Flere på fuldtid i daginstitution: Se hvad det gør for arbejdsmiljøet og børnene

I Eventyrhuset i Høje-Taastrup arbejder over halvdelen af medarbejderne på fuldtid, og de deltidsansatte har høje timetal. Se, hvad det betyder for hverdagen i børnehuset.

Af Bettine Romme Andersen 04/05/2021
Forhandlingsfællesskabet,
KL

I Eventyrhuset arbejder otte ud af 13 på fuldtid, og de deltidsansatte har høje timetal på eksempelvis 33, 34 og 35 timer om ugen.

- Det betyder, at det altid er de faste medarbejdere, som børn og forældre møder, så der er en kontinuerlighed i den pædagogiske hverdag, fortæller leder Rikke Tidselholdt Nielsen.

At over halvdelen af medarbejderne arbejder på fuldtid er anderledes end i mange andre institutioner, hvor andelen af fuldtidsansatte er lavere.

- Det gør, at vi er fuldt dækket også i ydertimerne, og at de deltidsansatte kan have flere lange dage, så de både kan være der om morgen og eftermiddagen, siger Rikke Tidselholdt Nielsen.

LÆS MERE: Tid til forberedelse og mindre brug af vikarer i daginstitution med flere på fuldtid

Om fuldtidsindsatsen

KL og Forhandlingsfællesskabet er gået sammen om en indsats, der skal få flere kommunale medarbejdere op i tid eller på fuldtid.

Parterne vil samarbejde med 26 nøglekommuner om at udvikle handleplaner og afprøve redskaber, som skal munde ud i, at flere medarbejdere på sigt går op i tid eller ansættes på fuldtid.

De løsninger, som parterne og nøglekommunerne finder i fællesskab, vil løbende blive delt med resten af landets kommuner.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Eventyrhuset i Høje-Taastrup

Det er en integreret institution, der er normeret til 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn.

Der er 13 ansatte, hvoraf otte er på fuldtid.

Åbningstiden er 6.30-17 hver dag.

Høje-Taastrup Kommune er en af de 26 kommuner, som er med i parterns fælles indsats for at få flere medarbejdere i kommunerne op i tid eller på fuldtid.

Læs mere på fuldtid.dk