Det lyder som den gamle traver fra stewardessernes gennemgang af flyets sikkerhedsprocedure før take-off:

- Hvis trykket i kabinen falder, vil iltmasker automatisk blive udløst. Sørg altid for at tage din egen iltmaske på, før du hjælper andre.

Men i en hverdag med mange arbejdsopgaver og mange krav til den professionelle opmærksomhed, kan der være brug for lige præcis dette fokus på egen 'overlevelse', inden man retter sit fokus på andre.

Bevidstheden om at sikre sit eget overskud kan være den afgørende faktor for, om man trives i sit professionelle liv, viser forskningsprojektet Professionel egenomsorg: Trivsel, nærvær og relationer i daginstitutioner, som forsker Freja Filine Petersen fra Aarhus Universitet står bag.

I 18 måneder fulgte Freja Filine Pedersen 24 ansatte i otte daginstitutioner på Lolland. Halvdelen af pædagogerne arbejdede i perioden med egenomsorg ud fra et materiale, som forskerne stillede til rådighed. Den anden halvdel af pædagogerne i forskningsprojektet fortsatte som normalt uden forskernes indblanding og agerede kontrolgruppe.

Følelser kan 'smitte'

Forskerne interviewede blandt andet pædagogerne for at finde ud af, hvad de forbandt med egenomsorg, og hvad de oplevede som meningsfuldt i den pædagogiske praksis. Og det er ikke tilfældigt, at det var netop pædagoger, som Freja Filine Pedersen valgte at sætte under lup.

Pædagoger står nemlig dagligt ansigt til ansigt med børn, som er stressede, hidsige, vrede eller kede af det. Og det er følelser, som kan 'smitte'. Og jo mere man som pædagog eller lærer bliver påvirket af barnets følelser, jo mere drænende kan det være at skulle håndtere.

- At være pædagog kan være et følelsesmæssigt krævende arbejde, hvor man dagligt står i situationer med børn, der kan være kede af det eller vrede, og hvor en del af det pædagogiske arbejde er at møde de børn på en hensigtsmæssig måde. Og det stiller krav til pædagogerne, som skal sikre den høje kvalitet i relationsarbejdet, som er så vigtigt for barnets udvikling, siger Freja Filine Petersen.

Pædagoger og lærere ligger højt i stress-statistikker

Og påvirkningen er gensidig. Pædagoger og lærere er faggrupper, som ligger højt i stress-statistikkerne, og deres stress kan også smitte den anden vej og skabe en atmosfære, som det kan være svært for børnene at være i. Arbejdet som pædagog eller lærer kræver derfor, at man som professionel er i stand til at se og hjælpe barnet på en hensigtsmæssig måde.

- For eksempel er det vigtigt, at man i belastede situationer er i stand til ikke at lade sig 'smitte' eller overvælde af stemningen og måske kommer til at reagere ureflekteret i mødet med barnet, selvom situationen kan opleves opslidende. Og her kan vi se, at det kan være en hjælp for pædagogerne, når de bliver opmærksomme på den relationelle grænse mellem barnet og sig selv, siger Freja Filine Petersen.

Kroppen afslører den mentale tilstand

Forskernes projekt gik derfor ud på at undersøge, om forskellige øvelser kunne hjælpe pædagogerne til at tackle de følelsesmæssigt krævende situationer, som de ofte står i. Det kunne både dreje sig om meditation og opmærksomhedsøvelser, men også mere energiske øvelser som satte gang i kroppen.  

Freja Filine Petersens forskning har vist, at den mest virkningsfulde vej til egenomsorg for mange af deltagerne har med kroppen at gøre. Krop og psyke hænger nemlig uløseligt sammen, og en del mennesker mærker først – eller tydeligst – deres psykiske behov som en kropslig fornemmelse, for eksempel at man får ondt i maven eller holder vejret i en presset situation.

- Men det er ikke kun psyken, der styrer kroppen. Kroppen påvirker også psyken, og ved at ændre på vores kropslige reaktioner kan vi også ændre vores mentale oplevelse af en situation, siger hun.

- For eksempel kan et par dybe åndedrag berolige nervesystemet. Derfor giver det også mening at have 'kropslige' redskaber med i arbejdet med egenomsorg. For nogle vil det være fokus på åndedrættet, for andre kan det være små opmærksomhedsøvelser som for eksempel bare at mærke den stol, man sidder på, forklarer Freja Filine Petersen.

Fokus på relationen og opgaven

Et andet vigtigt begreb er det, forskerne kalder, relationel bevidsthed. Det kan forklares som en bevidsthed om den situation, man står i, bevidsthed om relationen til barnet og om opgaven med at tage vare på det.

- Det handler om at bevare en lille psykisk distance, selvom man er tæt på et lille menneske, der virkelig behøver ens hjælp. Når man bliver bevidst om sin rolle i forhold til barnet og om, hvordan man agerer i situationen, og hvordan det påvirker en selv, så bliver man også mere bevidst om sine handlemuligheder og kan beskytte både sig selv og barnet i stressede situationer, siger Freja Filine Petersen, som står bag undersøgelsen.

- Pædagogen her beskriver meget konkret, hvordan hun hele vejen igennem situationen med den lille pige reflekterer over, hvad hun gør, hvorfor hun gør det og hvordan. På den måde bevarer hun roen og et professionelt overskud.

- Hun undgår at blive 'suget med' ind i barnets affekt og bliver derfor ikke følelsesmæssigt overvældet af situationen. Det gør, at hun kan handle i overensstemmelse med sine egne professionelle værdier, fortæller Freja Filine Petersen.

Stort behov for redskaber

I en tid hvor mange relativt nyuddannede pædagoger og lærere hurtigt forlader faget igen, er der et stort behov for redskaber til at sikre et arbejdsliv, som ikke dræner de fagprofessionelles overskud i løbet af få år, mener forskeren.

- Jeg kunne ønske mig, at relationel bevidsthed og arbejdet med professionel egenomsorg var en del af pædagoguddannelsen, så pædagoger lige fra starten får erfaring med at arbejde på den måde. Vores forskning viser, at pædagoger med de redskaber oplever større overskud.

- Jeg kunne også ønske mig, at der i daginstitutioner og skoler var en fælles bevidsthed om emnet, både i personalegruppen og i samspil med lederen, så pædagoger og lærere får et fælles sprog og et fælles fokus på behovet for professionel egenomsorg. Det kunne sikre, at flere af dem bevarer glæden ved deres arbejde og færre af dem risikerer at brænde ud, siger Freja Filine Petersen.