad skal der ske på gruppeniveau? Det kan være, at de forskellige team påvirkes forskelligt af forandringerne, hvor nogle skal have mere støtte end andre. På individniveau kan man se på, om man eksempelvis har de rette kompetencer.

Download vejledning til IGLO her.

Fravalgstrekant:

Medarbejdere og ledere skal i fællesskab prioritere de daglige opgaver ud fra lovgivning, egne forventninger og elevers og forældres forventninger. Der arbejdes med at skabe en fælles forståelse af, hvilke opgaver, der har topprioritet.

Find flere værktøjer på BFA's side: stressfrihverdag.dk.og fra SPARKs heldagsmøder rundt om i landet.