rød fase

Fase 3A og 3B: Fælles undersøgelse af data

I den røde fase sammenholdes data, og ny viden skabes blandt deltagerne. I denne fase kan deltagerne enten fordybe sig i data (3A) eller fordybe sig i praksisteori (3B).

Af Sine Molbæk-Steensig 01/03/2021
KL,
Skolelederforeningen

Den røde fase er samtalens syntese og samlingspunkt, hvor oplysninger fra fokuspersonen(erne) og fra de fremlagte data skal sammenholdes, og ny viden og ny mening skal skabes blandt deltagerne. Derfor er det også denne samtalefase, som det almindeligvis er værd at afsætte mest tid til.

Fase 3A - Når samtalen fordyber sig i DATA

Afhængig af hvor kompleks sagen er, og hvor forskellige DATA der er kommet på bordet, kan lederen foreslå, at data først uddybes og udforskes nærmere, mens fortolkningerne får lov at vente. I reglen er det vigtigt på dette tidspunkt at spørge specifikt til, hvad deltagerne ved om elevernes oplevelser og perspektiver.

Bagefter er det tid til at invitere fortolkningerne frem, dvs. spørge deltagerne hvordan de forstår DATA, og hvordan de på baggrund af fokuspersonens tanker forstår sagen, situationen eller problemstillingen i et nyt lys.

Lederen skal også selv byde ind med egne perspektiver og fortolkninger, så de ikke forbliver ukendte for deltagerne.

På denne baggrund guider lederen til sidst deltagerne frem mod forskellige overvejelser over, hvilke handlinger analysen kalder på. Det er en fordel at invitere mange forslag på banen, så udgangspunktet for beslutningen bliver så nuanceret som muligt.

I fase 3A skal lederen:
  • Guide en analyse og fortolkning af DATA
  • Holde fokus på at undersøge, hvad eleverne lærer, og hvordan de trives
  • Lederen skal bidrage til analysen og ikke kun spørge

Målet er, at data gør os klogere på, hvad der skal til for, at eleverne lærer.

Model for undersøgelse af DATA:

Se i stort format

Støttekort til fase 3A

Klik på billedet for at downloade

Fase 3B - Når samtalen fordyber sig i praksisteorier

I stedet for fordybelse i analyse og fortolkning af data kan deltagerne i den røde fase også fordybe sig i hinandens praksisteorier om den sag, situation eller problemstilling, som samtalen omhandler.

Det er fx relevant, når DATA ikke kalder på yderligere undersøgelse og fortolkning, og når det er deltagernes pædagogiske værdier og grundlæggende antagelser, som kalder på fordybelse. I rød fase er der dermed flere valgmuligheder.

Praksitseorier kan opstilles som en tre-leddet figur, hvor man noterer den professionelles handlinger i midten, fx de handlinger som er observeret i undervisningen. Derudover undersøger man såvel de bagvedliggende værdier og overbevisninger som de observerede konsekvenser af handlingerne.

Didaktiske samtaler kan på den måde undersøge en eller flere praksisteorier, og lederens praksisteori om sagen kan også indgå i undersøgelsen og fordybelsen, når det er relevant.

I fase 3B skal lederen:
  • Undersøge underviserens praksisteorier - og gerne formidle egne om samme emne.

Målet er, at data gør osklogere på, hvad der skal til for, at eleverne lærer.

Model for fordybelse i praksisteorier:

Se i stort format

Støttekort til fase 3B:

Klik på billedet for at downloade

Se også video fra Højslev Skole med praksisteorier:

 

Download støttekort til fase 3A - Fordybelse i data
Download støttekort til fase 3B - Fordybelse i praksisteorier
Om video 10

Se Højslev Skole arbejde med fordybelse i praksisteorier i rød fase (fase 3).

 

Gå videre til fase 4